Vildanden | Page 9

blir her mere forn?jeligt.
GINA (t?nker hen for sig). ? ja, der er noget i det.
(Gamle Ekdal kommer ind igen og vil g? ud gennem den forreste d?r til venstre.)
GINA (vender sig halvt p? stolen). Skal bedstefar ha' noget i k?kkenet?
EKDAL. Skulde s?, ja. Bliv bare siddende.
(g?r ud.)
GINA. Han roder da vel ikke med gl?derne derude? (venter en stund.) Hedvig, se du efter, hvad han tar sig til.
(Ekdal kommer ind igen med en liden mugge med dampende vand.)
HEDVIG. Henter du varmt vand, bedstefar?
EKDAL. Ja, jeg g?r. Skal bruge det til noget. Jeg m? skrive; og s? er bl?kket ble't j?rmet som en gr?d,--hm.
GINA. Men bedstefar skulde da spise kveldsmaden f?rst. Den er jo sat ind.
EKDAL. Det f?r v?re det samme med kveldsmaden, Gina. Har sv?rt travlt, siger jeg. Jeg vil ikke ha' nogen ind p? kammerset til mig. Ikke nogen,--hm.
(Han g?r ind i sit v?relse, Gina og Hedvig ser p? hinanden.)
GINA (sagte). Kan du sk?nne, du, hvor han har f?t penge fra?
HEDVIG. Han har visst f?t af Gr?berg.
GINA. ? langt ifra. Gr?berg sender jo altid pengene til mig.
HEDVIG. S? m? han ha' f?t sig en flaske p? borg et steds.
GINA. Stakkers gamlefar, de borger nok ikke ham noget.
(Hjalmar Ekdal, i overfrakke og med en gr? filthat, kommer ind fr? h?jre.)
GINA (kaster syt?jet og rejser sig). Nej men, Ekdal, er du alt der igen!
HEDVIG (samtidigt, springer op). T?nk, at du kommer nu, far!
HJALMAR (s?tter hatten fra sig). Ja, nu gik nok de fleste.
HEDVIG. S? tidlig?
HJALMAR. Ja, det var jo et middagsselskab.
(vil tr?kke yderfrakken af.)
GINA. Lad mig hj?lpe dig.
HEDVIG. Jeg ogs?.
(De tr?kker frakken af ham; Gina h?nger den op p? bagv?ggen.)
HEDVIG. Var der mange der, far?
HJALMAR. ? nej, ikke mange. Vi var s? en 12--14 personer til bords.
GINA. Og du fik vel snakke med dem alle sammen?
HJALMAR. ? ja, lidt; men det var nu is?r Gregers, som la' beslag p? mig.
GINA. Er Gregers lige styg endnu?
HJALMAR. N?, han ser jo ikke videre godt ud.--Er ikke den gamle kommet hjem?
HEDVIG. Jo, bedstefar sidder inde og skriver.
HJALMAR. Sa' han noget?
GINA. Nej, hvad skulde han sige?
HJALMAR. N?vnte han ikke noget om--? Jeg synes, jeg h?rte, at han havde v?ret hos Gr?berg. Jeg vil g? lidt ind til ham.
GINA. Nej, nej, det er ikke v?rdt--
HJALMAR. Hvorfor ikke det? Sa' han, at han ikke vilde ha' mig ind?
GINA. Han vil nok ikke ha' nogen ind i kveld--
HEDVIG (g?r tegn). Hm--hm!
GINA (m?rker det ikke). --han har v?ret her og hentet sig varmt vand--
HJALMAR. Aha, sidder han og--?
GINA. Ja, han g?r nok det.
HJALMAR. Herre gud,--min stakkers gamle hvidh?rede far--! Ja, lad ham saa bare sidde og g?re sig rigtig dygtig tilgode.
(Gamle Ekdal, i husfrakke og med t?ndt tobakspibe, kommer fra sit v?relse.)
EKDAL. Kommen hjem? Syntes nok, jeg h?rte, det var dig, som Snakked.
HJALMAR. Jeg kom nu netop.
EKDAL. Du s? mig nok ikke, du?
HJALMAR. Nej; men de sa', du var g?t igennem--; og s? vilde jeg f?lge dig.
EKDAL. Hm, snilt af dig, Hjalmar.--Hvad var det for nogen, alle de folk?
HJALMAR. ? det var forskellige. Der var kammerherre Flor og kammerherre Balle og kammerherre Kaspersen og kammerherre-- s? og s?; jeg ved ikke--
EKDAL (nikker). H?rer du det, Gina! Han har v?ret sammen med bare kammerherrer.
GINA. Ja, det er nok sv?rt fint i det huset nu.
HEDVIG. Sang de kammerherrerne, far? Eller l?ste de noget op?
HJALMAR. Nej, de bare vr?vled. S? vilde de ha' mig til at deklamere for sig; men det fik de mig ikke til.
EKDAL. Fik de dig ikke til det, du?
GINA. Det kunde du da gerne ha' gjort.
HJALMAR. Nej; en skal ikke straks st? p? pinde for alle og enhver, (spadserer om p? gulvet.) Jeg g?r det i al fald ikke.
EKDAL. Nej, nej; Hjalmar er ikke s? lige til, han.
HJALMAR. Jeg ved ikke, hvorfor jeg just skal s?rge for underholdningen, n?r jeg er ude engang iblandt. Lad de andre anstr?nge sig. Der g?r de fyrene fra det ene madhus til det andet og ?der og drikker dag ud og dag ind. Lad dem saa v?rs'go' g?re nytte for al den gode mad, de f?r.
GINA. Men det sa' du da vel ikke?
HJALMAR (nynner). H?--h?--h?--; de fik s?m?nd h?re noget af hvert.
EKDAL. Og det var til kammerherrerne selv!
HJALMAR. Det er ikke frit for det. (henkastende.) Siden kom vi i en liden dispyt om Tokayervin.
EKDAL. Tokayervin, du? Det er en fin vin, det.
HJALMAR (standser). Den kan v?re fin. Men jeg skal sige dig, ikke alle ?rgangene er lige fine; det kommer alt an p?, hvor meget solskin druerne har f?t.
GINA. Nej, du ved da ogs? al tingen, du, Ekdal.
EKDAL. Og det gav de sig til at disputere om?
HJALMAR. De vilde pr?ve p? det; men s? fik de den besked, at det var ligedan med kammerherrer. Af dem var heller ikke alle ?rgange lige fine--blev der sagt.
GINA. Nej, hvad du kan finde p?!
EKDAL. He--he! Og det fik de p? sin tallerken?
HJALMAR. Lige op i ?jnene