Vildanden | Page 8

disse en jernovn. P? bagv?ggen er en bred dobbeltd?r, indrettet til at skyde til siderne. Atelieret er tarveligt men hyggeligt indrettet og udstyret. Mellem d?rene til h?jre, lidt fra v?ggen, st?r en sofa med et bord og nogle stole; p? bordet en t?ndt lampe med sk?rm; i ovnskrogen en gammel l?nestol. Forskellige fotografiske apparater og instrumenter st?r opstillet hist og her i rummet. Ved bagv?ggen, til venstre for dobbeltd?ren, st?r en reol, hvori nogle b?ger, ?sker og flasker med kemiske stoffer, forskellige slags redskaber, v?rkt?j og andre genstande. Fotografier og sm?ting, som pensler, papir og lignende, ligger p? bordet.)
(Gina Ekdal sidder p? en stol ved bordet og syr. Hedvig sidder i sofaen med h?nderne foran ?jnene og tommelfingrene i ?rerne og l?ser i en bog.)
GINA (skotter et par gange, ligesom med dulgt bekymring, hen til hende; derp? siger hun): Hedvig!
HEDVIG (h?rer det ikke).
GINA (h?jere). Hedvig!
HEDVIG (tar h?nderne fra og ser op). Ja, mor?
GINA. Snille Hedvig, nu m? du ikke sidde og l?se l?nger.
HEDVIG. ? men, mor, kan jeg da ikke f? l?se lidt til? Bare lidt!
GINA. Nej, nej, nu skal du l?gge den bogen ifra dig. Din far liker det ikke; han selv l?ser aldrig om kvellerne.
HEDVIG (lukker bogen). Nej, far bryr sig nu ikke s? stort om at l?se, han.
GINA (l?gger syt?jet til side og tar en blyant og et lidet h?fte p? bordet). Kan du huske, hvor meget vi gav ud for sm?rret idag?
HEDVIG. Det var 1 krone og 65 ?re.
GINA. Det er rigtig. (noterer.) Det er sv?rt, hvad her bruges af sm?r her i huset. Og s? var det til spegep?lse og til ost,- -lad mig se--(noterer.)--og s? var det til skinke--hm --(summerer.) Ja, der har vi straks--
HEDVIG. Og s? kommer ?llet til.
GINA. Ja, det forst?r sig. (noterer.) Det l?ber op; men det m? jo til.
HEDVIG. Og s? beh?vte jo ikke du og jeg noget varmt til middag, siden far var ude.
GINA. Nej; og det var jo bra'. N?, og s? tog jeg jo ogs? ind otte kroner og femti for fotografierne.
HEDVIG. T?nk,--blev det s? meget!
GINA. Akkurat otte kroner og femti.
(Taushed. Gina tar atter sit syt?j. Hedvig tar papir og blyant og gir sig til at tegne noget, med den venstre h?nd skyggende for ?jnene.)
HEDVIG. Er det ikke morsomt at t?nke sig, at far er i stort middagsselskab hos grosserer Werle?
GINA. Du kan da ikke sige, at det er hos grossereren, han er. Det var jo s?nnen, som sendte bud efter ham. (lidt efter.) Vi har jo ikke noget med den grossereren at g?re.
HEDVIG. Jeg gl?der mig s? um?delig til, at far skal komme hjem. For han lovte, at han skulde be' fru S?rby om noget godt til mig.
GINA. Ja, der vanker s?m?nd nok af gode ting i det huset, kan du tro.
HEDVIG (tegner fremdeles). Lidt sulten er jeg n?sten ogs?.
(Gamle Ekdal, med papirpakken under armen og en anden pakke i frakkelommen, kommer ind gennem gangd?ren.)
GINA. Hvor sent bedstefar kommer hjem idag.
EKDAL. De havde st?ngt kontoret. M?tte vente hos Gr?berg. Og s? fik jeg g? igennem--hm.
HEDVIG. Gav de dig noget nyt at skrive af, bedstefar?
EKDAL. Hele pakken her. Vil du bare se.
GINA. Det var jo bra'.
HEDVIG. Og i lommen har du ogs? en pakke.
EKDAL S?? Snak; det er ikke noget. (s?tter stokken fra sig i krogen.) Det blir arbejde for lang tid, dette her, Gina. (tr?kker den ene halvd?r p? bagv?ggen lidt tilside.) Hys! (kikker en stund ind i rummet og skyder atter d?ren forsigtigt for.)
He--he! De sover s?m?nd alle i hob. Og hun Selv har lagt sig i kurven. He--he!
HEDVIG. Er du viss p?, at hun ikke fryser i den kurven, bedstefar?
EKDAL. Kan du t?nke sligt! Fryser? I alt det str?? (g?r mod den ?verste d?r til venstre). Jeg finder Vel fyrstikker?
GINA. Fyrstikkerne st?r p? kommoden.
(Ekdal g?r ind i sit v?relse.)
HEDVIG. Det var rigtig godt, at bedstefar fik alt det at skrive igen.
GINA. Ja, stakkers gamle far; s? tjener han sig da en liden lommeskilling.
HEDVIG. Og s? kan han ikke sidde hele formiddagen der nede p? den f?le madam Eriksens restauration.
GINA. Det ogs?, ja.
(kort taushed.)
HEDVIG. Tror du, de sidder ved middagsbordet endnu?
GINA. Vor herre ved; det kan s?m?nd gerne h?nde, det.
HEDVIG. T?nk, al den dejlige mad, som far f?r at spise! Jeg er viss p?, at han er glad og forn?jet, n?r han kommer. Tror du ikke det, mor?
GINA. Jo; men t?nk, om vi nu kunde fort?lle ham, at vi havde f?t v?relset lejet bort.
HEDVIG. Men det beh?ves ikke ikveld.
GINA. ?, det kunde nok komme godt med, du. Og det st?r jo der til ingen nytte.
HEDVIG. Nej, jeg mener, det beh?ves ikke, for ikveld er far godt oplagt alligevel. Det er bedre, at vi har det med v?relset til en anden gang.
GINA (ser over til hende). Er du glad, n?r du har noget godt at fort?lle far, n?r han kommer hjem om kvellerne?
HEDVIG. Ja, for s?