Vildanden

샸
Vildanden

The Project Gutenberg EBook of Vildanden, by Henrik Ibsen This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Vildanden
Author: Henrik Ibsen
Release Date: July 28, 2004 [EBook #13041] [Date last updated: December 19, 2004]
Language: Norwegian
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VILDANDEN ***

Produced by Ted Garvin, Jim Wiborg and PG Distributed Proofreaders

VILDANDEN
SKUESPIL, I FEM AKTER
HENRIK IBSEN
1884

* * * * *
PERSONERNE:
Grosserer Werle, v?rksejer o. s. v.
Gregers Werle, hans s?n.
Gamle Ekdal.
Hjalmar Ekdal, den gamles s?n, fotograf.
Gina Ekdal, Hjalmars hustru.
Hedvig, deres datter, 14 ?r.
Fru S?rby, grossererens husbestyrerinde.
Relling, l?ge.
Molvik, forhenv?rende teolog.
Bogholder Gr?berg.
Pettersen, grossererens tjener.
Lejetjener Jensen.
En blegfed herre.
En tyndh?ret herre.
En n?rsynt herre.
Sex andre herrer, middagsg?ster hos grossereren.
Flere lejetjenere.
(F?rste akt foreg?r hos grosserer Werle, de fire f?lgende akter hos fotograf Ekdal)
* * * * *

F?RSTE AKT.
(I grosserer Werles Hus. Kostbart og bekvemt indrettet arbejdsv?relse; bogskabe og stoppede m?bler; skrivebord med papirer og protokoller midt p? gulvet; t?ndte lamper med gr?nne sk?rme, s?ledes at v?relset er d?mpet belyst. ?ben fl?jd?r med fratrukne forh?ng p? bagv?ggen. Indenfor ses en stor elegant stue, st?rkt oplyst af lamper og armstager. Foran til h?jre i arbejdsv?relset f?rer en liden tapetd?r ind til kontorerne. Foran til venstre en kamin med gl?dende kul i, og l?ngere tilbage en dobbeltd?r til spisesalen.)
(Grossererens tjener, Pettersen, i livré, og lejetjener Jensen, i sort, s?tter tilrette i arbejdsv?relset. I den st?rre stue g?r to--tre andre lejetjenere omkring, ordner og t?nder flere lys. Inde fra spisesalen h?res summende samtale og latter af mange stemmer; der bankes med kniven p? et glas; stilhed indtr?der; en sk?ltale boldes; bravor?b og s? atter summende samtale.)
PETTERSEN (t?nder en lampe p? kaminen og s?tter sk?rm over). Nej h?r bare, De, Jensen; nu st?r gamlingen ved bordet og proppenerer en lang sk?l for fru S?rby.
LEJETJENER JENSEN (flytter en l?nestol frem). Er det kanske sandt, som folk siger, at der er noget imellem dem?
PETTERSEN. Fan' véd.
JENSEN. For han har nok v?r't en sv?r buk i sine dage.
PETTERSEN. Kanske det.
JENSEN. Det er jo for s?nnen, at han holder dette her middagsselskabet, siger de.
PETTERSEN. Ja. S?nnen kom hjem ig?r.
JENSEN. Aldrig vidste jeg f?r, at grosserer Werle havde nogen s?n.
PETTERSEN. Jo da, han har en s?n. Men han holder st?dt og stadig til der oppe p? H?jdalsv?rket. Han har ikke v?ret i byen i alle de ?r jeg har tjent her i huset.
EN LEJETJENER (i d?ren til den anden stue). De, Pettersen, her er en gammel fyr, som--
PETTERSEN (mumler). Hvad fan', kommer her nu nogen!
(Gamle Ekdal kommer tilsyne fra h?jre i stuen. Han er kl?dt i en luvslidt kavaj med h?j krave; uldne vanter; i h?nden en stok og en skindhue; under armen en pakke i kardusomslag. R?dbrun, smudsig paryk og en liden gr? knebelsbart.)
PETTERSEN (g?r imod ham). J?ss',--hvad vil De her inde?
EKDAL (i d?ren). M? s? n?dvendig ind p? kontoret, Pettersen.
PETTERSEN. Kantoret er st?ngt for en time siden, og--
EKDAL. H?rte det i porten, far. Men Gr?berg sidder der endnu. V?r snil, Pettersen, og lad mig f? slippe ind den vejen. (peger mod tapetd?ren.) Har g?'t den vejen f?r.
PETTERSEN. Ja, De f?r s? g?re da. (?bner d?ren.) Men sans endelig p?, at De kommer ud igen den rigtige vejen; for vi har fremmede.
EKDAL. Ved det nok,--hm! Tak, Pettersen-far! Gammel god ven. Tak. (mumier sagte.) Torsk! (han g?r ind i kontoret; Pettersen lukker d?ren efter ham.)
JENSEN. H?rer han ogs? til kantorfolkene?
PETTERSEN. Nej, han er bare en, som skriver udenom, n?r de har det n?dig. Men han har s?m?nd v?r't en fin fyr i sin tid, gamle Ekdal.
JENSEN. Ja, han s? ud som noget af hvert.
PETTERSEN. Ja da; han har v?r't l?jtnant, kan De t?nke.
JENSEN. ? fan',--har han v?r't l?jtnant!
PETTERSEN. Ja gu' har han s?. Men s? slog han sig nok paa skoghandel eller hvad det var. De siger, at han skal ha' gjort grossereren et f?lt stygt puds engang. For de to var sammen om H?jdals-v?rket dengang, sk?nner De. ?, jeg kender godt gamle Ekdal, jeg. Vi drikker mangen god gang en bitter og en flaske bajersk sammen inde hos madam Eriksen.
JENSEN. Han kan da ikke ha' stort at spandere for, han.
PETTERSEN. J?ss', Jensen, De kan da vel sk?nne, at det er mig, som spanderer. For jeg synes, en skal v?re sjangtil imod bedre folk, som det er g?t s? ilde med.
JENSEN. Har han spillet bankerot da?
PETTERSEN. Nej, det var nok v?rre end som s?. For han kom p? f?stningen.
JENSEN. P? f?stningen!
PETTERSEN. Eller kanske det var i bodsf?ngslet--(lytter). Hys, nu g?r de fra bordet.
(D?ren til spisesalen sl?s op af et par tjenere derinde fra. Fru S?rby, konverseret af et par herrer, kommer ud. Lidt efter lidt f?lger hele bordselskabet, hvoriblandt grosserer Werle. Sidst kommer Hjalmar Ekdal og Gregers Werle.)
FRU S?RBY (i forbig?ende