Vildanden | Page 7

tid. Jeg er en ensom mand, Gregers; har altid f?lt mig ensom,--hele mit liv igennem; men mest nu, da jeg begynder at drage p? alderen. Jeg tr?nger til at ha' nogen om mig.--
GREGERS. Du har jo fru S?rby.
WERLE. Ja, det har jeg; og hun er, s? at sige, ble't mig n?sten uundv?rlig. Hun er kvik, har et j?vnt sind; hun liver op i huset;--og det kan jeg s? s?rt tr?nge til.
GREGERS. N? ja; men s? har du det jo alts?, som du ?nsker det.
WERLE. Ja, men jeg er bange, det kan ikke bli' ved. En kvinde i slige forhold kommer let i en sk?v stilling lige over for verden. Ja, jeg havde n?r sagt, at en mand er heller ikke tjent med det.
GREGERS. ?, n?r en mand pir slige middagsselskaber som du, s? kan han visst vove adskilligt.
WERLE. Ja, men hun, Gregers? Jeg er bange for, at hun ikke l?nger vil finde sig i det. Og selv om hun gjorde det,--selv om hun af hengivenhed for mig satte sig ud over folkesnak og bagvaskelse og sligt noget--? Synes da du, Gregers, du med din st?rkt udpr?gede retf?rdighedsf?lelse--
GREGERS (afbryder ham). Sig mig kort og godt én ting. T?nker du p? at gifte dig med hende?
WERLE. Og hvis jeg nu t?nkte p? s?dant noget? Hvad s??
GREGERS. Ja, det sp?r' jeg ogs?. Hvad s??
WERLE. Vilde det v?re dig s? aldeles uovervindelig imod?
GREGERS. Nej, aldeles ikke. Ikke p? nogen m?de.
WERLE. Ja, for jeg kunde jo ikke vide, om det kanske af hensyn til din afd?de mors minde--
GREGERS. Jeg er ikke oversp?ndt.
WERLE. N?, hvad du end er eller ikke er, s? har du i al fald lettet en tung sten fra mit bryst. Det er mig overm?de k?rt, at jeg t?r g?re regning p? din tilslutning i denne sag.
GREGERS (ser ufravendt p? ham). Nu sk?nner jeg, hvad det er, du vil brage mig til.
WERLE. Bruge dig til? Hvad er dog det for et udtryk!
GREGERS. ?, lad os ikke v?re kr?sne i valg af ord;--ikke p? to mands h?nd i al fald. (ler kort.) Ja s? da! Derfor var det alts?, at jeg, d?d og plage, m?tte indfinde mig i byen i egen person. I anledning af fru S?rby skal der arrangeres familjeliv her i huset. Tabl? mellem far og s?n! Det blir noget nyt, det!
WERLE. Hvor t?r du tale i den tone!
GREGERS. N?r har her v?ret familjeliv? Aldrig s? l?nge jeg kan mindes. Men nu har man sagtens behov for en smule af den slags. For det vil jo un?gtelig ta' sig godt ud, n?r det kan fort?lles, at s?nnen--p? pietetens vinger--er ilet hjem til den aldrende faders brudgomsfest. Hvad blir der s? igen af alle rygterne om, hvad den stakkers afd?de m?tte lide og d?je? Ikke et fnug. Hendes s?n sl?r dem jo til jorden.
WERLE. Gregers,--jeg tror ikke, der findes den mand i verden, der er dig s? meget imod som jeg.
GREGERS (sagte). Jeg har set dig p? for n?rt hold.
WERLE. Du har set mig med din mors ?jne. (s?nker stemmen lidt.) Men du skulde huske p?, at de ?jne var--omt?get en gang iblandt.
GREGERS (b?vende). Jeg forst?r, hvad du sigter til. Men hvem b?r' skylden for mors ulykkelige svaghed? Det g?r du og alle disse--! Den sidste af dem var dette fruentimmer, som Hjalmar Ekdal blev makket sammen med, da du ikke l?nger--?!
WERLE (tr?kker p? skuldrene). Ord til andet, som om jeg h?rte din mor.
GREGERS (uden at agte p? ham). --og der sidder han nu, han med sit store troskyldige barnesind midt i bedraget,--lever under tag sammen med en slig en, og ved ikke, at det, han kalder sit hjem, er bygget p? en l?gn! (et skridt n?rmere.) N?r jeg ser tilbage p? al din f?rd, da er det, som om jeg s? ud over en slagmark med knuste menneskesk?bner langs alle vejene.
WERLE. Jeg tror n?sten, at kl?ften er for bred imellem os to.
GREGERS (bukker behersket). Det har jeg observeret; og derfor tar jeg ogs? min hat og g?r.
WERLE. G?r du! Ud af huset?
GREGERS. Ja. For nu ?jner jeg endelig én gang en opgave at leve for.
WERLE. Hvad er det for en opgave?
GREGERS. Du vilde bare le, ifald du h?rte det.
WERLE. En ensom mand ler ikke s? let, Gregers.
GREGERS (peger ud mod baggrunden). Se, far,--der leger kammerherrerne blindebuk med fru S?rby.--God nat og far vel.
(Han g?r ud i baggrunden til h?jre. Latter og l?jer h?res fra selskabet, der kommer til syne i den ydre stue.)
WERLE (mumler h?nligt efter Gregers). He--! Stakker,--og s? siger han, at han ikke er oversp?ndt!
* * * * *

ANDEN AKT.
(Hjalmar Ekdals atelier. Rummet, der er temmelig stort, ses at v?re et loftv?relse. Til h?jre er der-skr?tag med store glasruder, halvt tild?kkede af et bl?t forh?ng. Oppe i hj?rnet til h?jre er indgangsd?ren; foran p? samme side en d?r til dagligstuen. P? v?ggen til venstre er ligeledes to d?re og mellem