Vildanden | Page 6

bogf?rt?
GREGERS. Jeg ved nu, at det var dig, som bekosted det. Og nu ved jeg ogs?, at det var dig, som satte ham s? rundelig istand til at etablere sig.
WERLE. N?, og s? heder det endda, at jeg ingen ting har gjort for Ekdals! Jeg kan forsikkre dig, de mennesker har sandelig voldt mig udgifter nok.
GREGERS. Har du bogf?rt nogen af de udgifter?
WERLE. Hvorfor sp?r' du om det?
GREGERS. ?, det har s? sine ?rsager. H?r, sig mig,--den tid, da du tog dig s? varmt af din gamle vens s?n,--var ikke det netop just som han skulde til at gifte sig!
WERLE. Ja, hvor pokker,--hvor kan jeg efter s? mange ?rs forl?b- -?
GREGERS. Du skrev mig den gang et brev til,--et forretningsbrev naturligvis; og i en efterskrift stod der, ganske kort, at Hjalmar Ekdal havde giftet sig med en fr?ken Hansen.
WERLE. Ja, det var jo ganske rigtig; hun hed s?.
GREGERS. Men du skrev ikke noget om, at den fr?ken Hansen var Gina Hansen,--vor forhenv?rende husjomfru.
WERLE (ler spotsk, men tvungent). Nej, for jeg t?nkte s?m?nd ikke, at du interesserte dig s? s?rligt for vor forhenv?rende husjomfru.
GREGERS. Det gjorde jeg heller ikke. Men--(s?nker stemmen.) her var nok andre her i huset, som interesserte sig s?rligt for hende.
WERLE. Hvad mener du med det? (bruser imod ham.) Du sigter da vel aldrig til mig!
GREGERS (sagte, men fast). Jo, jeg sigter til dig.
WERLE. Og det vover du--! Det understar du dig--! Hvor kan han, den utaknemmelige, han, fotografen--; hvor t?r han driste sig til at komme med slige sigtelser!
GREGERS. Hjalmar har ikke med et ord r?rt ved dette her. Jeg tror ikke, han har s? meget som en anelse om noget sligt.
WERLE. Men hvor har du det da fra? Hvem har kunnet sige noget s?dant?
GREGERS. Det har min stakkers ulykkelige mor sagt. Og det var sidste gang jeg s? hende.
WERLE. Din mor! Ja, kunde jeg ikke n?sten t?nke det! Hun og du,-- I holdt altid sammen. Det var hende, som fra f?rst af fik dit sind vendt bort ifra mig.
GREGERS. Nej, det var alt det, hun m?tte lide og d?je, til hun bukked under og gik s? ynkelig til grunde.
WERLE. ?, hun m?tte slet ingen ting lide og d?je; ikke mere, end s? mange andre, i al fald! Men sygelige, oversp?ndte mennesker er der ikke noget udkomme med. Det har nok jeg f?t f?le.-- Og s? g?r du og b?rer paa en slig mistanke,--g?r og roder dig ned i alskens gamle rygter og bagvaskelser imod din egen far. H?r nu, Gregers, jeg synes sandelig, du i din alder kunde ta' dig noget nyttigere til.
GREGERS. Ja, det turde nok v?re p? tiden.
WERLE. S? vilde kanske ogs? dit sind bli' lettere, end det nu lader til at v?re. Hvad skal det f?re til, at du g?r ?r ud og ?r ind der oppe p? v?rket, sidder og tr?ller som en simpel kontorbetjent, ikke vil oppeb?re en skilling over den almindelige m?nedsl?n? Det er jo ren d?rskab af dig.
GREGERS. Ja, dersom jeg var s? ganske viss p? det.
WERLE. Jeg forst?r dig jo nok. Du vil v?re uafh?ngig, vil ikke skylde mig noget. Men nu er der netop anledning for dig til at bli' uafh?ngig, din egen herre i et og alt.
GREGERS. S?? Og p? hvad m?de--?
WERLE. Da jeg skrev dig til, at du s? n?dvendig m?tte komme ind til byen nu straks--hm--
GREGERS. Ja, hvad er det egentlig, du vil mig? Jeg har hele dagen g?t og ventet p? at f? vide det.
WERLE. Jeg vil foresl? dig, at du g?r ind som deltager i firmaet.
GREGERS. Jeg! I dit firma? Som kompagnon?
WERLE. Ja. Vi beh?vte jo ikke stadig at v?re sammen for det. Du kunde jo overtage forretningerne her i byen, og s? flytted jeg op til v?rket.
GREGERS. Vilde du?
WERLE. Ja, ser du, jeg er ikke l?ngere s? arbejdsf?r, som jeg tidligere var. Jeg blir n?dt til at sk?ne ?jnene, Gregers; for de er begyndt at bli' noget svage.
GREGERS. Det har de jo altid v?ret.
WERLE. Ikke som nu. Og s? desuden,--omst?ndighederne kunde kanske g?re det ?nskeligt for mig at bo der oppe--i al fald for en tid.
GREGERS. Noget sligt havde jeg aldrig t?nkt mig.
WERLE. H?r nu, Gregers; der er jo s? mangt og meget, som skiller imellem os. Men vi er jo dog far og s?n alligevel. Jeg synes, vi m?tte kunne komme til en slags forst?else med hinanden.
GREGERS. S?dan i det ydre, mener du vel?
WERLE. N?, det var jo i al fald noget. T?nk over det, Gregers. Synes du ikke, det m?tte kunne la' sig g?re? Hvad?
GREGERS (ser p? ham med kolde ?jne). Her stikker noget under.
WERLE. Hvorledes det?
GREGERS. Der m? v?re noget, som du har brug for mig til.
WERLE. I s? n?rt et forhold som vort har den ene vel altid brug for den anden.
GREGERS. Ja, man siger jo s?.
WERLE. Jeg vilde gerne ha' dig hjemme hos mig nu en