Vildanden | Page 5

lavt m?le, sl?r nu over i en tvungen h?jr?stethed.)
DEN TYNDH?REDE (n?rmer sig venskabeligt til Hjalmar og Gregers). Aha, st?r man her og frisker op gamle minder fra studenter?rene? Hvad? R?ger De ikke, herr Ekdal? Vil De ha' ild? N?, det er sandt, vi m? jo ikke--
HJALMAR. Tak, jeg skal ikke ha'--
DEN FEDE HERRE. Har De ikke et lidet net digt at deklamere for os, herr Ekdal? F?r i tiden gjorde De det s? nydeligt.
HJALMAR. Jeg kan desv?rre ikke huske noget.
DEN FEDE HERRE. ?, det var skade. Ja, hvad skal vi s? finde p?, Balle?
(begge herrerne g?r hen over gulvet og ud i den anden stue.)
HJALMAR (dystert). Gregers,--jeg vil g?! N?r en mand har f?lt sk?bnens knusende slag p? sit hoved, ser du--. Sig din far farvel fra mig.
GREGERS. Ja, ja. G?r du lige hjem?
HJALMAR. Ja. Hvorfor det?
GREGERS. Jo, for s? kommer jeg kanske hen til dig siden.
HJALMAR. Nej, det skal du ikke. Ikke hjem til mig. Min bolig er trist, Gregers,--is?r ovenp? et str?lende gilde, som dette her. Vi kan altid tr?ffes et steds ude i byen.
FRU S?RBY (har n?rmet sig, d?mpet). G?r De, Ekdal?
HJALMAR. Ja.
FRU S?RBY. Hils Gina.
HJALMAR. Tak.
FRU S?RBY. Og sig, at jeg ser op til hende en af dagene.
HJALMAR. Jo, tak. (til Gregers.) Bliv her. Jeg vil forsvinde ubem?rket.
(han driver hen over gulvet, derefter ind i den anden stue og ud til h?jre.)
FRU S?RBY (sagte til tjeneren, som er kommen tilbage). N?, fik s? den gamle noget med?
PETTERSEN. Ja da; jeg st?k til ham en flaske konjak.
FRU S?RBY. ?, De kunde da fundet p? noget bedre.
PETTERSEN. Nej da, fru S?rby; konjak er det bedste, han ved.
DEN FEDE HERRE (i d?ren med et noteh?fte i h?nden). Skal vi kanske spille lidt sammen, fru S?rby?
FRU S?RBY. Ja nok; lad os det.
G?STERNE. Bravo, bravo!
(Hun og alle de fremmede g?r gennem stuen ud til h?jre. Gregers blir st?ende ved kaminen. Grosserer Werle s?ger noget p? skrivebordet og synes at ?nske, at Gregers skal g?; da denne ikke r?rer sig, g?r grossereren mod udgangsd?ren.)
GREGERS. Far, vil du ikke vente lidt?
WERLE (standser). Hvad er det?
GREGERS. Jeg m? tale et ord med dig.
WERLE. Kan ikke det vente til vi blir alene?
GREGERS. Nej, det kan ikke; for det turde kanske h?nde, at vi slet ikke blir alene.
WERLE (kommer n?rmere). Hvad skal det sige.
(Under det f?lgende h?res fjernt pianofortespil fra musiksalen.)
GREGERS. Hvorledes har man her kunnet la' den familje s? ynkeligt forkomme.
WERLE. Du mener formodentlig Ekdals, kan jeg t?nke.
GREGERS. Ja, jeg mener Ekdals. L?jtnant Ekdal stod dig dog engang s? n?r.
WERLE. Ja, desv?rre, han stod mig nok altfor n?r. Det fik jeg f?le og svie for i mange ?r. Det er ham, jeg kan takke for, at jeg fik en slags klik p? mit gode navn og rygte, jeg ogs?.
GREGERS (sagte). Var han virkelig den eneste skyldige.
WERLE. Hvem ellers, mener du!
GREGERS. Han og du var dog begge sammen om det store skogk?b--
WERLE. Men var det ikke Ekdal, som optog kortet over str?kningerne, --dette uefterrettelige kort? Ham var det, som drev al den ulovlige hugst p? statens grund. Det var jo ham, som stod for hele driften deroppe. Jeg havde ikke rede p?, hvad l?jtnant Ekdal foretog sig.
GREGERS. L?jtnant Ekdal havde nok ikke selv rede p?, hvad han foretog sig.
WERLE. Kan gerne v?re. Men kendsgerningen er nu den, at han blev d?mt og jeg frifunden.
GREGERS. Ja, jeg ved nok, at der ingen beviser var.
WERLE. Frifindelse er frifindelse. Hvorfor ripper du op i disse gamle uhyggelige sager, som gav mig gr? h?r f?r tiden? Er det sligt noget, du har g?t og grublet p? i alle disse ?r der oppe? Jeg kan forsikkre dig, Gregers,--her i byen er de historier glemt for l?nge siden--for mit vedkommende.
GREGERS. Men den ulykkelige ekdalske familje da!
WERLE. Hvad vilde du da egentlig, jeg skulde g?re for de folk? Da Ekdal kom p? fri fod igen, var han en nedbrudt mand, rent uhjelpelig. Der gives mennesker her i verden, som dukker til bunds, bare de f?r et par hagel i kroppen, og s? kommer de aldrig op igen mere. Du kan tro mig p? mit ord, Gregers; jeg har strakt mig s? langt, som jeg kunde, n?r jeg ikke lige frem skulde blotstille mig og gi n?ring til alskens mistanke og folkesnak--
GREGERS. Mistanke--? N? s?, ja.
WERLE. Jeg har skaffet Ekdal arkskrift fra kontoret, og jeg betaler ham langt, langt mere for det, end hans arbejde er v?rd--
GREGERS (uden at se p? ham). Hm; tviler ikke p? det.
WERLE. Ler du? Tror du kanske ikke det er sandt, hvad jeg siger? I mine b?ger st?r der rigtignok ikke noget om det; for slige udgifter bogf?rer jeg aldrig.
GREGERS (smiler koldt). Nej, der gives vel visse udgifter, som det er bedst ikke at bogf?re.
WERLE (studser). Hvad mener du med det?
GREGERS (med tilk?mpet mod). Har du bogf?rt, hvad det kosted dig at la' Hjalmar Ekdal l?re fotografering?
WERLE. Jeg? Hvorledes