Vildanden | Page 4

punsch, s? m? han umage sig her ind.
DEN FEDE HERRE (kommer hen til fru S?rby). Men herre gud, er det sandt, at De har oph?vet den velsignede r?gefrihed?
FRU S?RBY. Ja, her, p? grossererens enem?rker, er den forbudt, herr kammerherre.
DEN TYNDH?REDE HERRE. N?r har De indf?rt disse sk?rpede bestemmelser i cigarloven, fru S?rby?
FRU S?RBY. Efter forrige dinér, herr kammerherre; for da var her visse personer, som tillod sig at g? over stregen.
DEN TYNDH?REDE. Og det tillades ikke at g? en liden smule over stregen, fru Berta? Virkelig aldeles ikke?
FRU S?RBY. Ikke i nogen henseende, kammerherre Balle.
(De fleste af g?sterne har samlet sig i grossererens v?relse; tjenerne byder punschglassene om.)
WERLE (til Hjalmar, henne ved et bord). Hvad er det, De st?r og studerer p?, Ekdal?
HJALMAR. Det er bare et album, herr grosserer.
DEN TYNDH?REDE (som driver omkring). Aha, fotografier! Ja, det er sagtens noget for Dem.
DEN FEDE HERRE (i en l?nestol). Har De ikke taget nogen med af Deres egne?
HJALMAR. Nej, jeg har ikke.
DEN FEDE HERRE. Det skulde De ha' gjort; det er s? godt for ford?jelsen s?ledes at sidde og se p? billeder.
DEN TYNDH?REDE. Og s? gir det jo altid en sk?rv til underholdningen, ser De.
EN N?RSYNT HERRE. Og alle bidrag modtages med taknemmelighed.
FRU S?RBY. Kammerherrerne mener, at bedes man til middag, s? skal man ogs? arbejde for f?den, herr Ekdal.
DEN FEDE HERRE. I et godt madhus er det en ren forn?jelse.
DEN TYNDH?REDE. Herre gud, n?r det g?lder kampen for tilv?relsen, s?--
FRU S?RBY. Det har De ret i!
(de forts?tter under latter og sp?g.)
GREGERS (sagte). Du m? snakke med, Hjalmar.
HJALMAR (med en vridning). Hvad skal jeg snakke om.
DEN FEDE HERRE. Tror ikke De, herr grosserer, at Tokayer m? ansés som en forholdsvis sund drik for maven?
WERLE (ved kaminen). Den Tokayer, De fik idag, t?r jeg i al fald trygt indest? for; den er fra en af de aller-aller fineste ?rgange. Ja, det forstod De da vel ogs?.
DEN FEDE HERRE. Ja, den smagte m?rkv?rdig delikat.
HJALMAR (usikker). Er der nogen forskel p? ?rgangene?
DEN FEDE HERRE (ler). Nej, De er god!
WERLE (smiler). Dem l?nner det sig virkelig ikke at s?tte ?del vin for.
DEN TYNDH?REDE HERRE. Det er med Tokayeren som med fotografier, herr Ekdal. Solskin m? der til. Eller er det kanske ikke s??
HJALMAR. Jo, lyset g?r visst sit.
FRU S?RBY. Men s? er det jo akkurat som med kammerherrerne da; for de tr?nger ogs? sv?rt til solskin, som der siges.
DEN TYNDH?REDE. Uf, uf; der begik De en udslidt spydighed!
Den n?rsynte herre. Fruen producerer sig--
DEN FEDE HERRE. --og det p? vor bekostning. (truer.) Fru Berta, fru Berta!
FRU S?RBY. Ja, men det er nu visst og sandt, at ?rgangene kan v?re h?jst forskellige. De gamle ?rgange er de fineste.
DEN N?RSYNTE HERRE. Regner De mig til de gamle!
FRU S?RBY. ?, langt ifra.
DEN TYNDH?REDE. Ser man det! Men jeg da, s?de fru S?rby--?
DEN FEDE HERRE. Ja, og jeg! Hvad ?rgange regner de os til?
FRU S?RBY. Dem regner jeg til de s?de ?rgange, mine herrer.
(hun nipper til et glas punsch; kammerherrerne ler og fjaser med hende.)
WERLE. Fru S?rby finder altid en udvej--n?r hun vil. Stik dog p? glassene, mine herrer!--Pettersen, ?, s?rg for--! Gregers, jeg t?nker vi drikker et glas sammen. (Gregers r?rer sig ikke.) Vil ikke De v?re med, Ekdal? Jeg fik ikke anledning til at erindre Dem ved bordet.
(Bogholder Gr?berg ser ind gennem tapetd?ren.)
GR?BERG. Om forladelse, herr grosserer, men jeg kan ikke slippe ud.
WERLE. N?, er De nu ble't l?set inde igen?
GR?BERG. Ja, og Flakstad er g?t med n?glerne--
WERLE. N?, s? g? De bare her igennem.
GR?BERG. Men der er én til--
WERLE. Ja kom, kom begge to; genér Dem ikke.
(Gr?berg og gamle Ekdal kommer ud fra kontoret.)
WERLE (uvilkaarligt). Uf da!
(Latter og passiar forstummer mellem g?sterne. Hjalmar farer sammen ved synet af sin far, s?tter sit glas fra sig og vender sig mod kaminen.)
EKDAL (ser ikke op, men g?r korte huk til siderne i det han g?r og mumler): Ber om forladelse. Er kommen den gale vejen. Porten lukket;- -porten lukket. Ber om forladelse.
(han og Gr?berg g?r ud i baggrunden til h?jre.)
WERLE (mellem t?nderne). Den forbistrede Gr?berg!
GREGERS (med ?ben mund og stirrende ?jne, til Hjalmar). Men det var da vel aldrig--!
DEN FEDE HERRE. Hvad er det for noget? Hvem var det?
GREGERS. ?, det var ingen; bare bogholderen og én til.
Den n?rsynte herre (til Hjalmar). Kendte De den manden?
HJALMAR. Jeg ved ikke--; jeg la' ikke m?rke til--
DEN FEDE HERRE (rejser sig). Hvad pokker er der dog i vejen?
(han g?r hen til nogle andre, som taler d?mpet.)
FRU S?RBY (hvisker til tjeneren). Stik noget til ham derude; noget rigtig godt.
PETTERSEN (nikker). Skal s? g?re.
(g?r ud.)
GREGERS (sagte og rystet, til Hjalmar). Det var alts? virkelig ham!
HJALMAR. Ja.
GREGERS. Og endda s? stod du her og n?gted, at du kendte ham!
HJALMAR (hvisker h?ftigt). Men kunde jeg da--!
GREGERS. --kendes ved din far?
HJALMAR (smerteligt). ?, hvis du var i mit sted, s?--
(Samtalerne mellem g?sterne, som har v?ret f?rt med