Vildanden | Page 3

tog sig s? hj?lpsomt af mig--
GREGERS. Gjorde far?
HJALMAR. Ja, du ved da vel det? Hvor skulde jeg ta' penge fra til at l?re fotograferingen og til at indrette et atelier og etablere mig? Det koster, det, kan du tro.
GREGERS. Og alt det har far kostet?
HJALMAR. Ja, k?re, ved du ikke det? Jeg forstod ham s?, at han havde skrevet det til dig.
GREGERS. Ikke et ord om at det var ham. Han m? ha' glemt det. Vi har aldrig vekslet andet end forretningsbreve. S? det var alts? far--!
HJALMAR. Ja, det var det rigtignok. Han har aldrig villet, at folk skulde f? vide det; men ham var det. Og ham var det jo ogs?, som satte mig i stand til at gifte mig. Eller kanske--ved du ikke det heller?
GREGERS. Nej, det vidste jeg rigtignok ikke.--(ryster ham i armen.) Men, k?re Hjalmar, jeg kan ikke sige dig, hvor alt dette her gl?der mig--og nager mig. Jeg har kanske dog gjort far uret alligevel--i enkelte stykker. Ja, for dette her viser jo hjertelag, ser du. Det er ligesom et slags samvittighed-
HJALMAR. Samvittighed--?
GREGERS. Ja, ja, eller hvad du vil kalde det da. Nej, Jeg har ikke ord for, hvor glad jeg er ved at h?re dette om far.--Ja, du er gift, du, Hjalmar. Det er l?ngere end jeg nogensinde bringer det til. N?, jeg h?ber da, du finder dig lykkelig som gift mand?
HJALMAR. Ja, rigtig g?r jeg det. Hun er s? flink og s? bra' en kone, som nogen mand kan forlange. Og hun er aldeles ikke uden al dannelse.
GREGERS (lidt forundret). Nej, det er hun da vel ikke.
HJALMAR. Nej, livet opdrager, ser du. Den daglige omgang med mig--; og s? kommer der jo j?vnlig et par begavede mennesker til os. Jeg forsikkrer dig, du vilde ikke kende Gina igen.
GREGERS. Gina?
HJALMAR. Ja, k?re, husker du ikke, at hun hed Gina?
GREGERS. Hvem hed Gina? Jeg ved jo aldeles ikke--
HJALMAR. Men husker du da ikke, at hun konditionerte her i huset en tid?
GREGERS (ser p? ham). Er det Gina Hansen--?
HJALMAR. Ja, naturligvis er det Gina Hansen.
GREGERS. --som styred huset for os det sidste ?r mor l? syg?
HJALMAR. Ja visst er det s?. Men, k?re ven, jeg ved da bestemt, at din far skrev dig til, at jeg havde giftet mig.
GREGERS (som har rejst sig). Ja, det gjorde han rigtignok; men ikke at--(g?r om p? gulvet.) Jo, bi lidt;--kanske dog alligevel--n?r jeg t?nker mig om. Men far skriver altid s? kort til mig. (s?tter sig halvt p? stolarmen.) H?r, sig mig, du, Hjalmar--; dette her er morsomt--; hvorledes gik det til, at du blev kendt med Gina--med din hustru?
HJALMAR. Jo, det gik ganske ligefrem. Gina blev jo ikke l?nge her i huset; for her var s? megen forstyrrelse den tid; din mors sygdom--; alt det kunde ikke Gina st? i, og s? sa' hun op og flytted. Det var ?ret f?r din mor d?de,--eller kanske det var samme ?r.
GREGERS. Det var samme ?r. Og jeg var oppe p? v?rket dengang. Men s? bagefter?
HJALMAR. Ja, s? bodde Gina hjemme hos sin mor, en madam Hansen, en sv?rt flink og str?vsom kone, som holdt et lidet spisekvarter. Og s? havde hun et v?relse at leje ud ogs?; et rigtig pent og hyggeligt v?relse.
GREGERS. Og det var du kanske s? heldig at komme over?
HJALMAR. Ja, det var s?m?nd din far, som gav mig anslag p? det. Og der,--ser du,--der var det egentlig jeg l?rte Gina at kende.
GREGERS. Og s? blev det til forlovelse?
HJALMAR. Ja. Unge folk kommer jo s? let til at holde af hinanden--; hm--
GREGERS (rejser sig og driver lidt om). Sig mig,--da du var ble't forlovet--var det da, at far lod dig--; jeg mener,--var det da, at du begyndte at l?gge dig efter fotografering?
HJALMAR. Ja netop. For jeg vilde jo gjerne komme ivej og s?tte bo jo f?r jo heller. Og s? fandt b?de din far og jeg, at dette med fotografering var det nemmeste. Og det syntes Gina ogs?. Ja, og s? var der én grund til, ser du; det traf sig s? heldigt, at Gina havde lagt sig efter at retouchere.
GREGERS. Det passed da vidunderlig godt sammen.
HJALMAR (forn?jet, rejser sig). Ja, ikke sandt, du? Synes du ikke, at det passed vidunderlig godt sammen?
GREGERS. Jo, det m? jeg tilst?. Far har nok n?sten v?ret som et slags forsyn for dig, han.
HJALMAR (bev?get). Han svigted ikke sin gamle vens s?n i tr?ngselens dage. For han har hjertelag, ser du.
FRU S?RBY (kommer ind med grosserer Werle under armen). Ikke nogen snak, snille grosserer; De skal ikke g? l?nger derinde og stirre p? alle lysene; De har ikke godt af det.
WERLE (slipper hendes arm og f?rer h?nden over ?jnene). Jeg tror n?sten, De har ret i det.
(Pettersen og lejetjener Jensen kommer med pr?sesenterbr?tter.)
FRU S?RBY (til g?sterne i den anden stue). V?r s? god, mine herrer; hvis nogen vil ha' et glas