Ved vejen | Page 8

i Efteraaret.
Katinka spurgte ham til Raads, og de gik rundt og saa' til det og til det.
Bai havde aldrig brudt sig om saadan noget. Men med Huus var det,
som der stadig var noget nyt at faa at vide, at spørge til Raads om og at
indrette.
De havde paa den Maade altid nok at tale om, saadan stille og sindigt,
som det laa for dem begge.

Der var saamænd ligefrem næsten altid et og andet, der #ventede# paa
Huus--selv om han ogsaa kom hver Dag, som i denne Tid, hvor de paa
Rugaard solgte Sæden.
Frøken Ida Abel havde ogsaa tidt Ærinde paa Stationen. Hun stred sig
ned ad Vejen med et Brev, der skulde med Middagsposten.
-Gud, hvilket Vejr, Hr. Løjtnant.
-En Kop Kaffe, Frøken--lidt indvendig Væde til at staa imod med ...
Huus er inde hos min Kone....
-Men er de fra Rugaard her?
-Ja, med Sæd.
Ida-Yngst havde ikke anet det.
Fra Hjørneforhøjningen paa Gaarden kunde "Kyllingerne" holde
Rundskue over hele Egnen.
Ida-Yngst sad der i Formiddagstimerne.
Hun begyndte at tage Papillotterne af Haaret.
-Hvor skal du hen? Louise-Ældst gik med Krydderpose for Tandpine.
-Bringe Brev til Stationen....
-Mo'r--Louise hvinte--nu vil Ida rende igen. Hm, om du tænker, du faar
malet dér....
-Kommer det #dig# ved? Ida-Yngst slog Døren til Sovekamret i paa
Næsen af Med-Kyllingen.
-Gud bevar's, vil du gøre dig latterlig--men du ta'er dine egne Støvler.
Det si'er jeg dig, Ida....
-Mo'r, si' til Ida, hun ta'er sine egne Støvler--altid render hun i mine
Knap til Stationen....
-Pyh, siger Ida, som er færdig med Pandegriflen.
-Og #mine# Handsker--maa jeg være fri ... Louise snapper et Par
Handsker ud af Hænderne paa Ida. Og der smækkes igen med et Par
Døre.
-Hva' var der dog, Børn? siger Fru Abel. Hun kommer ind med vaade
Hænder fra Køkkenet. Hun har skrællet Kartofler.
-Ida stjæler mine Klæ'er. Frøken Louise-Ældst græder af Arrigskab.
Enkefru Abel gør stille i Orden efter Ida-Yngst og vender tilbage til
sine Kartofler....
-Søde Fru Bai, siger Ida-Yngst i Døren--jeg kommer ikke ind. Goddag,
Hr. Huus, jeg ser saa rædsom ud ... Jeg kigger blot. Goddag....
Frøken Abel kom ind. Hun havde udskaaret Bryst under Regnkaaben.

-Det er, naar det nærmer sig Jul--man har saa rædsom travlt ... Aa, De
tillader vel, Hr. Huus ... at jeg kommer forbi.
Frøken Abel kom ind i Sofaen: Dejligt at sidde, sagde hun.
Men hun sad ikke længe. Der var altfor meget, hun maatte beundre.
Frøken Ida Abel var saa ungdommelig henrykt.
-Gud, det lille Tæppe....
Frøken Abel maatte ud at føle paa det lille Tæppe.
-Aa, Hr. Huus, tillader De ... Hun skulde igen forbi.
Hun følte paa Tæppet....
-Mo'er si'er altid, jeg flagrer, sagde Ida-Yngst.
Enkefru Abel kaldte undertiden Døtrene for sine "Flagreduer". Men
Navnet vandt ikke Hævd. Der var noget ved Louise-Ældst, som absolut
udelukkede Begrebet "Due".
Og det blev ved "Kyllingerne".
Naar Frøken Abel var arriveret, varede det ikke saa længe, inden
Forvalter Huus brød op.
-Der var ikke Plads til saa mange i en Stue, hvor Frøken Ida var, sagde
han.
* * * * *
Det blev henimod Jul.
Huus tog en Gang om Ugen til Randers i Forretninger. Han havde altid
noget at besørge for Fru Bai, Bai maatte ikke høre det. De to hviskede
ene inde i Dagligstuen i lange Tider, naar Huus var kommet med Toget.
Katinka syntes ikke, hun havde glædet sig i mange Aar til Julen, saadan
som hun glædede sig iaar.
Det laa ogsaa i Vejret.
Det var blevet lys, klingende Frost og Sne over Jorden.
Naar Huus havde været i Randers, blev han paa Stationen til The. Han
kom med Otte-Toget. Fru Bai sad tidt i Mørkning endnu.
-Vil De spille lidt, sagde han.
-Aa, jeg kan kun de Par--
-Men naar jeg nu gerne vil høre dem ... Han sad paa en Stol i en Krog
ved Siden af Sofaen.
Katinka spillede sine fem Stykker, der alle lignede hverandre. Det
kunde ellers aldrig falde hende ind at spille for nogen. Men Huus, han
sad saa stille, henne i sin Krog, saa man slet ikke mærkede ham. Og saa
var han ogsaa ganske umusikalsk.

Naar hun havde spillet, kunde de gerne sidde en Stund, uden at nogen
sagde noget, til Marie kom med Lampe og Thetøj.
Efter Theen tog Bai Huus med ind paa Kontoret.
-Mandfolk maa ogsaa en Gang imellem være hos sig selv, sagde han.
Naar de var alene, Huus og han, fortalte Bai Fruentimmerhistorier.
-Han havde ogsaa været med i sin Tid ... da de laa paa Skolen.
-Og København #havde# haft Fruentimmer ... naa--#det# er gaaet
tilbage...
-De si'er, de gaar til Rusland nu ... Ja--ka' sgu' gerne være....
-Tilbage er 'et gaaet....
-Naar man har kendt Kamilla--Kamilla Andersen--brav Pige--brillant
Pige--
-Tog en sørgelig Ende med hende, for hun styrtede sig