Ved vejen | Page 7

eller to. Bai
læste kun Regeringspressen. Han holdt selv "Nationaltidende" og læste
Kiærs "Dagblad", som han tog ud af Posten.
Han slog i Bordet, saa Toddyglasset klirrede, naar Modstanderne fik
"de vældigste over Næbbet". Og undertiden læste han enkelte
Sætninger højt og lo imellem.
Fru Bai hørte stille til, hun interesserede sig ikke for Politik. Desuden
havde hun en Overgang hvor hun var svært søvnig om Aftenen.
-Saa er det vel paa Tiden, sagde Bai.
Han rejste sig og fik en Haandlygte tændt. Han gik sin Runde for at se
om alt var lukket og Sporet stod rigtigt til Nattoget.
-Du kan gaa i Seng, Marie, sagde Fru Bai ud til Køkkenet. Hun
vækkede Marie, der sov siddende paa Træstolen.
-Godnat Frue, sagde hun søvndrukken.
-Godnat.
Fru Bai flyttede Blomsterne i Stuen fra Vindueskarmen ned paa Gulvet.
Dér stod de om Natten i en Række.
Bai kom tilbage.
-Det bli'r koldt til Natten, sagde han.
-Jeg tænkte det--for Roserne ... jeg saa' til dem idag.
-Ja, sagde han, de maa dækkes nu.
Bai begyndte at klæde sig af inde i Sovekamret. Døren stod aaben.
Han holdt meget af at gaa længe frem og tilbage om Aftenen. Fra
Sovekamret til Stuen i stærkt Negligé.
-Det Trampedyr, sagde han. Marie traadte haardt i oppe paa
Loftskamret.
Fru Bai lagde hvide Stykker over Møblerne og laasede ind til Kontoret.
-Kan jeg slukke, sagde hun.

Og hun slukkede Lampen.
Hun kom ind i Sovekamret, satte sig foran Spejlet og løste sit Haar op.
Bai var i Underbukser og bad om en Saks.
-Pokker saa du bli'r mager, sagde han.
Katinka lagde Frisérkaaben om sig.
Bai kom i Seng og laa og snakkede. Hun svarede paa sin stille Maade
som altid; der var bestandig en ganske lille Pavse far Ordene kom.
De havde tiet lidt.
-Hm, ganske net Menneske--hva'?
-Ja--saadan at se til....
-Hva' sagde Agnes Linde?....
-Ogsaa, at han var ganske net.
-Hm--skrap Mund, det Pigebarn har.
-Og--Fa'en véd, hva' for en L'hombre han spiller....
Lidt efter sov Bai.
Naar Bai sov, aandede han stærkt gennem Næsen.
Nu var Fru Bai vant til det.
Hun blev siddende noget foran Spejlet. Hun tog Frisérkaaben bort og
saa' paa sin Hals.
-Ja hun var virkelig bleven mager.
Det var siden hun havde haft den Hoste i Foraaret.
Fru Bai slukkede Lysene og lagde sig ned i Sengen ved Siden af Hr.
Bai.

II
Det var de korte Dage.
Saa strid Regn og #saa# mat Snesjap. Men altid graa Himmel og Væde.
Selv Frøken Jensens bedste Elever kom i Træsko over Markerne til
Skolen.
Paa Stationen var Perronen en Sø. De sidste Smaablade fra
Havehækken kom ud at sejle. Dryppende kom Togene, Konduktørerne
løb om formummede i vaade Kapper. Lille-Bentzen sprang med
Posttaskerne under Paraplyen.
Kiærs Sædvogne havde Voksdugspresenninger, og Kuskene sad i
Regnkapper.
Forvalter Huus kørte selv den første Vogn til Stationen. Der var nok at
gøre med Fragt og Klarering.

-Der er de fra Kiærs, sagde Bai ind til sin Kone.
Forvalter Huus plejede at komme en halv Times Tid af Regnfrakken og
faa en Kop Kaffe tillivs hos Bais.
Medens Fru Bai gik til og fra og dækkede til Kaffen, rumsterede Huus
og Karlene paa Perronen og ladede Sækkene i Godsvognene. Katinka
saa' dem løbe forbi Vinduerne. De saa' saa vældige ud i deres Olietøj.
Marie Pige sværmede for Huus og gik altid og talte om ham ved sit
Arbejde.
Hun blev aldrig færdig med hans Fortrin. Og det sidste var altid:
-Og saadan en Røst han har....
Det var en blød, trohjertet Stemme, og ingen vidste, hvorfor Marie just
havde forliebet sig i den.
Naar Huus var færdig derude, kom de ind til Kaffen. Der var lunt og
godt og Duft af et Par Potteplanter, som blomstrede i Vinduet endnu.
-Ja--det er det, jeg siger, sagde Huus og gned Hænderne, hos Fru Bai er
der rart.
Hyggen kom ogsaa med Huus. Der var saadan en stille Tilfredshed ved
ham; mange Ord havde han ikke, og sjældent "fortalte" han noget. Men
han gled saa godt i den daglige Smaasnak, muntert, altid ligelig i
Humør. Og man følte det rart, naar han bare #var# der.
Der kom et Godstog paa den Tid, og Bai skulde paa Perronen at
ekspedere.
Det gjorde ingen Forskel, naar han gik og de to andre blev ene. De
smaasnakkede eller tav. Hun gik til Vinduet og lo ad Bai, som sprang
rundt derude i Regnen.
Huus saa' til Katinkas Blomster og gav hende Raad om at pleje dem.
Katinka kom hen til ham, og de saa' til Planterne sammen. Han kendte
hver eneste af dem, om den skød eller om den stod stille, og hvad der
skulde gøres med den.
Huus havde Interesse for alle saadan smaa Ting, for Duerne og for de
nye Jordbærbede, som var blevet lagt an nu