Ved vejen | Page 8

travlt ... Aa, De tillader vel, Hr. Huus ... at jeg kommer forbi.
Fr?ken Abel kom ind i Sofaen: Dejligt at sidde, sagde hun.
Men hun sad ikke l?nge. Der var altfor meget, hun maatte beundre. Fr?ken Ida Abel var saa ungdommelig henrykt.
-Gud, det lille T?ppe....
Fr?ken Abel maatte ud at f?le paa det lille T?ppe.
-Aa, Hr. Huus, tillader De ... Hun skulde igen forbi.
Hun f?lte paa T?ppet....
-Mo'er si'er altid, jeg flagrer, sagde Ida-Yngst.
Enkefru Abel kaldte undertiden D?trene for sine "Flagreduer". Men Navnet vandt ikke H?vd. Der var noget ved Louise-?ldst, som absolut udelukkede Begrebet "Due".
Og det blev ved "Kyllingerne".
Naar Fr?ken Abel var arriveret, varede det ikke saa l?nge, inden Forvalter Huus br?d op.
-Der var ikke Plads til saa mange i en Stue, hvor Fr?ken Ida var, sagde han.
* * * * *
Det blev henimod Jul.
Huus tog en Gang om Ugen til Randers i Forretninger. Han havde altid noget at bes?rge for Fru Bai, Bai maatte ikke h?re det. De to hviskede ene inde i Dagligstuen i lange Tider, naar Huus var kommet med Toget.
Katinka syntes ikke, hun havde gl?det sig i mange Aar til Julen, saadan som hun gl?dede sig iaar.
Det laa ogsaa i Vejret.
Det var blevet lys, klingende Frost og Sne over Jorden.
Naar Huus havde v?ret i Randers, blev han paa Stationen til The. Han kom med Otte-Toget. Fru Bai sad tidt i M?rkning endnu.
-Vil De spille lidt, sagde han.
-Aa, jeg kan kun de Par--
-Men naar jeg nu gerne vil h?re dem ... Han sad paa en Stol i en Krog ved Siden af Sofaen.
Katinka spillede sine fem Stykker, der alle lignede hverandre. Det kunde ellers aldrig falde hende ind at spille for nogen. Men Huus, han sad saa stille, henne i sin Krog, saa man slet ikke m?rkede ham. Og saa var han ogsaa ganske umusikalsk.
Naar hun havde spillet, kunde de gerne sidde en Stund, uden at nogen sagde noget, til Marie kom med Lampe og Thet?j.
Efter Theen tog Bai Huus med ind paa Kontoret.
-Mandfolk maa ogsaa en Gang imellem v?re hos sig selv, sagde han.
Naar de var alene, Huus og han, fortalte Bai Fruentimmerhistorier.
-Han havde ogsaa v?ret med i sin Tid ... da de laa paa Skolen.
-Og K?benhavn #havde# haft Fruentimmer ... naa--#det# er gaaet tilbage...
-De si'er, de gaar til Rusland nu ... Ja--ka' sgu' gerne v?re....
-Tilbage er 'et gaaet....
-Naar man har kendt Kamilla--Kamilla Andersen--brav Pige--brillant Pige--
-Tog en s?rgelig Ende med hende, for hun styrtede sig s'gu ud af et Vindu....
-#?rgerrig# Pige. Bai blinkede. Huus lod, som han forstod Kamillas ?rgerrighed.
-Meget ?rgerrig Pige ... Kendte hende, brillant.
Bai snakkede hele Tiden. Huus r?g sin Cigar og saa' ikke s?rlig interesseret ud.
-Jeg sp?'r jo ogsaa, sagde Bai, de unge Mennesker, saadan i Sommerferien, i Pr?stegaarden: Hvad har I nu for Fruentimmer, sp?rger jeg. Er det #godt?#
-Smaapi'er, gamle Ven. Smaapi'er.
-Ja-a--de gaar til Rusland, si'er de--kan s'gu gerne v?re.
Huus udtalte ingen Mening om, hvor de gik her. Han saa' paa Uhret.
-Det er vel paa de Tider, sagde han.
-Aa--hva'....
Men Huus maatte afsted: Det er dog en Trekvartersvej....
De gik ind til Fruen.
-Skal vi ikke f?lge Huus, sagde hun, Vejret er smukt....
-Saa gu'--at faa Benene r?rt....
De fulgte.
Katinka gik ved Bais Arm. Huus paa hendes anden Side, Sneen knasede under deres F?dder henad Vejen.
-Hvor der er Stjerner iaar, sagde Katinka.
-Ja--en M?ngde mer end i Fjor, Tik. Bai var altid oplivet, naar han havde v?ret hos sig selv.
-Ja, jeg tror det, sagde Katinka.
-M?rkeligt er det med Vejret, sagde Huus.
-Ja--det var Bai--den Kulde f?r Jul.
-Og den holder Nytaar ind....
-Mener De?....
Saa tav de, og naar de talte igen, var det noget lignende.
Ved Omdrejningen sagde Bais Godnat.
Fru Bai nynnede hen ad Vejen. Naar de kom hjem, blev hun staaende i D?ren, mens Bai hentede Haandlygten og gik over og saa' efter Sporet til Nattoget.
Han kom tilbage. Naa--sagde han.
Katinka aandede ud i Luften, langt.
-Hvor Kulde er rar, sagde hun, og slog ind gennem sin egen Aande i Luften med Haanden.
De gik ind.
Bai laa i Sengen og r?g en Stump Cigar. Saa sagde han:
-Ja--Huus er s'gu et rart Menneske ... Men han er en T?rvetriller.
Fru Bai sad foran Spejlet. Hun lo.
Men Bai betroede Ki?r, at han troede s'gu ikke, Huus forstod sig no'et paa Fruentimmer.
-Jeg f?ler ham jo saadan paa T?nderne--ser De, sagde han, om Aftenen, naar han er nede hos os ... men jeg tror s'gu ikke han forstaar sig stort paa Fruentimmer....
-Naa, gamle Bai, sagde Ki?r, og de slog hinanden paa Skuldrene og lo glad. #Alle# ka' jo ikke v?re Kendere.
-Nej--heldigvis da ... og Huus--jeg tror s'gu ikke....
De blev kaldt ind til Kaffen.
* * * * *
De sidste Dage f?r Jul var der travlt paa Stationen. Der var en Bringen og Henten. Ingen vilde vente paa Postbudet.
Fr?knerne Abel sendte Smaakort med Lyk?nskninger og spurgte om Pakker.
Fr?ken Jensen bragte en Cigarkasse med en hel Stang Lak fordelt som Dekorationer rundt om paa Sejlgarnet.
-Mine H?nders Arbejde, Fru Bai, sagde Fr?ken Jensen. H?ndernes Arbejde