Ved vejen | Page 9

var til hendes S?ster.
Fru Bai sagde: Fru Abel var jo i Randers igaar....
-Det er Terminspengene, sagde Fr?ken Jensen spidst, der er kommet til Huse....
-Hun var saa bel?sset, da hun kom hjem....
-Jeg #tror# det nok.
-De er da hos Abels Juleaften?
-Nej ... vi boer D?r om D?r, Fru Bai ... men Abels ... har altid nok i at huske paa sig selv....
-Tidligere har jeg jo altid v?ret hos Lindes, i Pr?stegaarden....
-Nej, Abels, sagde Fr?ken Jensen--aa nej--det er ikke alle, som er ens....
Fru Bai bad Fr?ken Jensen, om hun maaske vilde tage tiltakke hos dem.
Hun fik det sagt om Aftenen, Bai kom ind fra Sporet.
-Mathias--sagde hun, hun brugte Mathias til mere tvivlsomme Meddelelser--jeg har maattet be' Lille-Jensen her til Juleaften ... hun ka' jo ikke gaa til Lindes....
-Naa, for min Skyld--Bai hadede "det lille Parykstativ"--ja naar #du# bare faar Lemmeforsamling.
Bai gik lidt rundt.
-Ska' hun ikke til Abels, sagde han.
-Det er just det--de har jo ikke bedt hende, Mathias....
-Naa--det har de s'gu gjort Ret i, sagde Bai, der smed St?vlerne af sig. Naa, det er jo din Forn?jelse.
Fru Bai var glad over, hun havde faaet det sagt.
-Fr?ken Jensen kom Klokken halv seks med Spaankurv og Moppe.
Hun gjorde Undskyldning for #Bel-ami#.
-Den er jo ellers hos Abels--jeg lukker den jo ellers altid ind hos Abels. Men Saften, forstaar De, vilde jeg jo n?dig ... men den g?r ingen Ulykke ... den #er# et stille Dyr.
Bel-ami blev anbragt paa et T?ppe i Sovekamret. Dér blev den. Den led af Sovesyge og gjorde ikke anden Kvalm, end at den snorkede.
-Han sover af et godt Hjerte, sagde Fr?ken Jensen, der fik Manchetter og Krave op af Spaankurven.
Bel-ami var kun besv?rlig, naar den skulde hjem. Den havde absolut mistet Smagen for Bev?gelse.
Ved hvert tiende Skridt stod den stille og hylede med Halen mellem Benene.
Naar ingen saa' det, tog Fr?ken Jensen den paa Armen og bar Bel-ami.
De spiste Klokken seks. "Tr?et" stod i et Hj?rne. Lille-Bentzen var med str?get Hanekam og i Konfirmationsfrakke.
Han spiste som en Ulv.
Bai fyldte stadig Glassene og st?dte til Fr?ken Jensens og Bentzens B?gere.
-Naa, Skaal, Fr?ken Jensen.
-Skaal, min go'e Bentzen--det er kun Jul en Gang om Aaret, sagde han. Han blev ved at fylde i.
Lille-Bentzen blev r?d i Hovedet som en Hummer.
-Vi drikker jo som i Hedenold, sagde Fr?ken Jensen.
D?ren stod aaben ud til Kontoret. Telegrafen prikkede uafladelig.
Kollegerne ?nskede hinanden "Gl?delig Jul" langs ad Linjen. Bai gik til og fra og svarede.
-Hils fra mig, sagde Katinka.
-Gl?delig Jul fra Mundstrup, sagde Bai fra Apparatet.
-Ja, sagde Fr?ken Jensen, det er det, jeg siger til mine Elevere: vor Tid har oph?vet Rummet, siger jeg saa tidt til dem.
Ved ?bleskiverne blev Fr?ken Jensen livlig. Hun nikkede barnligt til sig selv i Spejlet og sagde "Skaal".
Fr?ken Jensen var i en ny Chignon, hun havde for?ret sig selv til Jul. Hun bar nu Haar af tre Nuancer.
Fr?ken Jensen blev lidt efter lidt glad ved sig selv.
Efter Bordet, medens Tr?et blev t?ndt, fors?gte Lille-Bentzen at springe Buk over Marie-Pige ude i K?kkenet.
Katinka gik stille om og gav sig god Tid med at t?nde. Hun vilde ogsaa nok v?re lidt alene.
-Gud véd, om Huus har faaet vores Pakke, sagde hun. Hun stod paa en Stol og t?ndte an med en Vokskerte.
I sidste Nu tog hun et Fichu fra sit Bord--hun havde faaet det sendt fra en S?ster--og lagde det hen til Fr?ken Jensen. Der saa' saa fattigt ud paa Fr?ken Jensens Plads; hun delte Sofaen med Lille-Bentzen.
Katinka aabnede D?ren til Kontoret, og de kom ind til Tr?et.
De gik omkring og saa' paa deres Ting, takkende og halvgenerte. Fr?ken Jensen hentede smaa Silkepapirspakker frem fra Spaankurven og lagde dem rundt paa Pladserne.
Marie-Pige kom ind i hvidt Forkl?de. Hun gik rundt med sine egne Presenter i Favnen og f?lte paa Genstandene rundt i Krogene.
Ottetoget blev ekspederet, og de sad igen i Stuen. Tr?et br?ndte stadig i sin Krog.
Der var meget varmt og oset derinde af de mange Lys paa Tr?et.
Bai halvk?mpede med S?vnen og sagde:
-Man bli'r skakmat af den Festivéren, Fr?ken Jensen, al den Julegl?de m?tter, sagde han.
De var alle d?sige og saa' paa Klokken. De to Damer begyndte stadig igen at tale om Presenterne, hvordan de var arbejdet.
-Jeg tror, jeg vil gaa ind og se, hvordan man har regeret Verden, sagde Bai. Han slap ind i Kontoret. Lille-Bentzen sad og sov paa en Stol under Pibebr?dtet.
De to Damer blev alene. De sad i en Krog ved Klaveret, foran Tr?et, og var meget s?vnige.
De var blundet ind et ?jeblik og fór sammen op i Skr?k ved en Knitren i Tr?et. Der var Ild i en Gren.
-Det er snart br?ndt ned, sagde Katinka og slukkede.
Lysene begyndte at br?nde ned et efter et, og Tr?et blev m?rkt. De sad, helt vaagne igen, og saa' paa det slukkede Tr?--kun et Par Lys br?ndte svagt endnu.
De blev begge grebet af den samme stille S?rgmodighed ved at se paa de sidste smaa