Ved vejen | Page 7

det Pigebarn har.
-Og--Fa'en véd, hva' for en L'hombre han spiller....
Lidt efter sov Bai.
Naar Bai sov, aandede han st?rkt gennem N?sen.
Nu var Fru Bai vant til det.
Hun blev siddende noget foran Spejlet. Hun tog Frisérkaaben bort og saa' paa sin Hals.
-Ja hun var virkelig bleven mager.
Det var siden hun havde haft den Hoste i Foraaret.
Fru Bai slukkede Lysene og lagde sig ned i Sengen ved Siden af Hr. Bai.

II
Det var de korte Dage.
Saa strid Regn og #saa# mat Snesjap. Men altid graa Himmel og V?de. Selv Fr?ken Jensens bedste Elever kom i Tr?sko over Markerne til Skolen.
Paa Stationen var Perronen en S?. De sidste Smaablade fra Haveh?kken kom ud at sejle. Dryppende kom Togene, Kondukt?rerne l?b om formummede i vaade Kapper. Lille-Bentzen sprang med Posttaskerne under Paraplyen.
Ki?rs S?dvogne havde Voksdugspresenninger, og Kuskene sad i Regnkapper.
Forvalter Huus k?rte selv den f?rste Vogn til Stationen. Der var nok at g?re med Fragt og Klarering.
-Der er de fra Ki?rs, sagde Bai ind til sin Kone.
Forvalter Huus plejede at komme en halv Times Tid af Regnfrakken og faa en Kop Kaffe tillivs hos Bais.
Medens Fru Bai gik til og fra og d?kkede til Kaffen, rumsterede Huus og Karlene paa Perronen og ladede S?kkene i Godsvognene. Katinka saa' dem l?be forbi Vinduerne. De saa' saa v?ldige ud i deres Oliet?j.
Marie Pige sv?rmede for Huus og gik altid og talte om ham ved sit Arbejde.
Hun blev aldrig f?rdig med hans Fortrin. Og det sidste var altid:
-Og saadan en R?st han har....
Det var en bl?d, trohjertet Stemme, og ingen vidste, hvorfor Marie just havde forliebet sig i den.
Naar Huus var f?rdig derude, kom de ind til Kaffen. Der var lunt og godt og Duft af et Par Potteplanter, som blomstrede i Vinduet endnu.
-Ja--det er det, jeg siger, sagde Huus og gned H?nderne, hos Fru Bai er der rart.
Hyggen kom ogsaa med Huus. Der var saadan en stille Tilfredshed ved ham; mange Ord havde han ikke, og sj?ldent "fortalte" han noget. Men han gled saa godt i den daglige Smaasnak, muntert, altid ligelig i Hum?r. Og man f?lte det rart, naar han bare #var# der.
Der kom et Godstog paa den Tid, og Bai skulde paa Perronen at ekspedere.
Det gjorde ingen Forskel, naar han gik og de to andre blev ene. De smaasnakkede eller tav. Hun gik til Vinduet og lo ad Bai, som sprang rundt derude i Regnen.
Huus saa' til Katinkas Blomster og gav hende Raad om at pleje dem. Katinka kom hen til ham, og de saa' til Planterne sammen. Han kendte hver eneste af dem, om den sk?d eller om den stod stille, og hvad der skulde g?res med den.
Huus havde Interesse for alle saadan smaa Ting, for Duerne og for de nye Jordb?rbede, som var blevet lagt an nu i Efteraaret.
Katinka spurgte ham til Raads, og de gik rundt og saa' til det og til det.
Bai havde aldrig brudt sig om saadan noget. Men med Huus var det, som der stadig var noget nyt at faa at vide, at sp?rge til Raads om og at indrette.
De havde paa den Maade altid nok at tale om, saadan stille og sindigt, som det laa for dem begge.
Der var saam?nd ligefrem n?sten altid et og andet, der #ventede# paa Huus--selv om han ogsaa kom hver Dag, som i denne Tid, hvor de paa Rugaard solgte S?den.
Fr?ken Ida Abel havde ogsaa tidt ?rinde paa Stationen. Hun stred sig ned ad Vejen med et Brev, der skulde med Middagsposten.
-Gud, hvilket Vejr, Hr. L?jtnant.
-En Kop Kaffe, Fr?ken--lidt indvendig V?de til at staa imod med ... Huus er inde hos min Kone....
-Men er de fra Rugaard her?
-Ja, med S?d.
Ida-Yngst havde ikke anet det.
Fra Hj?rneforh?jningen paa Gaarden kunde "Kyllingerne" holde Rundskue over hele Egnen.
Ida-Yngst sad der i Formiddagstimerne.
Hun begyndte at tage Papillotterne af Haaret.
-Hvor skal du hen? Louise-?ldst gik med Krydderpose for Tandpine.
-Bringe Brev til Stationen....
-Mo'r--Louise hvinte--nu vil Ida rende igen. Hm, om du t?nker, du faar malet dér....
-Kommer det #dig# ved? Ida-Yngst slog D?ren til Sovekamret i paa N?sen af Med-Kyllingen.
-Gud bevar's, vil du g?re dig latterlig--men du ta'er dine egne St?vler. Det si'er jeg dig, Ida....
-Mo'r, si' til Ida, hun ta'er sine egne St?vler--altid render hun i mine Knap til Stationen....
-Pyh, siger Ida, som er f?rdig med Pandegriflen.
-Og #mine# Handsker--maa jeg v?re fri ... Louise snapper et Par Handsker ud af H?nderne paa Ida. Og der sm?kkes igen med et Par D?re.
-Hva' var der dog, B?rn? siger Fru Abel. Hun kommer ind med vaade H?nder fra K?kkenet. Hun har skr?llet Kartofler.
-Ida stj?ler mine Kl?'er. Fr?ken Louise-?ldst gr?der af Arrigskab.
Enkefru Abel g?r stille i Orden efter Ida-Yngst og vender tilbage til sine Kartofler....
-S?de Fru Bai, siger Ida-Yngst i D?ren--jeg kommer ikke ind. Goddag, Hr. Huus, jeg ser saa r?dsom ud ... Jeg kigger blot. Goddag....
Fr?ken Abel kom ind. Hun havde udskaaret Bryst under Regnkaaben.
-Det er, naar det n?rmer sig Jul--man har saa r?dsom