Ved vejen | Page 6

ud altsammen, og hun skrev Herrens Navn bag paa hver Kotillonsorden.
Bai sad og drak sin Toddy ved Bordet.
-Det gamle Skrab, sagde han.
-Lad det ligge, Bai, sagde hun ... naar jeg nu har ordnet det.
Og hun skrev videre paa sine Herrenavne.
Hun l?ste ogsaa undertiden i sin gamle Poesibog de Vers, hun den Gang havde skrevet af.
I den ?verste Skuffe under S?lvskabet i Sekret?ren laa hendes Brudesl?r og den visnede Krans af Myrter.
Det tog hun ogsaa op og glattede ud og lagde det sammen igen....
Og hun sad halve Timer over den udtrukne Skuffe og tog sig ingenting til, saadan som det var hendes Vane.
En Gang imellem glattede hun bare med H?nderne over Sl?ret....
Det var begyndt at blive ganske gult, Brudesl?ret.
Men Tiden gik ogsaa. Det var ti Aar siden allerede....
Ja--hun var snart en gammel Kone. Hun var fyldt to og tredive Aar....
... Godt lidte var Bais paa Egnen. Kendte for gode og g?stfrie Folk, hvor Kaffekanden snart kom over Ilden, naar nogen Bekendt var paa Stationen.
Bai var en god Selskabsbroder; og paa Stationen havde han Orden i Tingene, om han just ikke selv var saa grumme ivrig i T?jet.
Fruen var lidt stille af sig, men det gjorde altid godt at se hendes milde Ansigt. Hun saa' ud som en ung Pige, naar hun sad mellem Fruerne til de store L'hombrer.
-Men der skulde v?re et Par B?rn, sagde Fru Linde, naar hun om Aftenen travede hjem fra Bais med Pastoren ... De velhavende Folk--som havde Raad til det. Det er Synd og Skam, at de skal sidde dér ensomme hen....
-Gud giver Liv efter sin Vilje, min Pige, sagde Pr?sten.
-Ja, Guds Vilje ske, sagde Fruen.
Pr?stens havde haft ti B?rn.
De syv havde Herren gemt som Smaa.
Gamle Pastor mindedes de syv hver Gang, der var B?rn at begrave i Sognet.
* * * * *
Fru Bai havde h?rt op at spille. Hun sad og t?nkte paa, at hun egenlig skulde staa op og t?nde Lampen. Men saa raabte hun paa Pigen, at hun kunde t?nde, og blev siddende.
Marie kom ind med Lampen. Hun lagde Dug paa og d?kkede til The.
-Hvad er Klokken? sagde Fru Bai.
-Otte-Toget er meldt, sagde Marie.
-Det har jeg slet ikke h?rt....
Fru Bai tog noget om sig og gik ud: Er Toget der? sagde hun i Kontoret.
-Straks, sagde Bai. Han stod ved Telegrafbordet.
-Er der Depesche?
-Ja.
-Til hvem?
-Aa, op i Byen....
-Saa skal Ane jo afsted....
Fru Bai gik ud paa Perronen. Hun holdt saa meget af at se Togene komme og gaa i M?rke.
Lyden, f?rst langt borte, og saa Dr?net, naar Toget gik over Aabroen, og det store Lys, der l?b frem, og endelig den tunge, vraltende Masse, der snoede sig ud af Natten og blev til de tydelige Vogne, der holdt for hendes ?jne med Kondukt?rerne og den oplyste Postvogn og Kupeerne....
Naar det saa var borte igen og Bruset hend?et, laa alting tyst, ligesom dobbelt stille.
Stationskarlen slukkede Lygterne, f?rst den ene paa Perronen, saa den over D?ren.
Der var ikke andet end Lyset fra de to Vinduer, to smalle Lysbroer ud i det store M?rke.
Fru Bai gik ind.
De drak The, og Bai l?ste bagefter Bladene til en Toddy eller to. Bai l?ste kun Regeringspressen. Han holdt selv "Nationaltidende" og l?ste Ki?rs "Dagblad", som han tog ud af Posten.
Han slog i Bordet, saa Toddyglasset klirrede, naar Modstanderne fik "de v?ldigste over N?bbet". Og undertiden l?ste han enkelte S?tninger h?jt og lo imellem.
Fru Bai h?rte stille til, hun interesserede sig ikke for Politik. Desuden havde hun en Overgang hvor hun var sv?rt s?vnig om Aftenen.
-Saa er det vel paa Tiden, sagde Bai.
Han rejste sig og fik en Haandlygte t?ndt. Han gik sin Runde for at se om alt var lukket og Sporet stod rigtigt til Nattoget.
-Du kan gaa i Seng, Marie, sagde Fru Bai ud til K?kkenet. Hun v?kkede Marie, der sov siddende paa Tr?stolen.
-Godnat Frue, sagde hun s?vndrukken.
-Godnat.
Fru Bai flyttede Blomsterne i Stuen fra Vindueskarmen ned paa Gulvet. Dér stod de om Natten i en R?kke.
Bai kom tilbage.
-Det bli'r koldt til Natten, sagde han.
-Jeg t?nkte det--for Roserne ... jeg saa' til dem idag.
-Ja, sagde han, de maa d?kkes nu.
Bai begyndte at kl?de sig af inde i Sovekamret. D?ren stod aaben.
Han holdt meget af at gaa l?nge frem og tilbage om Aftenen. Fra Sovekamret til Stuen i st?rkt Negligé.
-Det Trampedyr, sagde han. Marie traadte haardt i oppe paa Loftskamret.
Fru Bai lagde hvide Stykker over M?blerne og laasede ind til Kontoret.
-Kan jeg slukke, sagde hun.
Og hun slukkede Lampen.
Hun kom ind i Sovekamret, satte sig foran Spejlet og l?ste sit Haar op.
Bai var i Underbukser og bad om en Saks.
-Pokker saa du bli'r mager, sagde han.
Katinka lagde Frisérkaaben om sig.
Bai kom i Seng og laa og snakkede. Hun svarede paa sin stille Maade som altid; der var bestandig en ganske lille Pavse far Ordene kom.
De havde tiet lidt.
-Hm, ganske net Menneske--hva'?
-Ja--saadan at se til....
-Hva' sagde Agnes Linde?....
-Ogsaa, at han var ganske net.
-Hm--skrap Mund,