Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner | Page 7

sig, og de behøver kun at

have nogle faa cm Vand over sig. Men Aakanderne kan man ikke spise
af med saa lidt. De kan nok vokse og blomstre i smaa Beholdere, men
skal de blive rigtig pragtfulde, kræver de megen Næring.
Plantekasserne maa helst være ca. l Meter i Kvadrat og 50 cm dybe, og
der maa helst være 30--50 cm Vand over Planterne. I saadanne Kasser
og i kraftig Jord, der hvert Aar delvis maa fornyes, vil Aakanderne
kunne udvikle sig ligesaa frodigt, som om de var frit udplantede. Om
de øvrige Vandplanters Kultur er der ikke meget at sige, naar de dyrkes
i Beholdere. De kræve som allerede sagt ikke nær saa megen Næring
som Aakanderne, men kan ellers plantes i samme Jord som disse.
Gammel udluftet Dyndjord er fortrinlig til Vandplanter, men det er kun
sjældent, at man har denne til Raadighed, og at plante i det raa Dynd er
der intet vundet ved, saa er en fornuftig Blanding af Jord og Gødning
langt bedre.
[Illustration: Fig. 27. Bassin paa en Fliseterrasse i en engelsk Have.]
Hvorledes man skal arrangere Planterne i et Vandbassin, derom er det
vanskeligt at sige noget bestemt. Som Regel maa de ikke staa alt for
regelmæssigt, men dette maa rette sig efter Forholdene, og der kan ikke
gives bestemte Regler.
Der findes en hel Del forskellige tropiske og subtropiske Vandplanter,
som i Sommertiden kan flyttes fra Drivhuset ud paa Friland, som f. Eks.
Pontederia, Cyperus, Canna og flere af de tropiske Nymphæer, men
som Regel har man kun ringe Glæde af dette Eksperiment, og man maa
helst holde sig til de virkelige Frilands-Vandplanter, særlig da disse er
fuldt saa kønne som de tropiske, og disse let vantrives og faar et blegt
og sygeligt Udseende, der kun daarligt harmonerer med de frodige
Omgivelser.
[Illustration: Fig. 28. Naturlig Randbeplantning om Dammen i Det kgl.
danske Haveselskabs Have.]
Som nogle af de smukkeste Vandplanter til Dekoration af Vandbassiner
kan nævnes, foruden Aakanderne, Almindelig Skeblad (Alisma
plantago). Iris sibirica med Varieteter, den japanske Iris (I. Kæmpferi)
og den almindelige gule Iris (I. pseudacorus). Blaagraa Siv (Juncus

glaucus) og enkelte Stargræsser danner smukke, dekorative Tuer, som,
naar de anbringes frit og naturligt, virker overordentlig dekorativt, naar
de spejler sig i det blanke, stillestaaende Vand. Alle disse Planter er
meget haardføre og kan taale at staa uden Vand i Vintertiden, medens
Aakanderne helst maa staa under Vand hele Vinteren. Ogsaa de
smukke Eng-Kabbelejer (Caltha palustris) kan danne nydelige Smaaøer,
enten alene eller sammen med Iris, Vand-skræppe (Rumex
hydrolapathum) eller Star (Carex), og de virker navnlig i Foraarstiden
overordentlig oplivende med de saftige, grønne Blade og skinnende,
gule Blomster.
Er Bassinet stort, saaledes at der er Plads til Smaaøer, der kan hæve sig
op over Vandfladen, da kan disse tilplantes med Astilber, Spiræa,
Trollius og flere andre Sumpplanter, og man faar et langt rigere
Blomsterflor, men disse Planter er ikke saa kønne efter Afblomstringen
som de tidligere nævnte.
[Illustration: Fig. 29. Bredden af en Bæk i Kolding Planteskole, den
oprindelige i og for sig smukke Vegetation, der nu har maattet vige for
den Fig. 2 viste. En Sammenligning af de 2 Billeder, der er tagne
omtrent fra samme Sted, giver et Begreb om Arbejdet ved den Art
plantning.]
Alle de Planter, der skal bruges i disse regelmæssige Bassiner, maa dog
helst have et sirligt og ordentligt Udseende ogsaa efter Afblomstringen,
og Plantningen paa saadanne Steder maa derfor helst indskrænke sig til
nogle faa Planter, hos hvilke disse Egenskaber er fremherskende, og
man skal helst vælge Planter, der ikke forlanger at plantes over Vandet.
Det er smukkest, naar dette kan undgaas, navnlig i det flade, regelrette
Bassin. Langs Bassinets Kant kan der plantes forskellige Pudeplanter
eller Moseplanter, og det afhænger udelukkende af dettes form og
Beliggenhed, hvad der er det rigtigste og smukkeste.
[Illustration: Fig. 30. Hængepil, det mest karakteristiske Træ til
Plantning ved Bredden af en Dam.]
I gamle Bassiner vil det ofte være nødvendigt at plante, medens de er
fyldte med Vand. Dette udføres da paa den Maade, at man efter at have

undersøgt Dybden laver nogle Plantekasser af passende Dimensioner,
anbringer dem saa nær som muligt ved Vandkanten, fylder dem med
Jord, planter dem til og dækker Overfladen med Grus eller Smaasten,
sænker dem ned i Vandet saa varsomt som muligt og langsomt og
forsigtigt flaader dem under Vandet hen til det Sted, hvor de skal
anbringes. Aakanderne kan plantes paa samme Maade, men er der
Dynd eller naturlig Jordbund i Bassinet, maa de helst plantes i store,
flade Plantekurve, saaledes at Rødderne frit kan brede sig i Søbunden.
Er der meget Dynd, vokser Aakanderne forbavsende frodigt og kræver
ingen Gødning, men i Bassiner, der ikke kan tømmes, vil det være
vanskeligt at holde dem i frodig Vækst, naar de er plantede i Kasser, og
man ikke kan komme