Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner | Page 6

andre Blomster er ved at opgive Ævred og staa trætte og
tørstige i den brændende Sommersol, saa svulmer alle Vandhavens
Blomster af Sundhed og Velvære. Det er, som der staar i Folkevisen:
"Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen".

De regelmæssige Bassiner.
[Illustration: Fig. 22. Dammene i Villa d'Este's Have.]
I de gamle, regelmæssige Haver spillede Vandet en stor Rolle, og de
legende Springvand, de brusende Kaskader og stille Damme og
Kanaler har sikkert været disse Havers største Tiltrækning, uden hvilke
de trods deres Statuer, Løvværk og kunstigt klippede Træer vilde have
gjort et saare dødt og kedeligt indtryk. Vandet i de gamle Haver havde
det Formaal at bringe Liv og Dybde ind i Anlæget; de stille Bassiner og
Kanaler skulde virke som et Spejl, hvori Himlen og den omgivende

Herlighed kunde spejle sig. Disse gamle Haver har dog sikkert, da de
var nye, ikke virket nær saa imponerende, som de Rester, vi har tilbage
af disse storslaaede Anlæg, lader formode.
I den moderne Have, hvor den gamle Havekunst er ligesom vendt
tilbage i rigere og mere levende Former, spiller Vandet atter en stor
Rolle men ikke som et Spejl, der henter sit Indhold fra Omgivelserne,
men i sig selv rummende de dejligste Blomster, ikke et uvirkeligt
Spejlbillede men et levende Maleri.
[Illustration: Fig. 23. Bassin i Villa "Rosenhøj"s Have i Vedbæk.
(Havearchitekt E. Erstad-Jørgensen).]
Det er Nutidens Krav om Blomsterpragt, der har skabt dette
Arrangement, og denne ny Smagsretning har fundet rigelig Næring ved
Indførselen af en Mængde dejlige Vandplanter, samtidig med at den har
aabnet vore Øjne for mange af vore vilde Planters Skønhed og
Anvendelighed. Det var dog særlig Fremkomsten af de pragtfulde
Aakandehybrider, der henledede Opmærksomheden paa Vandplanterne.
Disse er mellem Vandplanterne, hvad Roserne er mellem Havens
øvrige Blomster, deres Skønhed er saa iøjnefaldende, at mange
Blomsterelskere lod grave Bassiner og indrettede sig Vandhaver alene
for at komme i Besiddelse af disse pragtfulde Planter. Det kan heller
ikke nægtes, at hele Vandhavens øvrige Plantearrangement, hvor smukt
dette end kan være, hvor rigt, hvor yppigt, hvor fint og yndefuldt, er det
dog kun som en Indfatning om de dejlige Aakander. Men de klæder
hinanden godt, ved Siden af Aakandernes tunge, pompøse Pragt bliver
alle de andre Engens fine Blomster endnu finere og mere gratiøse, og
som de samler sig der langs Bredden: Forglemmigej og Ranunkler,
Spiræa og Iris, Bukkeblad og Trævlekrone, Hjertegræs og Engblommer,
danner de en vidunderlig Ramme om et vidunderligt Billede.
De regelmæssige Vandbassiner i de gamle Haver er undertiden
stensatte, tættede med Kalk eller Blaaler, kun sjældent murede. Som
Regel er de kun udgravede og tættede med et Lag Ler, der saa atter er
dækket med et Lag Jord eller Grus, og hvor Jorden ikke er alt for løs og
Beliggenheden alt for uheldig, vil et saadant primitivt Bassin som
Regel kunne holde Vandet uden alt for stor Tilførsel. Men det bør dog

altid have baade et Tilløb og et Afløb, thi selv om en ensartet
Vandstand ikke er absolut nødvendig, saa er det dog uheldigt, naar
denne varierer alt for stærkt.
[Illustration: Fig. 24. Aakandebassin i Villa "Birkeborg"s Have i
Skodsborg. (Havearchitekt E. Erstad-Jørgensen).]
Ved Anlæget af nye Vandbassiner vil man som Regel støbe disse af
Cement, det vil være det sikreste, og ved Indlæg af Jerntraad og
Rundjern behøver Støbelaget ikke at være overdrevent tykt. Er Bunden
nogenlunde tæt og Bassinet meget stort, kan man ligesom i de gamle
Vandbassiner nøjes med at støbe Siderne eller mure dem op af Klinker,
dække Bunden med et Lag Blaaler og oven paa dette lægge Grus eller
Brolægning.
Et Bassin, som anlægges til Vandplanter, bør altid ligge i fuld Sol. I
Skygge vil man som Regel ingen Glæde have af Vandplanter, Vandet
er her for koldt, Planterne faar en svag og sygelig Vækst, og et saadant
Bassin vil i Reglen ogsaa være smukkest uden Planter.
[Illustration: Fig. 25. Aakandebassin i et Stenhøjsanlæg.]
[Illustration: Fig. 26. Aakandebassin, omgivet af beplantede Flisegange
og Støttemure.]
I nyanlagte Bassiner er det lettest at foretage Beplantningen, inden man
lukker Vandet ind. Hvis man vil tilplante hele Bassinet, dækker man
Bunden med ca. 30 cm god, fed Markjord, blandet med gammel
Kogødning. Vandplanter er meget graadige, man kan uden Skade give
dem ligesaa megen Gødning som Jord. Plantningen foregaar paa den
Maade, at man breder Planternes Rødder ud over Jorden, dækker dem
med et nyt Lag Jord og trykker denne godt fast. Naar det hele er
tilplantet, dækkes Jorden med et Lag groft Grus, og Vandet slippes
forsigtigt ind. Som Regel vil man dog ikke have hele Bassinet
overvokset, og man planter da forskellige Planter i Kasser og anbringer
dem paa de Steder, man synes mest passende. Kasserne til Skeblad,
Rumex, Iris og Sødgræs behøver ikke at være ret store, disse Planter
kræver ikke saa megen Næring for at udvikle