Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner | Page 8

til at plante dem om og tilføre dem ny Næring.
[Illustration: Fig. 31. Heracleum (Bjørneklo), ved sin Forkærlighed for
fugtig Vokseplads og ved sit Ydre en udmærket Søbredsplante.]

Det naturlige Vandparti.
Medens man ved Anlæget af det regelrette Bassin er bundet af
architektoniske Hensyn og ogsaa ved Beplantningen maa tage disse i
Betragtning, har man ved Anlæget af det naturlige Vandparti
anderledes frie Hænder, og det er egentlig først under denne Form, og
naar tillige Omgivelserne er smukke og harmoniske, at Vandhaven kan
udfolde al sin daarende Rigdom og Blomsterpragt. Først her kan man
fremtrylle noget af den samme Stemning, som der møder en ude i
Naturen, og som gør denne saa rig og fængslende. Intet Sted i Haven
kommer man Naturen saa nær som i Vandhaven, intet Sted er der en
Rigdom, Liv og Frodighed som her. Ikke engang Stenhøjen med sin
Vrimmel af fine, yndige Bjergplanter kan maale sig med Vandhavens
saftige Pragt og Frodighed.
[Illustration: Fig. 32. Petasites japonicus, japansk Hestehov,
Søbredsplante til halvskyggede, fugtige, endog sure og sumpede
Steder.]
Ser man nu paa de Vandpartier, Damme, Smaasøer og Kanaler, der

findes i saa mange af vore Haver, saa forbavses man over den Mangel
paa Vegetation, der udmærker disse. Den samme velholdte,
aandsforladte Kedsommelighed, der ofte præger vore Haver, breder sig
fra de friserede Plæner, de nyfejede Gange og velrevne Busketter ud
over den indholdsløse Vandflade, og dog har vi Forbilleder nok ude i
Naturen, og de fleste Mennesker med en Smule Skønhedssans er næppe
i Tvivl om, hvad der er smukkest. Det er vor ulykkelige Trang til at
skulle bringe Orden i alle Ting, der fører os paa Afveje. Alt for megen
Orden, alt for megen Sirlighed kan forjage baade Skønhed og Hygge
fra en Have, men den behøver ikke at gøre det. Den forstaaende,
omsorgsfulde Haand efterlader sig intet Spor, det er kun den
uforstaaende, tankeløse Haand, der sætter Mærker, bringer Forstyrrelse
og Uorden i Naturens Værk. Den forstaaende Haand tjener Naturen,
hjælper de svage, uden at skade de stærke, giver enhver sit og bruger
aldrig Vold.
[Illustration: Fig. 33. Gunnera. Pragtfuld, men kælen, solkær
Søbredsplante.]
Ved Anlæget af en Vandhave kan der være mange forskellige Hensyn,
der gør sig gældende. Lettest slipper man fra Arbejdet, naar der i Haven
findes et naturligt Vandparti, et Engdrag, eller der blot er et
lavtliggende, fugtigt Sted, der kan anvendes. Ikke alene letter dette
Arbeidet betydeligt og giver lettere det hele Arrangement et naturligt
Præg. men det har ogsaa andre Fortrin fremfor det ved Kunst
frembragte Vandanlæg. Vandhavens hele Form maa selvfølgelig rette
sig efter de lokale Forhold og være i Harmoni med sine Omgivelser. Er
det en Dam paa en lavtliggende, flad Græsslette eller Plæne, vil det
være rettest ikke at give den en alt for uregelmæssig Form eller en alt
for urolig Beplantning, men søge at frembringe noget af den samme
Fred og Ynde, som der saa ofte er over et Kær eller et Vandhul, saadan
som man ofte træffer dette ude i Naturen paa lave, fugtige Enge.
[Illustration: Fig. 34. Petasites japonicus i Vandkanten, bagved persiske
Syrener. (Knuthenborg Park).]
Ude i Vandet kan man plante Aakander og hen imod Bredderne enkelte
Tuer af Star og Iris, Brudelys (Butomus umbellatus) og Siv. Langs

Bredden kan der vokse Vand-Calla (Calla palustris), Fredløs
(Lysimachia nummularia), Engblomme, Trævlekrone (Lychnis flos
cuculi), Forglemmigej, Abeblomst (Mimulus), Kabbeleje (Caltha
palustris), Engkarse (Cardamine pratensis), Bukkeblad (Menyanthes
trifoliata), Ranunkler og hvad man ellers ude i Naturen ser vokse paa
lignende Steder. Før Plantningen maa Jorden langs Bredden være
renset for fleraarigt Ukrudt, og er der Grønsvær, vil det være klogest at
afgrave det øverste Spadestik i 1/2-1 Meters Bredde og fylde
Udgravningen med god, ren Muldjord. Heri planter man saa de
ovennævnte Planter og andre, der ynder et fugtigt Voksested. Alle disse
Planter blandes ved Plantningen mellem hverandre uden Plan og Orden,
og faar de Lov til at vokse, som de lyster, vil de i Løbet af et Par Aar
danne den dejligste Søbred.
[Illustration: Fig. 35. Rudbeckia maxima, ligesom R. nitida og R.
laciniata udmærket Søbredsplante under store Forhold.]
[Illustration: Fig. 36. Gynerium argenteum, Pampasgræs, pragtfuld
Søbredsplante, der maa stilles frit for at komme til sin Ret, og maa
dækkes omhyggeligt, da den ikke taaler megen Fugtighed i
Vintertiden.]
En saadan Bred maa helst virke som en fin, lav Bræmme af Blomster
om Vandspejlet med de pragtfulde Aakander og de fine, lette Tuer af
Siv og Star. Plejen af en saadan Søbred vil, naar den først er tilvokset,
kun bestaa deri, at man, naar Planterne om Efteraaret er visnede,
afskærer dem nogle faa Centimeter over Jorden og dækker dem med et
Lag velforraadnet, gammel Gødning og saa for Resten lader dem skøtte
sig selv og kæmpe om Pladsen. Enkelte Planter vil efter nogle Aars
Forløb gaa til Grunde, men andre vil fylde deres Plads,