Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner | Page 8

en ude i Naturen, og som g?r denne saa rig og f?ngslende. Intet Sted i Haven kommer man Naturen saa n?r som i Vandhaven, intet Sted er der en Rigdom, Liv og Frodighed som her. Ikke engang Stenh?jen med sin Vrimmel af fine, yndige Bjergplanter kan maale sig med Vandhavens saftige Pragt og Frodighed.
[Illustration: Fig. 32. Petasites japonicus, japansk Hestehov, S?bredsplante til halvskyggede, fugtige, endog sure og sumpede Steder.]
Ser man nu paa de Vandpartier, Damme, Smaas?er og Kanaler, der findes i saa mange af vore Haver, saa forbavses man over den Mangel paa Vegetation, der udm?rker disse. Den samme velholdte, aandsforladte Kedsommelighed, der ofte pr?ger vore Haver, breder sig fra de friserede Pl?ner, de nyfejede Gange og velrevne Busketter ud over den indholdsl?se Vandflade, og dog har vi Forbilleder nok ude i Naturen, og de fleste Mennesker med en Smule Sk?nhedssans er n?ppe i Tvivl om, hvad der er smukkest. Det er vor ulykkelige Trang til at skulle bringe Orden i alle Ting, der f?rer os paa Afveje. Alt for megen Orden, alt for megen Sirlighed kan forjage baade Sk?nhed og Hygge fra en Have, men den beh?ver ikke at g?re det. Den forstaaende, omsorgsfulde Haand efterlader sig intet Spor, det er kun den uforstaaende, tankel?se Haand, der s?tter M?rker, bringer Forstyrrelse og Uorden i Naturens V?rk. Den forstaaende Haand tjener Naturen, hj?lper de svage, uden at skade de st?rke, giver enhver sit og bruger aldrig Vold.
[Illustration: Fig. 33. Gunnera. Pragtfuld, men k?len, solk?r S?bredsplante.]
Ved Anl?get af en Vandhave kan der v?re mange forskellige Hensyn, der g?r sig g?ldende. Lettest slipper man fra Arbejdet, naar der i Haven findes et naturligt Vandparti, et Engdrag, eller der blot er et lavtliggende, fugtigt Sted, der kan anvendes. Ikke alene letter dette Arbeidet betydeligt og giver lettere det hele Arrangement et naturligt Pr?g. men det har ogsaa andre Fortrin fremfor det ved Kunst frembragte Vandanl?g. Vandhavens hele Form maa selvf?lgelig rette sig efter de lokale Forhold og v?re i Harmoni med sine Omgivelser. Er det en Dam paa en lavtliggende, flad Gr?sslette eller Pl?ne, vil det v?re rettest ikke at give den en alt for uregelm?ssig Form eller en alt for urolig Beplantning, men s?ge at frembringe noget af den samme Fred og Ynde, som der saa ofte er over et K?r eller et Vandhul, saadan som man ofte tr?ffer dette ude i Naturen paa lave, fugtige Enge.
[Illustration: Fig. 34. Petasites japonicus i Vandkanten, bagved persiske Syrener. (Knuthenborg Park).]
Ude i Vandet kan man plante Aakander og hen imod Bredderne enkelte Tuer af Star og Iris, Brudelys (Butomus umbellatus) og Siv. Langs Bredden kan der vokse Vand-Calla (Calla palustris), Fredl?s (Lysimachia nummularia), Engblomme, Tr?vlekrone (Lychnis flos cuculi), Forglemmigej, Abeblomst (Mimulus), Kabbeleje (Caltha palustris), Engkarse (Cardamine pratensis), Bukkeblad (Menyanthes trifoliata), Ranunkler og hvad man ellers ude i Naturen ser vokse paa lignende Steder. F?r Plantningen maa Jorden langs Bredden v?re renset for fleraarigt Ukrudt, og er der Gr?nsv?r, vil det v?re klogest at afgrave det ?verste Spadestik i 1/2-1 Meters Bredde og fylde Udgravningen med god, ren Muldjord. Heri planter man saa de ovenn?vnte Planter og andre, der ynder et fugtigt Voksested. Alle disse Planter blandes ved Plantningen mellem hverandre uden Plan og Orden, og faar de Lov til at vokse, som de lyster, vil de i L?bet af et Par Aar danne den dejligste S?bred.
[Illustration: Fig. 35. Rudbeckia maxima, ligesom R. nitida og R. laciniata udm?rket S?bredsplante under store Forhold.]
[Illustration: Fig. 36. Gynerium argenteum, Pampasgr?s, pragtfuld S?bredsplante, der maa stilles frit for at komme til sin Ret, og maa d?kkes omhyggeligt, da den ikke taaler megen Fugtighed i Vintertiden.]
En saadan Bred maa helst virke som en fin, lav Br?mme af Blomster om Vandspejlet med de pragtfulde Aakander og de fine, lette Tuer af Siv og Star. Plejen af en saadan S?bred vil, naar den f?rst er tilvokset, kun bestaa deri, at man, naar Planterne om Efteraaret er visnede, afsk?rer dem nogle faa Centimeter over Jorden og d?kker dem med et Lag velforraadnet, gammel G?dning og saa for Resten lader dem sk?tte sig selv og k?mpe om Pladsen. Enkelte Planter vil efter nogle Aars Forl?b gaa til Grunde, men andre vil fylde deres Plads, og Bevoksningen vil med Aarene blive t?ttere og t?ttere. Bliver Plantningen efter nogle Aars Forl?b gennemvokset af Gr?s og Ukrudt, er der intet andet at g?re end at fjerne det hele, tage Planterne op, rense dem omhyggeligt for Gr?s og Ukrudt, tilf?re ny Jord og plante paa ny.
[Illustration: Fig. 37. Ligularia macrophylla, en pragtfuld Plante med store graablaa "Kaalblade" og gule Blomster, udm?rket til S?bred.]
Dersom Vandhaven skal anl?gges langs en B?k, der bugter sig frem mellem Sten og stejle Skr?nter, da kan man ved Hj?lp af D?mninger og smaa Udvidelser skabe noget meget smukt, og Beplantningen kan her v?re ganske anderledes righoldig og overdaadig end ved S?bredden. Men dersom en saadan