Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner | Page 7

?vrige Vandplanters Kultur er der ikke meget at sige, naar de dyrkes i Beholdere. De kr?ve som allerede sagt ikke n?r saa megen N?ring som Aakanderne, men kan ellers plantes i samme Jord som disse. Gammel udluftet Dyndjord er fortrinlig til Vandplanter, men det er kun sj?ldent, at man har denne til Raadighed, og at plante i det raa Dynd er der intet vundet ved, saa er en fornuftig Blanding af Jord og G?dning langt bedre.
[Illustration: Fig. 27. Bassin paa en Fliseterrasse i en engelsk Have.]
Hvorledes man skal arrangere Planterne i et Vandbassin, derom er det vanskeligt at sige noget bestemt. Som Regel maa de ikke staa alt for regelm?ssigt, men dette maa rette sig efter Forholdene, og der kan ikke gives bestemte Regler.
Der findes en hel Del forskellige tropiske og subtropiske Vandplanter, som i Sommertiden kan flyttes fra Drivhuset ud paa Friland, som f. Eks. Pontederia, Cyperus, Canna og flere af de tropiske Nymph?er, men som Regel har man kun ringe Gl?de af dette Eksperiment, og man maa helst holde sig til de virkelige Frilands-Vandplanter, s?rlig da disse er fuldt saa k?nne som de tropiske, og disse let vantrives og faar et blegt og sygeligt Udseende, der kun daarligt harmonerer med de frodige Omgivelser.
[Illustration: Fig. 28. Naturlig Randbeplantning om Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have.]
Som nogle af de smukkeste Vandplanter til Dekoration af Vandbassiner kan n?vnes, foruden Aakanderne, Almindelig Skeblad (Alisma plantago). Iris sibirica med Varieteter, den japanske Iris (I. K?mpferi) og den almindelige gule Iris (I. pseudacorus). Blaagraa Siv (Juncus glaucus) og enkelte Stargr?sser danner smukke, dekorative Tuer, som, naar de anbringes frit og naturligt, virker overordentlig dekorativt, naar de spejler sig i det blanke, stillestaaende Vand. Alle disse Planter er meget haardf?re og kan taale at staa uden Vand i Vintertiden, medens Aakanderne helst maa staa under Vand hele Vinteren. Ogsaa de smukke Eng-Kabbelejer (Caltha palustris) kan danne nydelige Smaa?er, enten alene eller sammen med Iris, Vand-skr?ppe (Rumex hydrolapathum) eller Star (Carex), og de virker navnlig i Foraarstiden overordentlig oplivende med de saftige, gr?nne Blade og skinnende, gule Blomster.
Er Bassinet stort, saaledes at der er Plads til Smaa?er, der kan h?ve sig op over Vandfladen, da kan disse tilplantes med Astilber, Spir?a, Trollius og flere andre Sumpplanter, og man faar et langt rigere Blomsterflor, men disse Planter er ikke saa k?nne efter Afblomstringen som de tidligere n?vnte.
[Illustration: Fig. 29. Bredden af en B?k i Kolding Planteskole, den oprindelige i og for sig smukke Vegetation, der nu har maattet vige for den Fig. 2 viste. En Sammenligning af de 2 Billeder, der er tagne omtrent fra samme Sted, giver et Begreb om Arbejdet ved den Art plantning.]
Alle de Planter, der skal bruges i disse regelm?ssige Bassiner, maa dog helst have et sirligt og ordentligt Udseende ogsaa efter Afblomstringen, og Plantningen paa saadanne Steder maa derfor helst indskr?nke sig til nogle faa Planter, hos hvilke disse Egenskaber er fremherskende, og man skal helst v?lge Planter, der ikke forlanger at plantes over Vandet. Det er smukkest, naar dette kan undgaas, navnlig i det flade, regelrette Bassin. Langs Bassinets Kant kan der plantes forskellige Pudeplanter eller Moseplanter, og det afh?nger udelukkende af dettes form og Beliggenhed, hvad der er det rigtigste og smukkeste.
[Illustration: Fig. 30. H?ngepil, det mest karakteristiske Tr? til Plantning ved Bredden af en Dam.]
I gamle Bassiner vil det ofte v?re n?dvendigt at plante, medens de er fyldte med Vand. Dette udf?res da paa den Maade, at man efter at have unders?gt Dybden laver nogle Plantekasser af passende Dimensioner, anbringer dem saa n?r som muligt ved Vandkanten, fylder dem med Jord, planter dem til og d?kker Overfladen med Grus eller Smaasten, s?nker dem ned i Vandet saa varsomt som muligt og langsomt og forsigtigt flaader dem under Vandet hen til det Sted, hvor de skal anbringes. Aakanderne kan plantes paa samme Maade, men er der Dynd eller naturlig Jordbund i Bassinet, maa de helst plantes i store, flade Plantekurve, saaledes at R?dderne frit kan brede sig i S?bunden. Er der meget Dynd, vokser Aakanderne forbavsende frodigt og kr?ver ingen G?dning, men i Bassiner, der ikke kan t?mmes, vil det v?re vanskeligt at holde dem i frodig V?kst, naar de er plantede i Kasser, og man ikke kan komme til at plante dem om og tilf?re dem ny N?ring.
[Illustration: Fig. 31. Heracleum (Bj?rneklo), ved sin Fork?rlighed for fugtig Vokseplads og ved sit Ydre en udm?rket S?bredsplante.]

Det naturlige Vandparti.
Medens man ved Anl?get af det regelrette Bassin er bundet af architektoniske Hensyn og ogsaa ved Beplantningen maa tage disse i Betragtning, har man ved Anl?get af det naturlige Vandparti anderledes frie H?nder, og det er egentlig f?rst under denne Form, og naar tillige Omgivelserne er smukke og harmoniske, at Vandhaven kan udfolde al sin daarende Rigdom og Blomsterpragt. F?rst her kan man fremtrylle noget af den samme Stemning, som der m?der