Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner | Page 9

B?k anl?gges ved Kunst, maa man v?re forsigtig og ikke g?re det alt for vidtl?ftigt. Disse arrangerede Vandfald og Drypstenshuler af Cement er ikke k?nne, dog kan en smuk og frodig Bevoksning b?de paa mange Smagl?sheder. Er det en lige Gr?ft eller Kanal, man skal beplante, vil der, naar denne da ellers er i Harmoni med sine Omgivelser, ikke v?re nogen Grund til at ?ndre dens Form, en lige Gr?ft kan beplantes meget smukt og virke ligesaa naturligt og selvf?lgeligt som den mest kunstf?rdigt slyngede B?k.
[Illustration: Fig. 38. Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have med bagved liggende Stenparti.]
Er man fuldst?ndig frit stillet og kan anl?gge sin Vandhave, hvor man har Lyst, da v?lger man en Plads med smukke, hyggelige Omgivelser, hvor der er Sol og L?, og her giver man saa Vandhaven den Form og Udstr?kning, som Forholdene tillader. Kan den forenes med Stenh?jsanl?get, er det en stor Fordel, de to Ting kl?der hinanden godt og h?rer ganske naturligt sammen. Selve Udgravningen til Vandet giver man en saa naturlig og fri Form som muligt, der maa gerne v?re lidt Japaneseri med i Spillet. Det samme g?lder ved Udformningen af Bredderne. Ved Anl?get af disse maa man bestandig have de Planter i Tanke, som man vil skaffe Plads til, og s?ge at berede disse saa gunstige Voksevilkaar som muligt.
Der maa v?re ganske flade, lavtliggende Steder til den smukke, fyldtblomstrede Engkarse, Cardamine pratensis fl. pl., den fine, yndige Tr?vlekrone, Lychnis flos cuculi fl. pl., den dobbelte Kabbeleje, Caltha palustris fl. pl., de smukke, storblomstrede Varieteter af Engforglemmigej, Myosotis palustris Graf Waldersee, og den nydelige, rigtblomstrende, broncefarvede Abeblomst, Mimulus lutcus cupreus, og enkelte andre.
[Illustration: Fig. 39. Engelsk Vand- og Stenhave. "... Der maa gerne v?re lidt Japaneseri med i Spillet...."]
Paa lidt h?jere liggende Terrain vil der v?re den ideelle Plads for de to pragtfulde Primuler, P. japonica og P. pulverulenta. Disse to dejlige Planter, som man kun sj?ldent har Gl?de af paa Stauderabatter, kan her udvikle sig til en St?rrelse og Pragt, som er aldeles forbavsende. Ogsaa flere andre Primuler som P. sikkimensis, P. frondosa, P. denticulata og P. cashmiriana viser sig her at v?re i Besiddelse af en Livskraft, som man ikke havde tiltroet dem. Ja, selv den lille yndige Primula farinosa, som ellers vanskeligt lader sig flytte ind ude fra Engen, kan trives. Det vil dog v?re heldigt, om man kan give disse Planter noget T?rvejord, men absolut n?dvendigt er det ikke. I det hele er Vandplanterne ikke fordringsfulde med Hensyn til Jorden. Har de blot den rette Grad af Fugtighed og Sol, er de som Regel forn?jede.
[Illustration: Fig. 40. Naturlig Plantning, fotograferet ca. 2 Maaneder efter Plantningen. Kun Brudelysene i Forgrunden er ?ldre. (Fra Kolding Planteskole).]
Saaledes arbejder man videre. Paa et endnu h?jere liggende Terrain skaffer man Plads til Engblommer, Spir?er, Astilber og en M?ngde andre Planter. Mange Planter vil uden at v?re egentlige Moseplanter trives langt bedre paa en saadan fugtig Vokseplads end paa Stauderabatten, hvor de let kommer til at lide af Vandmangel. Saadanne Planter som f. Eks. Senecio, Ligularia, Staudephlox, Efteraarsasters, Rudbeckia, Helenium, Solidago, Eupatorium, Hemerocallis. Funkia og flere andre trives godt paa en saadan fugtig Vokseplads og f?jer sig smukt og naturligt ind i Ensemblet.
[Illustration: Fig. 41. Blomsterk?ret i Det kgl. danske Haveselskabs Have, set fra Stenh?jen.]
Samtidigt med at man udformer Terrainet og derved s?ger at skabe Voksepladser til de forskellige Planter, maa man ogsaa bet?nke, hvorledes disse vil pr?sentere sig paa det Sted, man har tilt?nkt dem. Store, imponerende Planter som Gunnera, Funkia og Senecio maa helst kunne ses paa Afstand og spejlende sig i Vandet, smaa, fine Blomster maa kunne ses ganske t?t ved.
Gangene maa slynge sig som naturlige Stier, snart maa man v?re helt nede ved Vandet og i Stand til at se ud over dette, snart maa de h?je frodige Planter lukke sig om en og sp?rre Udsigten. Alt som man vandrer fremad ad de smalle, bugtede Stier, maa Billederne skifte og aabenbare nye Sk?nheder og nye Overraskelser. Hertil er det b?lgede Terrain saa vel skikket foruden det, at det tillige skaffer Plads til en M?ngde h?jst forskellige Planter baade Stauder og blomstrende Buske, hvad der er en stor Fordel, thi Vandhavens Omgivelser kan ikke blive for rige og overdaadige, og alt hvad der er af store, pragtfulde Stauder, som det ellers kan v?re vanskeligt at faa anbragte, kan her finde Anvendelse. Denne fri Plantning omkring Vandhaven kan v?re meget smuk, og det er en taknemmelig Maade at arrangere Stauder paa.
Ude i Vandet, der helst maa have en Dybde af l Meter eller lidt mindre, laver man langs Bredderne smaa ?er og Halv?er, som beplantes med Siv, Iris, Pilblad (Sagittaria), Brudelys og Star. Ud fra Bredden breder sig Bukkeblad, Vandr?llike (Hottonia palustris), Ranunkler og den vilde Calla. Er der Plads til st?rre ?er, som kan h?ve sig over Vandfladen, kan man