Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner | Page 6

trods deres Statuer, L?vv?rk og kunstigt klippede Tr?er vilde have gjort et saare d?dt og kedeligt indtryk. Vandet i de gamle Haver havde det Formaal at bringe Liv og Dybde ind i Anl?get; de stille Bassiner og Kanaler skulde virke som et Spejl, hvori Himlen og den omgivende Herlighed kunde spejle sig. Disse gamle Haver har dog sikkert, da de var nye, ikke virket n?r saa imponerende, som de Rester, vi har tilbage af disse storslaaede Anl?g, lader formode.
I den moderne Have, hvor den gamle Havekunst er ligesom vendt tilbage i rigere og mere levende Former, spiller Vandet atter en stor Rolle men ikke som et Spejl, der henter sit Indhold fra Omgivelserne, men i sig selv rummende de dejligste Blomster, ikke et uvirkeligt Spejlbillede men et levende Maleri.
[Illustration: Fig. 23. Bassin i Villa "Rosenh?j"s Have i Vedb?k. (Havearchitekt E. Erstad-J?rgensen).]
Det er Nutidens Krav om Blomsterpragt, der har skabt dette Arrangement, og denne ny Smagsretning har fundet rigelig N?ring ved Indf?rselen af en M?ngde dejlige Vandplanter, samtidig med at den har aabnet vore ?jne for mange af vore vilde Planters Sk?nhed og Anvendelighed. Det var dog s?rlig Fremkomsten af de pragtfulde Aakandehybrider, der henledede Opm?rksomheden paa Vandplanterne. Disse er mellem Vandplanterne, hvad Roserne er mellem Havens ?vrige Blomster, deres Sk?nhed er saa i?jnefaldende, at mange Blomsterelskere lod grave Bassiner og indrettede sig Vandhaver alene for at komme i Besiddelse af disse pragtfulde Planter. Det kan heller ikke n?gtes, at hele Vandhavens ?vrige Plantearrangement, hvor smukt dette end kan v?re, hvor rigt, hvor yppigt, hvor fint og yndefuldt, er det dog kun som en Indfatning om de dejlige Aakander. Men de kl?der hinanden godt, ved Siden af Aakandernes tunge, pomp?se Pragt bliver alle de andre Engens fine Blomster endnu finere og mere grati?se, og som de samler sig der langs Bredden: Forglemmigej og Ranunkler, Spir?a og Iris, Bukkeblad og Tr?vlekrone, Hjertegr?s og Engblommer, danner de en vidunderlig Ramme om et vidunderligt Billede.
De regelm?ssige Vandbassiner i de gamle Haver er undertiden stensatte, t?ttede med Kalk eller Blaaler, kun sj?ldent murede. Som Regel er de kun udgravede og t?ttede med et Lag Ler, der saa atter er d?kket med et Lag Jord eller Grus, og hvor Jorden ikke er alt for l?s og Beliggenheden alt for uheldig, vil et saadant primitivt Bassin som Regel kunne holde Vandet uden alt for stor Tilf?rsel. Men det b?r dog altid have baade et Till?b og et Afl?b, thi selv om en ensartet Vandstand ikke er absolut n?dvendig, saa er det dog uheldigt, naar denne varierer alt for st?rkt.
[Illustration: Fig. 24. Aakandebassin i Villa "Birkeborg"s Have i Skodsborg. (Havearchitekt E. Erstad-J?rgensen).]
Ved Anl?get af nye Vandbassiner vil man som Regel st?be disse af Cement, det vil v?re det sikreste, og ved Indl?g af Jerntraad og Rundjern beh?ver St?belaget ikke at v?re overdrevent tykt. Er Bunden nogenlunde t?t og Bassinet meget stort, kan man ligesom i de gamle Vandbassiner n?jes med at st?be Siderne eller mure dem op af Klinker, d?kke Bunden med et Lag Blaaler og oven paa dette l?gge Grus eller Brol?gning.
Et Bassin, som anl?gges til Vandplanter, b?r altid ligge i fuld Sol. I Skygge vil man som Regel ingen Gl?de have af Vandplanter, Vandet er her for koldt, Planterne faar en svag og sygelig V?kst, og et saadant Bassin vil i Reglen ogsaa v?re smukkest uden Planter.
[Illustration: Fig. 25. Aakandebassin i et Stenh?jsanl?g.]
[Illustration: Fig. 26. Aakandebassin, omgivet af beplantede Flisegange og St?ttemure.]
I nyanlagte Bassiner er det lettest at foretage Beplantningen, inden man lukker Vandet ind. Hvis man vil tilplante hele Bassinet, d?kker man Bunden med ca. 30 cm god, fed Markjord, blandet med gammel Kog?dning. Vandplanter er meget graadige, man kan uden Skade give dem ligesaa megen G?dning som Jord. Plantningen foregaar paa den Maade, at man breder Planternes R?dder ud over Jorden, d?kker dem med et nyt Lag Jord og trykker denne godt fast. Naar det hele er tilplantet, d?kkes Jorden med et Lag groft Grus, og Vandet slippes forsigtigt ind. Som Regel vil man dog ikke have hele Bassinet overvokset, og man planter da forskellige Planter i Kasser og anbringer dem paa de Steder, man synes mest passende. Kasserne til Skeblad, Rumex, Iris og S?dgr?s beh?ver ikke at v?re ret store, disse Planter kr?ver ikke saa megen N?ring for at udvikle sig, og de beh?ver kun at have nogle faa cm Vand over sig. Men Aakanderne kan man ikke spise af med saa lidt. De kan nok vokse og blomstre i smaa Beholdere, men skal de blive rigtig pragtfulde, kr?ver de megen N?ring. Plantekasserne maa helst v?re ca. l Meter i Kvadrat og 50 cm dybe, og der maa helst v?re 30--50 cm Vand over Planterne. I saadanne Kasser og i kraftig Jord, der hvert Aar delvis maa fornyes, vil Aakanderne kunne udvikle sig ligesaa frodigt, som om de var frit udplantede. Om de