Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner | Page 5

Derimod bliver Planterne ude, de d?kkes aldrig, men bundfryser hver Vinter. Baade Fisk og Planter trives brilliant.
[Illustration: Fig. 18. En Aakande i Blomst i en Balje i en Have i Br?nsh?j.]
[Illustration: Fra en engelsk Villahave, der med Rette er ber?mt som noget af det smukkeste, der i nyere Tid er frembragt paa dette Omraade. Kanalen er ca. 50 ctm, bred.]
Man fristes saa ofte, navnlig siden de dyre Vand- og Stenhaver med Bassiner, Fliser o.s.v. er komne paa Moden, til at anse det hele for et Pengesp?rgsmaal; men denne lille Have i Br?nsh?j, der er lavet ganske uden Udgift, viser Sagen, som den er: Ejerens Interesse er det eneste v?sentlige, og Pengene kan kun delvis og kun for et Stykke Tid g?re denne den vigtigste Faktor undv?rlig. En Have, og da ganske s?rlig en Vand- eller Stenhave er ikke som et Spisestuem?blement, som man kan lade tegne, udf?re og stille op, og derved er det f?rdigt. En Have er aldrig f?rdig, den er et levende V?sen, der kr?ver sin Beskytters stadige Aarvaagenhed og stadige Arbejde. Er man ikke sikker paa at kunne yde et saadant, skal man ikke af Begejstring for de smukke Billeder i Studio og i de engelske Haveb?ger, som man snart ser i ethvert Hjem, lade sig forlede til st?rre Anl?g, end man kan magte, thi:
" ... such gardens are not made
By singing "Oh, how beautiful!" and sitting in the shade."
G. N. B.
[Illustration: Fra Havebrugsskolen Vilvordes Dam.]
[Illustration: Fig. 19. Kanalen i Haven ved Orebygaard. Langs Kanten er plantet forskellige Irisarter.]

VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR

af Jens K. J?rgensen.
F?r der kan tales om disse Planters Kultur og Anvendelse i haven, vil det v?re n?dvendigt at sige nogle faa Ord om deres Fremtr?den ude i den fri Natur. Kun ved at drage L?re af, hvad man der har for ?je, kan man g?re sig Haab om at skabe noget endnu pragtfuldere end det, Naturen selv er i Stand til at frembringe. Man maa gaa i L?re hos Naturen og have ?jet ?bent for dens s?regne Sk?nhed og Luner, uden dette arbejder man forg?ves.
[Illustration: Fig. 20. Regelm?ssigt Bassin, kantet at Dianthus c?sius. Billedet er taget ved et af H. M. Dronningens bes?g i Det kgl. danske Haveselskabs Have.]
S?ger man nu at komme til Klarhed over det Sp?rgsmaal: hvori bestaar det Trylleri, der hviler over den blomstrende Eng, den stille Aa, der bugtende sig frem mellem Pil og Ellekrat langsomt glider mod Havet, det sorte, stillestaaende Vand i gamle, bundl?se T?rvegrave, den flade S?bred med sin hviskende Skov af Tagr?r og Dunhammer eller det smilende K?r med sine Smaa?er af Star og Siv og Pindsvineknop, saa ser man, at der over dem alle trods al Forskel er noget, der er f?lles, noget yndigt, blidt og samtidig hemmelighedsfuldt og dragende. Og det er ikke saa underligt, thi selv et ganske lille Vandhul kan v?re som en hel lille Verden. Nede i Vandet mellem s?lsomme, fine Planter bev?ger sig s?lsomme Dyr, lydl?st glider de ud og ind i de glasgr?nne, hemmelighedsfulde Skove. Hen over Vandfladen l?ber travle Insekter i hurtigt Jag og forvandler den blanke Flade til et b?lgende Moir��, og fra Bred til Bred farer som sitrende Lysstraaler skinnende Guldsmede og staalblaa Nymfer, der af og til afbrydes i deres sorgl?se Elskovsleg af forslugne Karusser. Der er et myldrende Liv baade over og under Vandet, der er Kamp og Elskov, Sk?nhed og Livsgl?de, D?d og Undergang, det er en hel Verden, der lever og lider. Men naar Solen gaar til Hvile, naar Mosekonen i den lyse Sommernat brygger sin koglende Drik, der dufter af Mynte og Mj?durt, og Skarntydernes hvide Blomsterfraade lyser gennem Taagen, naar St. Hans-ormen med sin Lygte s?ger efter sin Elskede i den vildsomme Skov af Gr?s og Blomster, mens Nattergalen synger, da blotter Engen sin Sj?l, viser sig i hele sin tryllende Pragt for den, der t?r gaa ind i Taagen.
[Illustration: Fig. 21. Bassin uden Plantning--en engelsk Have.]
Ethvert andet Blomsterarrangement, selv det st?rste og smukkeste, er og bliver aldrig andet end en Samling Blomster, men Vandhaven er som en hel lille Verden, og det er dette, der er Aarsag til, at den virker mere levende og rigt end nogen anden Del af Haven. Og saa den Yppighed, der er over alle Vandplanter, den saftige Friskhed og n?sten tropiske Frodighed, der ellers er saa sj?lden i vor Flora. Ja, selv naar Havens andre Blomster er ved at opgive ?vred og staa tr?tte og t?rstige i den br?ndende Sommersol, saa svulmer alle Vandhavens Blomster af Sundhed og Velv?re. Det er, som der staar i Folkevisen:
"Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen".

De regelm?ssige Bassiner.
[Illustration: Fig. 22. Dammene i Villa d'Este's Have.]
I de gamle, regelm?ssige Haver spillede Vandet en stor Rolle, og de legende Springvand, de brusende Kaskader og stille Damme og Kanaler har sikkert v?ret disse Havers st?rste Tiltr?kning, uden hvilke de