Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner | Page 4

gennem de l?se Mursten. Moseplanterne kommer derved til at staa med T?erne i Vand, hvad der passer dem bedst. Ved samme Anordning opnaas ogsaa Plantepladser af lidt forskellig Karakter. Mursten, Br?dder og Beton d?kkes let af Vegetationen. Det samme g?lder de Br?ddestumper og Sten, som man maa anbringe for i Begyndelsen at holde paa den st?rkt skraanende Jord; senere v?ver R?dderne et Net, der snart skal holde den fra at skride. V?ksten hos Vand- og Moseplanter er i det Hele overordentlig hurtig; den afbildede Gr?ft blev saaledes plantet sidst i Maj, og Billedet er taget i August samme Aar. Med Hensyn til Udf?relsen skal man v?re forsigtig med at stole paa T?theden af andet end god Beton med ordentligt Pudslag i selve Vandbeholderen; Mosebedenes V?gge kan derimod nok v?re af ringere Beton uden Puds, idet T?theden her jo ikke er saa n?dvendig, end ikke altid ?nskelig. Der maa forudses Overl?b, idet en Regnperiode paa Grund af Gr?ftens Form ellers lader Vandet stige for meget. Vandtilf?rslen maa v?re bekvem, da ikke alene Vandfladen fordamper meget Vand, men ogsaa de store graadige Planter paa Gr?ftens Sider t?rer utroligt af Vandbeholdningen. Bunden kan naturligvis dannes af Brol?gning, der l?bes ud med tynd Cement, men er da udsat for at kn?kke. De meget anbefalede Arrangementer med ?ltet Ler er set mislykkede til den Grad og saa ofte, at man til et mindre Anl?g ligefrem maa fraraade dem.
[Illustration: Fig. 13. Beplantet Kalkstensmur ved Knuthenborg.]
* * * * *
[Illustration: Fig. 14. Detail af Muren Fig. 13. andet Aar efter Tilplantningen.]
For et Par Aar siden gjorde Forf. i Bogen "Stauder" opm?rksom paa Stendiget som Stenh?j. Naar undtages Bornholm findes der jo i Virkeligheden ikke andre naturlige danske Forbilleder for Vokseplads til Stenh?jsplanter, og der findes da heller ikke v?sentlig andre Sten end de runde Kampesten, hvoraf ingen Stenhave let lader sig danne. Den klippeagtige, lagvise, i Reglen skraatstillede, geologiske Ordning af Stenene, der med sine stadig genopdukkende, ensartede Skraalinier bringer Sammenh?ng mellem Stenene og lidt Ro i det Hele, kan jo ikke efterlignes med vore runde Kampesten. I Stedet for--svarende til Vandet--at v?re den ensartede Baggrund, der overalt f?les igennem, det beroligende Bindeled mellem Blomsternes brogede, mangeformede Mylder, saa virker vore Kampesten netop spredende ved deres Uensartethed i Farve og Form og Mangel paa Sammenh?ng. Der skal i hvert Fald en sv?r ?velse til at faa andet end Uro ud deraf. Vor Sk?nhedssans er jo ikke saa udviklet som Japanernes, der i de enkelte Stenes Variationer i Farve og Form ser lige saa meget, som vi i de enkelte Planters tilsvarende Variationer.
[Illustration: Fig. 15. Beplantet lav Murstensrmur.]
Derfor anbefales Kampestensdiget til Amat?rens Fors?g. Det smukke Billede Fig. 9 viser et Dige i Udkanten af en Lund. Det blev bygget i 1910. Planterne blev plantet samtidig, hvad der er n?dvendigt, naar det drejer sig om saa store Sten. Fig. 10 viser, hvorledes man kan hj?lpe sig med ret smaa Sten. Det vedf?jede Snit viser, hvorledes Stenene s?ttes; det er ganske lige til. For at Regnvandet ikke skal l?be af, men snarere fanges ind i Jordk?rnen, s?ttes Stenene lidt paa skraa, og saaledcs at Fugerne fanger Vandet. Stenene skal dels af Hensyn til Udseendet og dels for at opnaa st?rre Modstandsdygtighed overfor Frostangreb helst ligge ned, og enkelte b?r stikkes dybt ind i Jordk?rnen, hvad der ogsaa vanskeligg?r Frosten at l?sne Stens?tningen. Muldjorden b?r stampes meget t?t, og ved Plantningen maa Planterne stikkes langt ind; de skal nok finde ud, naar de blot skimter Lyset.
[Illustration: Fig. 16. Beplantet h?j Murstensmur.]
Billederne Fig. 13 og 14 viser en beplantet Mur i Knuthenborg Park og Fig. 15 og 16 viser Beplantningen af Murstensmure (uden M?rtel). I Princippet er det naturligvis det samme som Diget; kun at man skal sikre sig end mere mod Frosten.
[Illustration: Fig. 17. Vandplanter dyrkede i en Balje i en Have i Br?nsh?j.]
De allerbedste Plantemure dannes af flade Klippesten, der f. Eks. i Sverrig kan anvendes uden alt for store Omkostninger; men det har jo mindre Interesse for en dansk Amat?r.
Man maa nu ikke tro, at Dyrkningen af Vand-og Stenh?jsplanter kun er for Velhavere. I Virkeligheden g?r den ringe Plads, som disse Planter kan n?jes med, dem netop til den lille Haves Planter. Et lille Stykke Mur er der Plads til i enhver Have, og lidt Vand kan i Reglen ogsaa skaffes med lidt Opfindsomhed. Det mest beundringsv?rdige, Forf. har set i den Retning, er den lille Have i Br?nsh?j, hvor de to Billeder Fig. 17 og 18 er tagne. Det hele bestaar af et Par gamle, nedgravede Baljer med nogle Sten omkring. Og i denne Slat Vand dyrker Ejeren en hel Flora af danske Vandplanter, derunder, som det ses, Aakander og Dunhammer. Guldfisk mangler selvf?lgelig ikke. Disse bliver flyttede ind i en K?lder og lever i en Tiliter-flaske om Vinteren, og hvert Aar den 1ste April sat ud igen.