Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner | Page 3

sig Opgaven klar; denne er ikke at efterligne Naturen, men--i vort Tilf?lde--at skaffe naturlignende Voksepladser til Planterne, for at disse kan trives og faa Lejlighed til at udfolde deres V?kstejendommeligheder.
L?seren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med Overskrift: Vand- og Stenh?jsplanternes Anvendelse kun giver det Raad at danne Haven og beplante den efter Naturens Forbillede, og ellers overlader den skuffede Haveamat?r til sit eget Studium af Naturen, kun udrustet med de negative Oplysninger, at Opgaven er vanskelig, og at der ikke kan gives almindelige Regler for dens L?sning.
[Illustration: Fig. 9. Beplantet Kampestensdige, ca. l Meter h?jt. (Brostr?ms Planteskole, Viborg)]
Til Im?degaaelse af en saadan Bebrejdelse skal nedenfor anf?res et Par "lette Eksempler" paa Udformning af et Vand- og Moseplanteparti og paa en Anvendelse af Stenh?jsplanter, et Par Eksempler, der selv om de naturligvis ikke direkte b?r overf?res til andre Forhold end de, hvorunder de er skabte, dog maaske kan hj?lpe en og anden Haveven lidt paa Gled.
Ved samme Lejlighed kan der maaske slaas til Lyd for en af Forf.s Yndlingstanker, nemlig Anvendelsen af "Kulturlandskabet" som Motiv, som Forbillede for Udformningen af visse Dele af Haven.
[Illustration: Fig. 10. Dige af Smaa Sten i en Have ved Kbhn. Et Aar efter Tilplantningen.]
Enhver landskabelig Beplantningsplan har sit Forbillede, og gennem mange Aar har det udelukkende v?ret den rene, vanskeligt efterlignelige Natur, der har ydet saadanne. Man har her overset det, man kunde kalde "Kulturlandskabet" og v?sentligt kun besk?ftiget sig med den "rigtige" Naturs Sk?nhed, som man efterlignede i haabl?s Iver. Vor Generation ser anderledes derpaa; den s?ger at bevare Kristianshavns Vold og kan ikke rigtig forstaa, at vore F?dre byttede Voldenes og Voldgravenes pragtfulde Kulturlandskab med ?rstedsparkens Efterligning af "rigtig" Natur; og den kommende Generation vil rimeligvis bebrejde os, at F?lledernes allekransede, solfyldte Gr?ssletter blev skaarrt op til brede Vejkurver og Smaakrat for at danne et "Landskab". I 1700 Tallet saa man netop en stor V?rdi i Sporet af Kultur midt i Naturen, ogsaa i den imiterede. Gravskrifterne, Eremithytterne, Ruinerne, Sch?ferierne o.s.v. var skabt af denne F?lelse. Og man havde ganske Ret. Sporet af Menneskets Haand giver kun Naturen endnu en Charme. Og det er kun rimeligt at benytte den i landskabelige Havepartier. Enhver kan se, at Vadestenene paa Fig. 5 og Tr?destenene Fig. 6 netop for?ger V?rdien af de ellers rent landskabelige Anl?g betydeligt. Det samme kan en Planke over en B?k, eller en Stente i et Hegn g?re. Man kan imidlertid gaa et Skridt videre og under visse Forhold bruge selve Menneskev?rket som Motiv for Havens Udformning d.v.s. man kan f. Eks. under tilstr?kkelig store Forhold--skabe Voldgraven og Kanalen for at give Plads til deres s?rlige Vegetation; eller man kan efterligne og idealisere den vilde uklippede H?k, saaledes som den hegner de fynske Biveje og deri faa plantet en Del af vore nye smukke Buske, som det ellers er besv?rligt at finde fornuftig Plads til i architektoniske saavel som i landskabelige Havepartier. Man kan--for at naa tilbage til vort Emne--til Vand- og Sumpplanterne bruge Engrenden eller Gr?ften og til Stenh?jsplanterne det gamle danske Stendige som Beplantningsmotiv.
[Illustration: Fig. 11. Snit af et Dige som det paa Fig. 9 og 10 viste paa flad Grund og ved terrasseret Grund.]
Den Gr?ft, som Fig. 7 og 8 viser, er ca. 4 m bred foroven og er st?bt i let armeret Beton. Den er egentlig kun et langagtigt Bassin med stillestaaende Vand, og naar der i Enderne er indst?bt et 18 Tommers Dr?nr?r, er det kun en Variation af det gamle landskabsgartneriske Kneb, der skjulte Havegangens eller S?ens Afslutning; der skal altid v?re lidt tilovers til Fantasien. Disse m?rke, k?lige Huller har for?vrigt vist sig at v?re yndede Opholdssteder for Guldfiskene. Sk?nt Forf. ikke har s?rligt Kendskab til disse, skal dog her til Fordel for dem, der har endnu mindre, meddeles, at Fiskene ikke maa s?ttes ud, f?r Vandet gennem l?ngere Henstaaen er blevet helt bl?dt. Frisk Kommunevand er ligefrem Gift for dem. Hvis man ikke kan overvintre disse Fiski et koldt Drivhus, kan de til N?d overvintre i en K?lder; men de har dog sikkert bedst i at blive ude; men i saa Fald maa man naturligvis paase, at Vandet ikke bundfryser. Dette forhindrer man bedst ved, naar det er frosset en god Tomme, da at d?kke Isen med L?v eller Tang og maaske yderligere ved at t?mme noget Vand af, saaledes at der dannes et isolerende Luftlag mellem Isen og Vandet. En Vaage maa naturligvis daglig befries for Is.
[Illustration: Fig. 12. H?jt Stendige af smaa Kampesten.]
Vandplanterne plantes, som Tegningen viser, mellem Cementmuren og Br?ddev?ggen, og enkelte plantes i Kasser nede i Vandet. Det g?lder om at have Plantepladser med forskellig Vandstand efter de enkelte Arters Krav. Mosebedene, som man ellers ofte danner saaledes, at de kan oversv?mmes med Vand fra el tilst?dende Bassin, faar her ved denne Gr?ft deres Fugtighed fra neden