at staa paa Rad, de maa absolut anvendes "landskabeligt". Dermed menes ikke, at de ikke kan anvendes i regelm?ssige, architektoniske Havepartier; men selve Plantningen maa ikke v?re regelm?ssig, den maa under alle Omst?ndigheder forblive "naturlig".
[Illustration: Fig. 5. Vadestene over et beplantet Vandhul.]
Rammen om Plantninger beh?ver ingenlunde at v?re landskabelig; tv?rtimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem organisk og uorganisk, mellem l?st og fast, bl?dt og haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest popul?re Virkemidler, der i?vrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig Gr?nse. Se Figur 4.
[Illustration: Fig. 6. Flade Tr?desten mellem Pudeplanter er praktisk og forlener Stenpartiet med en yderligere Charme.]
Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenh?jsplanterne skal anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og man maa tilf?je, at det at plante paa den Maade kan ikke l?res af en Bog; Billeder kan hj?lpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa man selv ud og se, hvorledes Planterne tr?nges om Pladsen ude i det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa sv?rt, hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der v?lges dem velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem hverandre; det uligev?gtige Pr?g forsvinder og afl?ses af den eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl, der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen, d?kkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der f?lger med Naturens Del af Arbejdet: V?ksten.
[Illustration: Fig. 7. En "Gr?ft" i en Have ved Kbhn. Plantet i Maj, fotograferet i August s. A.]
Det er betydeligt sv?rere at forme Rammen, selve det Haveparti, hvor man vil dyrke Vand- og Stenh?jsplanter. Her faar man nemlig ikke saa hurtig og saa afg?rende en Hj?lp af V?ksten; paa dette Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne d?kkes.
Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens n?sten hver Plet Have har sine s?rlige Forhold, der maa tages i Betragtning. En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Fors?get paa uden virkelig dygtig Hj?lp at forme noget egentligt architektonisk Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amat?r slippe godt derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal v?re til Pryd i Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt Materiale i fagm?ssig Udf?relse; thi et Bassin har ikke det naturlige K?rs Bredder, hvis Plantev?kst kan v?ve en d?kkende K?rlighedens Kaabe over Formenes Synder.
[Illustration: Fig. 8. Snit af "Gr?ften" Fig. 7. Bredden foroven er ca. 4 Meter.]
Derfor vil den Haveven, der selv vil v?re med at forme sin Have--og for saadanne er denne Bog skrevet--i Reglen staa sig ved til sin Samling af Vand- og Stenh?jsplanter at v?lge et landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som n?vnt er selvf?lgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom, af selve den paag?ldende Del af Haven. Dette er imidlertid vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles, er i Virkeligheden den samme n?sten ul?selige, der stilles Mus?umsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og dog s?ge at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad kendetegner Mus?umsstuen og det lille Vand- eller Stenh?jsparti sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af denne Art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at gennemse denne Bogs Billeder--den simple Ro og Sk?nhed, som pr?ger Naturen og ofte ogsaa st?rre Anl?g med faa Plantearter. Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter, is?r naar den l?gger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver modstridende. Dette Mods?tningsforhold kan ikke h?ves; men naar Amat?ren kender det og er klar derover, kan der dog g?res en hel Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets Udformning.
Positive Angivelser af, hvorledes Vand- eller Stenh?jspartiet skal udformes og indf?jes i Haveplanen kan ikke gives; her g?lder det samme Raad som vedr?rende Tilplantningen: Gaa ud og se dig om, ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan et lille Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede Bredder af en B?k ser ud, og form saa Haven over en eller anden Id��. Det g?lder blot om at holde
Continue reading on your phone by scaning this QR Code
Tip: The current page has been bookmarked automatically. If you wish to continue reading later, just open the
Dertz Homepage, and click on the 'continue reading' link at the bottom of the page.