Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner

Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner

The Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for
havevenner, by G.N. Brandt (red.) Copyright laws are changing all over the world. Be sure to check the copyright laws for your country before downloading or redistributing this or any other Project Gutenberg eBook.
This header should be the first thing seen when viewing this Project Gutenberg file. Please do not remove it. Do not change or edit the header without written permission.
Please read the "legal small print," and other information about the eBook and Project Gutenberg at the bottom of this file. Included is important information about your specific rights and restrictions in how the file may be used. You can also find out about how to make a donation to Project Gutenberg, and how to get involved.
**Welcome To The World of Free Plain Vanilla Electronic Texts**
**eBooks Readable By Both Humans and By Computers, Since 1971**
*****These eBooks Were Prepared By Thousands of Volunteers!*****
Title: Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner
Author: G.N. Brandt (red.)
Release Date: November, 2005 [EBook #9264] [Yes, we are more than one year ahead of schedule] [This file was first posted on September 16, 2003]
Edition: 10
Language: Danish
Character set encoding: ISO Latin-1
*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN ***

Produced by Miranda, Steen Christensen and the PG Online Distributed
Proofreaders.

VAND- OG STENH?JSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER
MED BIDRAG AF
Overgartner Jens K. J?rgensen
Botanisk gartner Axel Lange
Havebrugskandidat Andreas Madsen
UNDER REDAKTION AF
G. N. Brandt

[Denne tekst er baseret p? udgaven udgivet i K?benhavn, 1917]

INDHOLDSFORTEGNELSE

VAND- OG STENH?JSPLANTERNES ANVENDELSE
VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR af Jens K. J?rgensen
STENH?JSPLANTERNES KULTUR af Axel Lange
DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENH?JSPLANTER af Andreas Madsen
UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER af Axel Lange
UDVALG AF STENH?JSPLANTER af Axel Lange
[Illustration: Fig. 1. Plantning at Vand- og Mosplanter langs en B?k i en engelsk Have.]
[Illustration: Fig. 2. Yndefuld Beplantning af en S?bred. (Kolding Planteskole).]

VAND- OG STENH?JSPLANTERNES ANVENDELSE

Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk Kulturmethode, ingen f?lles V?kstbetingelser, tv?rtimod, de stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu, der er V?kst og Trivsel for den ene Part, er D?d og Ford?rv for den anden. Det, disse Planter har tilf?lles, og som berettiger til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk 2har de samme Venner. Man kan v?re sikker paa, at den, der dyrker og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i Stenh?jsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig lidt s?rlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til Evne til at forstaa de levende Planters s?rlige Sk?nhed. Det disse ofte ikke s?rlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke saa meget en Sk?nhed i Former og Farver, men snarere den Sk?nhed, der ligger i selve V?ksten. Det er Sk?nheden i det vegetative Liv, der er f?lles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er Plantelivets egentlige Sk?nhed en lukket Bog, og de ser kun Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser V?rdier, som de ikke ?nsker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster. I enhver Plantes V?kst indeholdes en Fort?lling. Hos nogle af de pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier og mange andre er denne V?kstens Fort?lling ret triviel og kedelig, men hos Vand- og Stenh?jsplanterne er den derimod ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne f?lles Egenskab, denne f?lles Karakter, der g?r, at Vand- og Stenh?jsplanterne har de samme Venner, g?r ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade, nemlig saadan, at de specielle Sk?nhedsv?rdier, som disse Planter rummer, kommer til deres Ret.
[Illustration: Fig. 3, Stenh?jsplanter i lige Bede belagte med Faxekalkstenssk?rver. Smaagr?sset mellem Fliserne er kommen i l?bet af 3 Aar. (Hellerup Strandpark).]
[Illustration: Fig. 4. Engelsk Hus med urimeligt overplantet Fliseterrasse. Selvsaaede Planter, som mellem Fliserne paa Fig. 3 er tilstr?kkelig "Fugeplantning" i saadanne Tilf?lde.]
Der er, som alle ved, to st?rkt afvigende, for ikke at sige helt modsatte Maader at anvende Planter paa, to Maader, som man med et Par gamle og daarligt d?kkende Navne har kaldt den "architektoniske" og den "landskabelige". Det, der karakteriserer disse to Beplantningsmaader, er hverken noget egentligt architektonisk eller noget landskabeligt, derimod snarere det, at Plantningen i det ene Tilf?lde skal have Karakteren af det plantede, i det andet af det voksede. Som typisk for Planter, der bedst behandles paa den f?rste Maade, kan n?vnes Roser, ikke mindst stammede, Tulipaner, Stokroser og n?sten alle Slags Udplantningsplanter, og som typiske for det modsatte Beplantningsprincip kan man tage alle--bogstaveligt talt alle--Vand- og Stenh?jsplanter. Ingen af dem egner sig til