Stuk | Page 5

de
Par Aar.
-Ja--Pokkers, sagde Lange, det er jo ikke mér, siden de flyttede fra
Randers....
Det var, som kom de ind i en Dansesals svirrende Tummel af Stemmer
og Lyd nede ved Koncertsalen. Lige fra Stengrotterne til frem under
Kandelabrerne, hvis Prismer lyste, var det kun ét vandrende, mudrende
Myldr; og indefra, hvor man over Stimlen saa' Dirigenten med det
hvide Bryst som en stor Dukke, søgte de forvildede Polkatakter ud over
Hovederne, hvor unge Piger greb dem i Flugten og nynnede.
Berg og Lange havde kæmpet sig frem gennem Stimlen til Divanens
Trappe. Nu rystede de sig, som Hunde, der kommer op af Vandet.
-Det tro København, sagde Berg, seende ned over Sværmen.
-Aften, Hr. Berg, Aften... To Roastbeef... sauce tartare... Kellner
Jensen viftede allerede Krummerne af det yderste Verandabord med sin
Serviet--Bankherrerne, Hr. Berg--Berg havde sét prøvende over tilhøjre
mod en højrøstet Herre-Pousse-Café i hvide Slips.... Lille Diner, sytten
Kuverter... er ved Kaffen, Hr. Berg... Hr. Jensen skød undskyldende
højre Skulder i Vejret og smilte illustrerende Tilstanden.
-Vel--Vel... Kellner Jensen drejede som en Top... To Alliancer. Væk
var Hr. Jensen.
-Der har vi Professorens, sagde Berg, der stod i Døren og mønstrede
Salen. Professor Gersters havde okkuperet det højre Sofa-Hjørne og
slaaet Krans om Tanten med det nye Gebiss, som Hofdamerne i
»Svinedrengen« om Prinsessen.
Hele Salen var saa fuld, at Opvarterne knap kunde komme frem mellem
Stolene, og der blev raabt og bestilt og klirret: »Vel«--»vel«, saa ingen
Ganymed havde Kjoleskødet frelst. Mens et Par Bankherrer fra
Provinserne ravede hummerrøde rundt i Forvirringen--i Svalehaler og
Brandspande--og faldt Venner og Bekendte gladelig om Halsen over
Bordene.
Ovre i den venstre Sofa præsiderede Fru Canth i »Menigheden«, ogsaa
kaldet »de sikre«. Det var den snævreste Canthske Kreds: tre, fire
Familier, men, som Fru Canth sagde, »af den rette Aand«.
Sommer-Stamsædet var denne venstre Divan-Sofa, af Fru Canth kaldet
»Bethesda«, til Forargelse for Fru Mølbom. Fru Mølbom, der evindelig

førte Poder enten til Daab eller til Konfirmation, havde smaa religiøse
Anfægtelser.
Iaften var hele den »sikre« Kreds samlet: de fire Fruer, Fru Canth selv,
Fru Dunker, Fru Mølbom og »Tante« Strøm: »vore tre Ungkarle«:
Sundt, Redaktør Scheele og Bastrup af Toldvæsenet, ogsaa kaldede »de
smaa«, samt Mændene.
Der blev raabt saa længe paa Berg, til han bugserede sig frem til Bordet.
Damer og Herrer førte Ølglassene fint mod Flaskerne; hvad der betød
Akklamation: Plads for lille Herluf--Plads for lille Herluf, raabte Fru
Canth ... Luften svirrede af Herre-Fornavne--Damerne i Kredsen Canth
kaldte alle Herrerne ved Fornavne undtagen deres respektive Mænd--og
Berg blev klemt ned paa en Stol ved Siden af Hr. Mølbom.
-For Bæ'lam--for Bæ'lam--Fru Canth var stadig ved Operetten--: noget
for den smaa Edvard. Fru Canth drak Buketten af en Carlsberg med
Sundt, der straalte paa en Sofaplads mellem Fru Mølbom og Fru
Dunker, med Skuldrene skudt behageligt op, som en Mand, der endelig
er kommet i Kakkelovnskrogen.
Fru Dunker pillede uafladelig Rejer til Scheele med nogle ringbesatte,
nervøse Fingre.
Hr. Mølbom konverserede Berg. Familien Mølbom havde gjort deres
Ferieudflugt til Møen: Fa'er og Mo'er og Arthur, sagde Hr. Mølbom.
Dejlig Tur--fem Dage for hundrede tre og tredive Kroner....
-Tre Mand--tre Mand, De! gentog Hr. Mølbom.
-Fa'er og Mo'er og Arthur--Hr. Mølbom nikkede over til Arthur, som
var Hr. Bastrup af Toldvæsenet. En lang Nøddeknækker, der brugte
kulsur Natron til sin Mad (om Foraaret drak han og Fru Mølbom
samme Brønd i Rosenborg).
-Fem Dage, sagde Hr. Mølbom.
Damerne talte om Fru Canths Strømper: Lille Herluf har sét dem,
raabte Fru Canth. Har lille Herluf ikke sét dem? Berg maatte bevidne,
at han havde sét dem, og der blev en Strømpedebat over alle Bredder.
Det intimere Lingeri var den Canthske Damekreds's bedste Emne. Man
gennemgik det stadig paany til det diskreteste Mellemværk. Ved
Vintersammenkomsterne havde alle Damerne Kniplebrædt og kniplede
løs paa Forøgelsen af Raffinementerne, mens Herrerne gav Raad og
dømte om Modellerne.
Fru Strøm havde sét et Mønster (Scheele fik sit Rejebrød rakt paa en

Kniv af Fru Dunker) ... hos Davidsens ... og hvad havde Fru Canth ikke
sét--idag hos Vett--en Model til Chemiser....
-Nogle Chemiser, Tante Strøm,--Fru Canth saa' ud, som om hun vilde
sluge Chemiserne--uden Ærmer....
Alle Damerne kastede sig over de ærmeløse »inderste«; Hr. Mølbom,
der var færdig med Prisbilligheden paa Møen, sagde:
-Tre Mand, og faldt pludselig hen med begge sine fyldige Hænder
stemte fast mod Bergs Laar. Hr. Mølbom var saadan: han faldt
pludselig hen og glemte Verden i en øm Stilling mod et Medmenneske,
og sad saa med stirrende Øjne ud i Rummet.
-Ja, sagde Berg saadan noget som for tyvende Gang, der er kønt paa
Møen.
Der blev et Staahej i Anledning af Ankomsten af Billedhugger Pless.
Der maatte skaffes Plads til ham, og man rykkede saa tæt sammen, at
ingen kunde røre Benene: La' ham sidde paa Skødet, raabte Tante