Stuk | Page 8

i Efteraaret. Naar Erhards Venner var der, ledte Professorinden altid gerne Samtalen hen paa nye B?ger og nye Forfattere, og hun sad smilende og h?rte paa alle de gudforgaaende og radikale Ting, mens hun selv sk?d sine behageligt liberale Anskuelser ind i smaa rolige, halvt satiriske S?tninger. Men en Gang imellem kunde der ogsaa plumpe ud af hende et uvilkaarligt, ganske ungpigeagtigt udbrud, der gik videre end nogen andens, og som viste en bet?nkelig Mangel paa Respekt for baade--det ene og det andet hos Professoren. Og saadanne Udbrud kom altid i en egen fortrolig Tone, som om hun talte med Haanden for Munden eller bag nogens Ryg.
-Jo--sagde hun, Novelletterne havde hun l?st, strax--ude i Fredensborg.
Hun kom pludselig til at se' over paa Tanten, der sad ret op i Sofaen, helt stiv af S?vn:
-Tante sagde jo, ytrede hun, at Kielland var blevet l?st hjemme i Skanderborg.
Tanten vaagnede ved Lyden af sit Bys-Navn og sagde besv?rligt paa Grund af de nye Munddele:
-Ja ... vi havde L?se-Torsdag ifjor ... Vi og Madsens, du ved, de unge Folk, og Doktor S?rensens ... skiftede hos hinanden ...
-Ja--det har jo Tante fortalt, sagde Fruen.
-Men efter Nytaar, du, spillede vi Boston, sagde Tanten.
Erhard r?mmede sig og saa' paa Berg. Lille Gerster led i det hele af den Sygdom stadig at genere sig, naar der var Venner af ham sammen med hans Familie; saa paa den ene Parts Vegne og saa paa den anden. Selv gav han ikke Anst?d. Han sad mest stille paa sin Stol. og saa' underlig umyndig ud, med et Par artige ?jne.
Lange var ogsaa gaaet over til Literatur og talte meget indgaaende om Zola: Satan til Ka'l. sagde han. Satan til Ka'l. Lange kradsede sig i Hovedet: Han véd, hvad det kommer an paa: at ta'e Sanserne; sagde han, det er det.
Han b?jede Manken helt ind til Professoren og blinkede: der var altid saadan en inderlig Fortrolighed over Lange, naar han bredte sig paa et Yndlingsemne:
-Ham lugter man saagu, sagde han og sn?ftede let.
-Ja--Professoren l?ste desv?rre kun Revue des deux Mondes i--?L?seforeningen?...
Salen var n?sten blevet tom, alle var brudt op til Fyrv?rkeriet. Lange og Berg tog Afsked, Tanten var allerede kommet midt ud paa Gulvet for at binde Kjolen op med et Gummibaand og komme afsted. Fru D?nnergaard, f?dt Gerster, havde ikke sét Fyrv?rkeri siden Kronprinsens Bryllup, da Amtsraadet lod br?nde et af paa ?Slotsbjerget?...
-Rigtig k?nt var'et, Jette--is?r i Vandet ... Men der er ogsaa dejligt ved S?en ... Det er dog det dejligste Sted, Jette.
-Men lad mig dog holde, Jette--lad mig dog holde, sagde Fru D?nnergaard til Fru Gerster, der tog Overstykket paa. Hun var saa ivrig for at de alle skulde rejse sig og komme afsted, som om hun aldrig havde nikket over en Tallerken med Melon.
Og tilsidst blev de da endelig f?rdige, mens Lange og Berg bukkede i D?ren.
* * * * *
Da Lange og Berg kom ud paa Verandaen forbi Bankherrerne, hvoraf nogle stod barho'dede og stak N?sen op i Luften, h?rte de allerede den susende Knitren af Fyrv?rkeriet, og lige foran dem, over M?ngdens mangfoldige Nakker, saa' de Bagsiden af en snurrende Sol, der kastede et r?dt Sk?r, som en halvt udfoldet baskende Vinge, gennem R?g og Gnister, f?r den slukkedes.
Lange istemte M?ngdens lange ?Aa--aa?, da de sidste Gnister faldt. Rundt om dem laa nogle ?jeblikke kun et vidt M?rke, fyldt af M?ngdens Mumlen som af en Susen, op mod den stille, lyse Basar. Midt i M?rket l?b de smaa Lys af Fyrv?rkernes Lygter og kastede hoppende Sk?r over Fyrv?rkeriets store Galgen-Skeletter.
Numer fulgte paa Numer. Smaaflammer sprang op ad Fyrv?rkeriets Stilladser og t?ndte--r?dt, gult og gr?nt--regnbuefarvet urolig Ild. Og paa den anden Side af Pl?nen saa' man pludselig de tusinde, sagte b?lgende Ansigter i Sk?r af de skiftende Flammer, helt op til Basarens rolige Lysbuer.
En Regn af ?Sv?rmere? var det sidste Numer.
Der l?d nogle Knald, og i samme Nu sk?d hundrede Ildslanger sig op i Kreds, b?jende i sk?nne Rundinger mod hinanden de lange Halse; og som om de udspyede dem, faldt utallige Perler, store, som lyse Kloder ned gennem Rummet og br?des med Knald--smaa plaffende Knald: med ét var hele Himlen, hvor man saa'. kun et vildsomt L?b af ilende hurtigf?dte Stjerner, der lyste over Tusinders Ansigter...
Bankherrerne var gaaet helt frem for Enden af Verandaen, hvor de stod og gloede med glad Undren over Tr?kkene, mens et langt Bifaldsraab steg op fra Lavningen og sp?ndte over det hele Rum--op mod de kunstige Stjerner, der slukkedes.
* * * * *
Berg og Lange gik ned ad den halvm?rke Koncertsals Allé. Langt borte fra h?rte de Selskabet Canth, som gjorde en sidste Runde. Arm i Arm, de fire ?gtem?nd bagerst. Lille Canth havde saadan en uj?vn Gang, saa han aldrig holdt Trit, og det altid saa' ud, som l?b han som en Hund mellem de andres Bén.
Fru Canth og Sundt gik