Stuk | Page 9

forrest. Oberstinden havde Fuldm?gtigens venstre Arm. Det var hendes Ret: en venstre Arm hos en af ?de smaa?--paa Skift. Hun kaldte sig selv ?det femte Hjul? og lo med sin h?je overstadige Latter, naar hun sagde det.
Berg sluttede sig til Lille Canth, mens de gik videre. Der var en egen melankolsk Sympati mellem de to: Berg holdt saa meget af den lille Mand. Han m?lte aldrig et Ord. Han gik stille rundt, rokkende lidt paa Hovedet med det triste Ansigt og det tottede Sk?g; han tog sig kun en Gang imellem op til ?jnene, ligesom om han vaagnede eller besindede sig. Og saa sukkede han.
I Middagsselskaberne, naar Berg og han var sammen, kom han altid efter Bordet og tog Berg under Armen og sl?bte ham med sig hen i en Krog, hvor han kunde finde et Par Stole; og der sad han saa, ligeoverfor Berg, uden at m?le et Ord, en hel Timestid i en stor R?gsky.
Og naar der blev kaldt til Spillebordene, rejste han sig kun og sagde med sin tynde Stemme, mens han tog sig med Haanden over ?jnene:
-Naa--nu skal der nok spilles, og gik fra Berg med et Haandtryk.
Ogsaa nu gik de to uden at sige noget; lige foran dem havde Hr. M?lbom slaaet en Klo i Lange og var igen paa M?en, mens ?Mo'er? gik lidt henne til en Side med lange Arthur, begge tavse, i et tr?gt luntende Trav--Fru M?lbom i Galosker--som et Par halvgamle Heste, der l?nge har trukket sammen.
Fru Dunker og Scheele gik inde under Tr?erne--naar de var alene, st?jede hun ikke mer.
Berg st?dte mod noget paa Jorden, med Foden, og bukkede sig: Aa--det er en Raketstok, sagde han og tog den op, saa' ind i det sorte Hylster og rystede det.
Lille Canth standsede ogsaa og kiggede ind i det tomme Hylster, Fru Canth raabte fra Fortroppen, hvad det var, og alle stansede og tog om den m?rkv?rdige Stok, til Fru Canth sagde:
-Uh, man blir jo sort om sine Hansker, og smed den.
Og alle satte i Marsch igjen.
-Ja, Herren véd, sagde Lange, hvem der har faaet den i Hovedet. Hr. M?lbom lo.
-Det er ikke noget at le af, sagde Lange, det er s'gu Faren med Raketstokke--at Godtfolk faar dem i Hovedet...
De kom ned mod Teatret og h?rte en h?j Klappen. Det var Publikum ved Hornmusikken, der vilde have et sidste Extra-Numer. De gik over til den store Rundkreds af Folk, der ventede under Lygterne; Bankherrerne kom ogsaa i en Sv?rm, echaufferede, med Hattene i Haanden, og blev staaende.
Da Musikken begyndte, kendte de ?Kyssenes Sang? ... Og nynnende, vuggende Hovederne ind mod deres Herres Skuldre, stod Damerne med de smilende Ansigter vendt op i Lygtelyset...
Saa str?mmede alle ud paa den store Plads, hvor det elektriske Blus paa National-Taarnet sendte sin Strime af Lys frem over Mylret ned mod Frihedsst?ttens store graa Sten.
Og ind i St?jen af rullende Drosker og ?Nationals? Musik og ?Farvel? af de hundrede Stemmer h?rte man h?jt Zinkarbejdernes lystige Takt, der under Edisons Lamper glad hamrede l?s paa ?Victoria-Teatrets? nys rejste Tag.
Berg var stanset ovre paa Fortovshj?rnet ved Jernbanen. Du, Lange, sagde han d?mpet og dv?lede paa Ordene, mens han saa' ud i det rige Mylr: Om man dog havde en Harlekinsstav og slog med den en Tryllekreds om den hele By og bandt den til ét Billede...
Berg tav lidt, og med en Bev?gelse med H?nderne, som s?nderbr?d han den t?nkte Stav, sagde han med et utaalmodgt Suk:
-Og saa vilde det v?re et Tornerosetableau, det hele Billede.
Han vendte sig, just som han blev raabt an af en h?j, lidt skingrende Stemme: God Aften--Berg.
Det var en Herre, der raabte fra en Droske over den halve Gade: Ses i Ugen, raabte han, til en bedre Frokost ... Han svingede med Hatten fra Drosken, der rullede videre.
-Hvem er det? sagde Lange.
-Den unge Adolf, sagde Berg--S?n af Adolf med ?Husholdningsb?gerne?...
-Hm, sagde Lange i sin misforn?jede Tone: En st?jende Herre.
De gik videre.
* * * * *
Berg var kommet hjem, hvor Lampen br?ndte stille under sin Sk?rm, og gik frem og tilbage over Gulvet. Han knipsede Kineserdukkerne, der sad rundt om paa Kanten af Etagerer og Konsoller, saa de bev?gede Hovederne, og saa' lidt paa den nikkende himmelske Forsamling.
Saa slog han de lange Persienneskodder til Side og aabnede Vinduet. Der var ganske stille, ikke et Fodtrin, ikke en Lyd. Fra Stjernehimlen laa et Sk?r som af Sommernatsd?mring over Pladsens h?je Tage.
Og l?ngst borte, over alle Huse lyste som en skinnende Sky Sk?ret fra ?Victoriateatrets? elektriske Lamper.
Berg gik tilbage i Stuen og opdagede et Brev ved Foden af Lampen. Han tog det og saa' paa Haandskriften--i Hj?rnet var der en Svale med en fransk Devise: _Nous reviendrons_--: Berg blev siddende lidt, f?r han br?d det og l?ste:
?Moder beder mig sige Dem, at vi nu lykkeligt og vel er kommen hjem til Byen--for at opleve endnu en S?son.
Vi hilser