Stuk | Page 7

Kapital--af Hans Majest?t er blevet hilset med Gl?de og Haab. Det maa v?re os en Tilfredsstillelse--for os alle, mine Herrer, en Tilfredsstillelse og en Lykke at vide vor oph?jede Konge i Spidsen for vore Bestr?belser med sine naadige ?nsker om vor Fremgang ...
Der blev atter raabt Bravo, og Konferensraaden sluttede med et h?jt ?Leve? for Hans Majest?t.
Man h?rte de sidste Toner af Honn?rmarschen, mens Hurraraabene d?de hen; der var kommet en h?j, l?ftet Stemning over hele Selskabet, man talte om de store nationale Foretagender, om Omv?ltningerne i Agerbruget og Havnen i Esbjerg.
Redakt?r og Bankraadsmedlem Svendsen fra Aalborg rejste sig: han vilde dog kun sige nogle faa Ord, de sidste idag--og de skulde henvendes til Hr. Konferensraad Hein. Der blev raabt Bravo, saa ingen h?rte mer end ?Fortjenester, alle kendte?, og Redakt?ren maatte vente, til Dirigenten havde skaffet Ro. Saa sluttede han af--med h?jt h?vet Glas--med et Leve for ham, mine Herrer, der havde givet Kapitalen Vinger i dette Land. Et Leve for vor Stands Icaros, Hr. Konferensraad Hein.
Leveraabene vilde slet ikke holde op, og alle stimlede sammen om Konferensraaden for at klinke.
Etatsraad Blom, Landstingsmanden, lod sit lille Miniatur-Dannbrogskors glide hen mellem sin Tommel og Pegefingeren og sagde:
-Ja--vore Produkter er blevet Guld.
De gentog Etatsraadens S?tning rundtom, og et Par af Herrerne rejste sig: de maatte have Luft ved igen at klinke kraftigt med Etatsraaderne. Mens Justitsraad Horn--fra Assens, Ridder af Vasa--nede i sit Hj?rne sagde en S?tning af ?Dagbladet? om ?Guld, gravet ud af vore gamle Volde?, og alle sad saa opr?mte, med straalende Ansigter, som havde de alt det rare Guld foran sig paa Dugen.
Konferensraad Hein talte ikke mer. Han sad i Tanker og f?rte Cigaren til og fra den smalle Mund, mens han fulgte de fine tynde R?gskyer med et Smil. Ovre ved R?kv?rket havde alle Herrerne vendt Stolene ud mod Sv?rmen, og Konsul M?ller sad halv salig og lod sin Serviet dingle langt ned fra R?kv?rket over M?ngden, ligesom om han anglede.
-Det er Fiskene, sagde han og grinte af sin egen Vittighed, saa han var lige ved at gaa ud over R?kv?rket, og en hel Del Provinskolleger lo med, til der pludselig blev ganske stille og man tav genert.
Men Konferensraad Hein var vaagnet af sine Tanker ved Latteren og uden at have h?rt den jydske Vittighed sagde han, med et Glimt i ?jnene, seende frem over Mylret og Salen.
-Ja--Liv er her blevet.
--Berg og Lange gik ind til Gersters. Familien saa resigneret ud og dukkede over Melon med Sukker i Rundkreds om Tanten, der var i Atlaskmantille med Chenille, og som endnu kun besv?rligt talte med de nye T?nder. Da Berg og Lange blev pr?senteret, gav hun Haanden, som om hun stak Fingrene ind mellem Tremmerne i et Menageri. Professorinden b?d paa et lille Stykke Melon til et Glas Vin, og de fik Plads ved Bordet.
Man talte om Landet og Sommerophold. Lange sad ved Siden af Professoren og illustrerede ham en Bades?son ved Bovbjerg med mange impressionistiske Billeder, mens Professoren um?rkeligt rykkede l?ngere og l?ngere ind paa sin Stol--hvert moderne Udslag af den Langeske Sprogbrug skar gennem ham som en Kniv--og sagde gentagende, at Luften anerkendt jo skulde v?re ganske fortr?ffelig ved Bovbjerg.
-Ja--hvad Lange angik, kunde han sige, hans Nerver havde danset ...
Fruen smilte, med sit vaagne, behagelige V?rtindeblik stadig hen over Bordet--ogsaa Professoren s?rgede hun for, saa b?d hun ham, og saa rakte hun ham noget med en egen d?mpet Omhyggelighed--:
-Ja--sagde hun, Hr. Lange fandt nu altid saa ejendommelige Steder ... De havde saam?n bare v?ret i Fredensborg--men der havde v?ret rigtig rart der ude ... Man havde altid Slotshaven at sidde i om Dagen.
-Og saa gi'er det jo noget Liv--med Hoffet derude, sagde hun.
Berg mente ogsaa, der var rigtig rart i Fredensborg, han havde boet der en Sommer--stille og rart, kun saa solhede Veje, sagde han.
-Og ikke Mad at opdrive, sagde Lille Gerster. Han havde ikke m?let et Ord til nu, men bare siddet dukket over sin Tallerken og leget med Melonk?rnerne, det generede ham altid, at Lange talte saa h?jt, naar han var sammen med hans Familie, og havde saa store Bev?gelser med baade Arme og Bén. Han havde stadig en Fornemmelse, som om Lange maatte v?lte noget. Familien Gerster selv havde alle nogle forbindtlige, bl?de Stemmer, der kun brugte Mellemtoner, og smaa hensynsfulde Bev?gelser, der aldrig blev paatr?ngende eller fyldte op.
-Erhard fors?gte vist tre Gange hele Sommeren, sagde Fruen og lo lidt over til sin S?n.
-Mo'er overdriver--i Familien Gerster brugte kun Professoren Tiltalens personlige Pronomen--jeg var derude hver anden Uge.
-For at sove ud, sagde Professoren frem over Bordet. Han var den eneste i Familien, der undertiden talte h?jere i en ligesom pludselig utaalmodig Tone. Gerster skulde r?kke Karaflen herned, sagde den agtsomme Frue, hvis Herrerne deroppe har faaet.
Karaflen blev rakt ned under en lille Taushed, og Fruen spurgte Berg, om man ventede mange B?ger nu