Stuk | Page 6

sine Mellemv?rk bl?de i Kaffe ... de saa' ud som ?gte....
-Men Gud, det Arbejde--Damerne raabte ... Ja, Fru Dunker gjorde det ... i hver Vadsk (Fru Dunker blev ivrig) ... hun bl?dte dem med en Klud--hvert Mellemv?rk ... Scheele vidste det!
-Lille Carl véd det, lille Carl véd det, raabte Fru Canth.
Sundt saa' op fra sin Mad og strakte Armene i Vejret: Ja, sagde han, Livet er rart,--mens Tante Str?m og Fru Canth lo, saa ingen h?rte ?renlyd.
Midt i St?jen sad ?gtem?ndene Dunker og Str?m stive og ubev?gelige, daddell?se, med Dannebrogsordenens smaa Baand i Knaphullerne, og drak en Gang imellem hinanden stille til; hvorpaa Ingeni?r Dunker igen faldt hen med halvlukkede sl?ve ?jne, som om han sov, mens Oberst Str?m forblev rank med sit lange, k?nne Napoleonssk?g og et h?fligt-opm?rksomt Smil, som om han stadig h?rte paa en Bordtale.
Lille Canth gemte sit forskr?mte og rynkede Ansigt bag Oberstindens brede Buste, og de tre ?gtem?nd blev midt under Lystigheden siddende med stadigt det samme Udtryk i Ansigterne, ubev?gelige som tre Avtomater. Hr. M?lbom drak bestandig R?kken rundt og tog Vidner med et aandsfattigt Udtryk i Ansigtet.
Fru Dunker, der altid var febrilsk og blev st?jende ved den mindste Lejlighed, for at holde Scheele i Aande--var blevet ved sit om de kaffebl?dte Mellemv?rker, og Debatten blev stadig hedere, mens Fru Canth lo, saa hun maatte holde sig i Siderne. Pludselig vendte hun Hovedet og sagde:
-Hvad si'er Pless? og der blev en ny Latter, hvori selv Obersten deltog: Pless sagde nemlig aldrig noget. Han kom kun i Menigheden for at spise og fylde en L'hombre ud for ?gtem?ndene; han h?rte ligesom Berg--kun til Udenv?rkerne og gik under Navnet ?Neutrum?.
Mens alle blev ved at le, saa' Berg sit Snit og tog Afsked. Ude paa Verandaen sad Lange og saa' kr?nket ud over en med Br?d kemisk renset Tallerken: Det er saa morsomt at sidde ene, sagde han, naar man er i Selskab.
-Du kender jo Fru Canth, sagde Berg og slog Tartaresaucen over K?det. Man kommer aldrig derfra.
Ovre ved Pousse-Café'en blev der slaaet paa Glasset, og Konsul M?ller fra Nibe fik Ordet ved en Bordende. Men i Herrer?kken mod Verandapillerne drak man glade Privatlik?rer i Fl?ng, og Konsul M?llers Nabo blev ved at slaa et Par k?rlige Arme op om Konsulens Skjortebryst: Ja vel, min gamle Ven, ja vel, sagde han--saa Konsul M?ller aldrig kom videre end til ?h?jt at gl?de sig, mine Herrer?, hvad han blev ved at g?re, med Ansigtet vendt mod Honoratiores, en Etatsraadsr?kke, der sad ind mod V?ggen, ranke og repr?senterende, med saare tomme Ansigter.
-Hva' er det for en Forsamling? sagde Berg.
-Véd s'gu ikke ... En Bankdelegation, tror jeg--Konferensraad Hein staar i Spidsen--de vil danne en Centralbank eller saadan noget--for at samle Kapitalen...
-Ja saa...
Berg og Lange sad med Albuerne paa Bordet og saa' ned over Sv?rmen ved Koncertsalen. Et Par gamle Let-paa-Taa ved Bankbordet havde rejst sig, mens Konsulen fra Nibe klinkede langs Vinduerne, og listede ned ad Trappen med aabne Overfrakker og Lommet?rkl?derne bundet om Halsen ... De forsvandt ovre i Alléen, drejende om alle Skj?rter...
Str?mmen dernede blev ved at b?lge frem og tilbage, mens en Gang imellem Blikinstrumenterne bruste ud i en Takt, der naaede op til Verandaen, og indefra Latteren fra det Canthske Bord l?d ud gennem Vinduerne.
Ovre ved Bankdineren var der blevet mere stille. Herrerne med Ryggen mod Haven havde vendt sig, og de saa' alle ud over M?ngden mod den lyse Koncertsal.
Der blev applauderet dernede, f?rst inde i Salen og saa udenfor; det l?d som en stor Brusen op til Verandaen.--Da Orkestret intonerede igen, kendte man ?Honn?rmarschen? og alle Herrerne raabte Bravo og klappede ud over R?kv?rket under Larmen. Konferensraad Hein klappede for, med smaa distinkte Haandklap, som slog han Takt; og alle blev ved at applaudere, saa Agent H?yer, Delegeret fra Viborg, der sov yderst paa Hj?rnet, barhovedet, i sin brunr?de Paryk--med den h?je Hat under Stolen og med Muffediserne trukket halvt frem over H?nderne, der var foldet paa Maven--vaagnede med et Ryk mod Sidemanden og troede, der skulle stemmes i Byraadet...
Da Klap og Bravo var d?et hen, slog Konferensraad Hein paa sit Glas og sagde siddende, at han vilde tillade sig at meddele H.M. Kongen denne ?spontane Ovation?--han vidste, i hvor h?j en Grad det vilde gl?de Hans Majest?t. Og da alle klappede, under langtrukne Bravoer, der gik over til et stort Hurra--Etatsraaderne aabnede Mundene taktfast, ni Gange, stumme som Havets Fisk--rejste Konferensraaden sig og sagde h?jtideligere, med Glasset i Haanden, mens der blev stille:
Han vilde sikkert bringe Hans Majest?t denne Forsamlingens gentagne Hilsen. De véd det, sagde han og talte, vuggende let frem over Bordkanten: De véd, mine Herrer, hvilken h?jsindet Protektor, hvilken utr?ttelig Beskytter af ethvert Fremskridt vort Land har i Hans Majest?t. Det er mig personlig bekendt, at ogsaa disse Dages betydelige Gerning--denne store Sammensmeltning af saa anselig en Del af al Landets