Stuk | Page 5

havde sét pr?vende over tilh?jre mod en h?jr?stet Herre-Pousse-Café i hvide Slips.... Lille Diner, sytten Kuverter... er ved Kaffen, Hr. Berg... Hr. Jensen sk?d undskyldende h?jre Skulder i Vejret og smilte illustrerende Tilstanden.
-Vel--Vel... Kellner Jensen drejede som en Top... To Alliancer. V?k var Hr. Jensen.
-Der har vi Professorens, sagde Berg, der stod i D?ren og m?nstrede Salen. Professor Gersters havde okkuperet det h?jre Sofa-Hj?rne og slaaet Krans om Tanten med det nye Gebiss, som Hofdamerne i ?Svinedrengen? om Prinsessen.
Hele Salen var saa fuld, at Opvarterne knap kunde komme frem mellem Stolene, og der blev raabt og bestilt og klirret: ?Vel?--?vel?, saa ingen Ganymed havde Kjolesk?det frelst. Mens et Par Bankherrer fra Provinserne ravede hummerr?de rundt i Forvirringen--i Svalehaler og Brandspande--og faldt Venner og Bekendte gladelig om Halsen over Bordene.
Ovre i den venstre Sofa pr?siderede Fru Canth i ?Menigheden?, ogsaa kaldet ?de sikre?. Det var den sn?vreste Canthske Kreds: tre, fire Familier, men, som Fru Canth sagde, ?af den rette Aand?. Sommer-Stams?det var denne venstre Divan-Sofa, af Fru Canth kaldet ?Bethesda?, til Forargelse for Fru M?lbom. Fru M?lbom, der evindelig f?rte Poder enten til Daab eller til Konfirmation, havde smaa religi?se Anf?gtelser.
Iaften var hele den ?sikre? Kreds samlet: de fire Fruer, Fru Canth selv, Fru Dunker, Fru M?lbom og ?Tante? Str?m: ?vore tre Ungkarle?: Sundt, Redakt?r Scheele og Bastrup af Toldv?senet, ogsaa kaldede ?de smaa?, samt M?ndene.
Der blev raabt saa l?nge paa Berg, til han bugserede sig frem til Bordet. Damer og Herrer f?rte ?lglassene fint mod Flaskerne; hvad der bet?d Akklamation: Plads for lille Herluf--Plads for lille Herluf, raabte Fru Canth ... Luften svirrede af Herre-Fornavne--Damerne i Kredsen Canth kaldte alle Herrerne ved Fornavne undtagen deres respektive M?nd--og Berg blev klemt ned paa en Stol ved Siden af Hr. M?lbom.
-For B?'lam--for B?'lam--Fru Canth var stadig ved Operetten--: noget for den smaa Edvard. Fru Canth drak Buketten af en Carlsberg med Sundt, der straalte paa en Sofaplads mellem Fru M?lbom og Fru Dunker, med Skuldrene skudt behageligt op, som en Mand, der endelig er kommet i Kakkelovnskrogen.
Fru Dunker pillede uafladelig Rejer til Scheele med nogle ringbesatte, nerv?se Fingre.
Hr. M?lbom konverserede Berg. Familien M?lbom havde gjort deres Ferieudflugt til M?en: Fa'er og Mo'er og Arthur, sagde Hr. M?lbom. Dejlig Tur--fem Dage for hundrede tre og tredive Kroner....
-Tre Mand--tre Mand, De! gentog Hr. M?lbom.
-Fa'er og Mo'er og Arthur--Hr. M?lbom nikkede over til Arthur, som var Hr. Bastrup af Toldv?senet. En lang N?ddekn?kker, der brugte kulsur Natron til sin Mad (om Foraaret drak han og Fru M?lbom samme Br?nd i Rosenborg).
-Fem Dage, sagde Hr. M?lbom.
Damerne talte om Fru Canths Str?mper: Lille Herluf har sét dem, raabte Fru Canth. Har lille Herluf ikke sét dem? Berg maatte bevidne, at han havde sét dem, og der blev en Str?mpedebat over alle Bredder.
Det intimere Lingeri var den Canthske Damekreds's bedste Emne. Man gennemgik det stadig paany til det diskreteste Mellemv?rk. Ved Vintersammenkomsterne havde alle Damerne Kniplebr?dt og kniplede l?s paa For?gelsen af Raffinementerne, mens Herrerne gav Raad og d?mte om Modellerne.
Fru Str?m havde sét et M?nster (Scheele fik sit Rejebr?d rakt paa en Kniv af Fru Dunker) ... hos Davidsens ... og hvad havde Fru Canth ikke sét--idag hos Vett--en Model til Chemiser....
-Nogle Chemiser, Tante Str?m,--Fru Canth saa' ud, som om hun vilde sluge Chemiserne--uden ?rmer....
Alle Damerne kastede sig over de ?rmel?se ?inderste?; Hr. M?lbom, der var f?rdig med Prisbilligheden paa M?en, sagde:
-Tre Mand, og faldt pludselig hen med begge sine fyldige H?nder stemte fast mod Bergs Laar. Hr. M?lbom var saadan: han faldt pludselig hen og glemte Verden i en ?m Stilling mod et Medmenneske, og sad saa med stirrende ?jne ud i Rummet.
-Ja, sagde Berg saadan noget som for tyvende Gang, der er k?nt paa M?en.
Der blev et Staahej i Anledning af Ankomsten af Billedhugger Pless. Der maatte skaffes Plads til ham, og man rykkede saa t?t sammen, at ingen kunde r?re Benene: La' ham sidde paa Sk?det, raabte Tante Str?m; Pless kom ned ved Siden af Fru Canth.
Damerne var saa ivrige, at de sk?d Tallerkenerne bort og tegnede M?nstre paa Dugen med Neglene; Oberstinde Str?m sad og skinnede, rank og storm?gtig, med sine stikkende ?jne rundt i Kredsen med et Smil, der bugnede af Forstaaelse; kun Fru M?lbom--der altid var r?d i Kinderne og paa Grund af for stramt Korset ligefrem ophovnet--sad med stiv Hage som den personificerede Forargelse. Fru M?lbom havde i det hele taget nemt til at antage et Udtryk, som om hun lugtede til et L?g.
Hr. M?lbom vaagnede og saa' over til sin Halvdel.
-Vi to, Mo'er, sagde Hr. M?lbom og l?ftede Glas. Hr. M?lbom kaldte altid sin Kone for ?Mo'er? med et Udtryk af Inderlighed paa Ordet. Fru M?lbom havde sk?nket ham otte B?rn fra nitten Aar og nedefter.
-Vidne, Hr. Berg, sagde Hr. M?lbom. Vidne, Arthur ... De drak alle fire.
Damerne var stadig ved Lingeriet: Ja--i hver Vask lod Fru Dunker