Stuk | Page 4

Canth var en lille vever Dame med et Ansigt, der hovedsagelig bestod af et Par store, allestedsn?rv?rende og blanke ?jne. Hun gererede sig som en Mellemting mellem et Egern og en Abekat og kaldte ?af Princip? alle Herrer ved Fornavn.
Fru Canth gyngede paa Sofaen, med fremstrakte F?dder, saa man saa' et Par Sp?ndesko med et Par m?rker?de Silkestr?mper op over Anklen.
-Gennembrudte, sagde hun og pegede. ?gte Varer--sagde Kr?mmeren ... Hvormange jeg har k?bt, lille Edvard? Seks Par.
-Men--Gud ... Jeg snakker ... Fru Canth satte Sp?ndeskoene med et St?d i Gulvet: Hvor er Manse? Han aner jo intet om Regningen....
?Mansen? var Assessoren, en forskr?mt lille Herre med nogle tynde Haartotter og et Par forvaagede ?jne. Han saa' ud, som om han altid fik pr?senteret en Regning. Fru Canth raabte ham regelm?ssigt ud et Par Gange i Timen og han blev saa funden bagved Fruen, som havde han v?ret gemt i en Kjolefold--hvorpaa Fru Canth sagde:
-Naa, Manse, og nikkede til Afm?nstring.
Man h?rte Korstemmerne ned oppefra.
-Bevares. Fru Canth stod op: Tak. Hun rakte i stiv Arm Sodavandsglasset hen til Sundt: Dj?, B?rn. Hun gik med ?Manse?; ved Parkettrapped?ren stansede hun: Edvard--man m?des jo efter Dagens Gerning--i ?Bethesda?.
Sidste Akt gik. Den endte med et Soldatertableau, hvor Gardens Musikkorps bl?ste paa Horn. Berg og Lange var nogle af de f?rste, der kom ud.
-Tivoli, sagde Berg og slog Drosked?ren i. ?Institutionen? gav den sidste Fyrv?rkerifest i S?sonen.
M?ngden br?d ud af alle Porte, skyllede Liv og St?j ned over Trappen og frem over Gaden--gennem Strandstr?de trallede R?kke efter R?kke. Ude paa Kongens Nytorv fl?d man sammen til h?jlydte, lystige ?er, hvor de muntre Sporvogne br?d ud og svingede bort hver sin Vej, frem ad Sporene.
Saa delte St?jen sig--ind i Gadernes store, ventende Gab. Og svagere og svagere rullede den frem gennem Husenes store Stilhed: piblede ind i en Port, ned i et Str?de--som om Stenr?kkernes tavse Graa langsomt havde suget den til sig.
Hist kysses de og g?r Kur. Vaage maa vi, Som har Jour. Ene er vi.
Banditterne om ?Hesten? havde dorsk rejst Nakkerne en Smule og brummet--nu t?nkte de videre med Hovederne ned i deres H?nder. Og kun en Omnubus klaprede tungt op gennem Tavsheden.
* * * * *
Tivolis Navn straalte i Gasbogstaver: Pantomimen var lige endt, og Skarerne drev rundt under de illuminerede Buer.
-Kom du, sagde Berg, lad os suge lidt Luft.
De vendte og gik ned mod Basarpl?nen, der laa foran dem som i en lys Sky; Gaskuplerne slog matte Arabesker gennem det fugtige Gr?s og Kunstbedene prangede i dugget Pragt under Sk?r af Lamperne. Rundt om i Tr?randen hang de farvede Balloner som skinnende K?mpefrugter.
De gik frem. Berg stansede: Midt i den musikfyldte Luft rejste Basaren stille sine straalende Buer. Alt lyste, Kupler og Minareter. Et Vindst?d drev nu og da de viftende Flammer sammen som til sitrende Lyn fra Minareternes Spidser; og over de slanke Tinder laa Sensommerhimlens stjernestr?ede Dunkelblaa.
-Ja, her er smukt, sagde Berg d?mpet og langsomt.
-Smukt er her, sagde Lange og fl?jtede til Hornmusiken glad ud i Herligheden.
De vendte om og gik atter ned gennem Koncertsalsalleen, hvor Gasbuerne sp?ndte sig som lyse ?reporte over Hovederne: Aften--Berg og Lange, l?d det bag ved.
-God Aften....
Det var Lille-Gerster af Cirklen Blom, der sk?d paa dem som et Lyn, Stokken bagud og N?sen frem: Er her med de Gamle, sagde han og sk?d Skulderne op, Lemme-Souper....
-Tak, sk?d Lange ind.
-Tante fra Skan-der-borg, sagde Gerster. Herinde for at faa T?nder. Vi gemmer hende i Divanen... Hvordan var 'et saa derude? De begyndte at gaa.
-Naa--net....
-Kostymerne fra Paris,--Gerster sn?vlede som en Udraaber paa et Marked:--med en Tomme sat over til Kn?ene--man kender 'et... Naa--maa hjem til Passagérgodset. Dj?--B?rn.
-Dj?. Gerster fo'r afsted som en Pil, han gik altid med fremstrakt Hals og sammenknebne ?jne og bev?gede N?seborene, som om han stadig vejrede Luften, hvor han kom frem.
-Satan--saa de har megen Familie fra Provinserne, sagde Lange, da Lille-Gerster var ude af Skudvidde.
-Ja--der er de jo ogsaa fra....
-Ja, sagde Lange. Men Professoren g?r sig s'gu dog med sin H?remaskine.
-Ja--hun er en klog Kone, sagde Berg. Hun har faaet udrettet noget i de Par Aar.
-Ja--Pokkers, sagde Lange, det er jo ikke mér, siden de flyttede fra Randers....
Det var, som kom de ind i en Dansesals svirrende Tummel af Stemmer og Lyd nede ved Koncertsalen. Lige fra Stengrotterne til frem under Kandelabrerne, hvis Prismer lyste, var det kun ét vandrende, mudrende Myldr; og indefra, hvor man over Stimlen saa' Dirigenten med det hvide Bryst som en stor Dukke, s?gte de forvildede Polkatakter ud over Hovederne, hvor unge Piger greb dem i Flugten og nynnede.
Berg og Lange havde k?mpet sig frem gennem Stimlen til Divanens Trappe. Nu rystede de sig, som Hunde, der kommer op af Vandet.
-Det tro K?benhavn, sagde Berg, seende ned over Sv?rmen.
-Aften, Hr. Berg, Aften... To Roastbeef... sauce tartare... Kellner Jensen viftede allerede Krummerne af det yderste Verandabord med sin Serviet--Bankherrerne, Hr. Berg--Berg