Stuk | Page 3

Guld og Silke. Det straalte og det skinnede. Fler og fler--det h?rte jo aldrig op--der maatte da v?re hundrede....
Man slap Kikkerterne og man klappede t?t, over hele Salen.
Det var Operettens ber?mteste Numer, ?Kyssenes Kor?. Man fangede, man valsede, man kurede og kyssede.
Publikum jublede; man vilde have det om og atter om.
Her kysses vi, Som har Jour; Her kysses vi Og g?r Kur. Her kysses vi.
Glade i Bifaldet kroede Kordamerne sig som Killinger for Rampen.
Man kom ikke mér ud af Stemning, mens Konflikten tilspidsedes, og alt blev en Tummel af St?j og Danserytmer: Gaasepigen forfulgtes af en Prins, og en Prinsesse forfulgte hendes Hyrde.
Man lo og lo. Akten havde i bet?nkelig Grad tr?ngt til den ?mildnende Haand?: Der var str?get, saa man forstod ingenting, undtagen--at der var to Brudekamre beredt (i Kulisserne) og at der blev meget M?rke.
-Satan, Satan, sagde Lange hvert Minut med voksende inderlige Betoninger, han havde knebet Berg baade gul og gr?n i Armen.
-Satan, Satan....
I yderste Grad havde Bearbejderen tr?ngt til ?sin mildnende?, mens Prinsessen og Gaasepigen svirrede i Nat-Musseliner ud og ind mellem D?rene....
Saa blev det ganske Nat, og Pagerne holdt Vagt, i lange Kapper, nynnende sagte ?Kyssenes Sang?--foran de Elskendes D?re.
Hist kysses de og g?r Kur. Vaage man vi, Som har Jour. Ene er vi.
Der var ganske stille i Salen udover Halvm?rket af Hoveder, der langsomt rokkede, som nynnede alle uh?rligt med. Varmt var der blevet. Fru Canth havde slaaet sin store Vifte op og vuggede den efter Takten.
Finalen kom: Hofdamer br?d ind med Kandelabrer; Vagten fl?j til med Sabler; Pagerne skreg, og Hofdamerne hvinede... Prinsessen kom i Frisérkaabe, og Gaasepigen var ganske i Natdragt....
O ve--o ve, Hvad her dog skér: Hun bliver aldrig Lykkepige mér.
De svingede med Kandelabrerne og de klirrede med Kaarderne, Hofdamerne t?rrede Taarer i Sl?bene...Ingen forstod et Ord; i Orkestret k?mpede Tromme med Triangel...Der var ikke den, der h?rte ?renlyd: Det var Glanspunktet af Operetten.
T?ppet var nede. Det maatte op igen. Publikum raste, det maatte op igen. Bifaldet l?d som store Dr?n fra Galleriet. Det maatte op igen.
Man str?mmede ud fra B?nkene, og man klappede i Gangene, hede og sammenstuvede, mens alle snakkede. Oppe i Logerne sad Damerne varme og glade, med fremskudte Buster, som en R?kke Spurve, der soler sig. Kun Diamantdamen forblev dorsk og ligeglad og gnaskede Marzipan af sin Pose.
Kritikerne sankede sig tilbunke i Hullet ved Orkestret...Man talte om Antallet af Opf?relser--man mente tredive...Redakt?r Isaksen f?rte energisk N?sen op og ned, snusende hen mod T?ppet, som om han vilde grade Stykket ved Hj?lp af Lugteredskaberne, og Kars sagde, seende ud over Salen, med et langt sultent Blik:
-Ja Godtfolk--nu var der Penge at tjene med en Treakter....
Berg og Lange kom ned i Bazargangen. Man skubbede og man st?dte; ingen h?rte ?renlyd for Latter og St?j. Det var det unge K?benhavn straalende og stramt i Kl?derne, overmodigt i Gasluft og Tr?ngsel, som Fisk i Vandet.
-Naa--I, det var Blom, der stansede foran Berg og Lange midt i Tr?ngselen og gik halvt i Kn?, mens han viftede med den oprakte Haand: Ka' vi no'et, vi K?benhavnere?
-Fa'en ta' mig, er der _Stemning der?_ Blom lo, saa man saa' alle hans hvide T?nder.
-Ja, sagde Lange nikkende, der er ?Bev?gelse?--det kan man ikke n?gte.
De vilde ?se at finde en Soda?, og de tr?ngte frem gennem Stimlen, men de kom n?ppe af Stedet, mens de br?ndte Vittigheder af og gav Haandtryk--Kredsen Blom gav Haanden ved blot at str?kke en oprakt Tommeltot frem mod Genpartens Haand til Tryk--; til sidst fik de dog erobret en Sofa lige inden for Restaurationsd?ren til Gangen, hvor Sv?rmen sivede forbi som en vandrende Mur. I selve D?ren var der en Tr?ngsel, saa man blev drejet som B?nner i en Kv?rn.
-Tummel, lo en ung Dame lykkelig over til Berg--det var en Skuespillerinde fra Kongens Nytorv--og blev drejet ud igen.
-Naa--saaledes, sagde Brodersen og f?rte Spidsen af Pegefingeren hen under N?sen, mens han sn?ftede. Det var i Kredsen Blom Tegnet til, at noget havde ?Vildtlugt?.
-Sludder, Broder, sagde Blom, Broder g?r s'gu det hele til ét stort --?nok sagt?--bare for at h?ve Byens Anseelse.
Alle lo. Broder har ingen Mening, sagde Berg.
-Saa? Brodersen havde et fedtet Organ, saa det altid l?d, som han vr?ngede: Ja--tro I--for mig paa de rénlivede Jomfruer fra Bi-belen, sagde Brodersen.
Man talte om ?Diamantkvinden?--: Hun pynter, sagde Lange. Det hj?lper altsammen.--og Signalet l?d til at bryde op.
-Ja, ja, sagde Lange, som holdt af at tale i en Tone, som om han sluttede en Generalforsamling. Vi faar s'gu dog Pudder i Logerne --gamle Folk.
?De gamle Folk? slentrede hen ad Gangen, hvor der begyndte at blive tomt, og tog Afsked med Nik. Berg blev raabt hen til Fru Canth, som i en Nichesofa under meget Spektakel fik kredenset Sodavand af Edvard Sundt, Fuldm?gtigen.
-K?re--giv mig Ret, raabte hun. Er det ikke for B?'lam ... Hys, Edvard, hvad jeg siger, det er r?dsomt med den Anst?ndighed. Fru