Stuk | Page 2

dig dog, raabte Berg, T?ppet gaar.
Der var allerede d?mpet i Salen. Hele Rummet var kun Hoved ved Hoved helt op i Amfiteatrets store levende M?rke--fyldt af en Brusen, i hvilken Ouverturens Vals n?sten blev borte.
Man f?lte sig, som kom man ind i en elektrisk K?de, naar R?kken lukkede sig, og man naaede paa Plads...
T?ppet til ?Lykkepigen? gik op, da Berg og Lange satte sig: Man var i Provence, hvor B?nder holdt Fest, og Gaasepigen var i Spidsen med sin Hyrde. Hun tabte strax sin Tr?sko, som hun havde Halm i, og hele Huset genl?d af den f?rste glade, meningsl?se Lattersalve, mens hun fik den paa igen.
Saa slog man sig til Ro i Loger og Parket og satte sig lunt til S?de under Kor og Sange, mens Klapsalver faldt ned over En fra Galleriet, og man lod Forlibelse og Danserytmer staa sig ind i Ansigtet.
Indholdet kendte man. Det var fortalt otte Dage i Rad af alle Blade: Gaasepigen, hed det, var et Lykkebarn, saal?nge hun aldrig havde kysset noget Mandfolk. Reklamerne havde antydet, at det jo egenlig ikke var ?kysset?, men i Paris noget mere. Men Bearbejderen havde lagt en mildnende Haand paa Sujettet--af Hensyn til vort Publikums F?lelser--og havde ?ndret til ?kysset?.
Akten endte med en ?H?nsesang?, hvor Gaasepigen kaglede.
T?ppet faldt og gik atter op og ned. Og i samme Sekund, mens der endnu blev klappet paa Galleriet, og f?r der blev Lys, steg der en pludrende Jubel op fra hele Salen, som om tusind Skoleb?rn fik Frikvarter, og ingen Mund stod stille, mens det var, som alle Hoveder nikkede paa én Gang.
Berg havde rejst sig og brugte Kikkerten. Lidt efter lidt blev der mere stille, mens man begyndte at m?nstre hinanden og hilse og melde: Den var her og den og _den_--og man nikkede. For hvert kendt Ansigt var det som Velv?ret voksede: de var her rigtig alle, og man selv sad paa sin gode Plads og talte med. Det var et eget forn?jeligt Velbehag, hvor man m?nstrede og m?nstredes, mens Stemmerne summede.
Berg og Lange rettede Kikkerterne mod Logerne. Damerne sad smilende R?kke bag R?kke. De lyse Liv fra Sommeren var fremme en sidste Gang til Afsked, og det var, som om Ansigter og Kinder var runde endnu af Bade og Sommerluft.
-G?r sig s'gu, g?r sig s'gu, sagde Lange og f?rte den ene Haand gennem Luften i en lille Bue, som om han med et K?rtegn omfattede al den friske K?nhed.
-Brillant, sagde Berg.
De var der alle--allesammen: Fru Canth, med en Vifte, saa man bare saa' den yderste Haartot af Assessoren; Fru Ekberg med Generalkonsulen, med ny Plade; Fru Dunker mellem Oberstinde Str?m og Redakt?r Scheele: Legationsraadinde Stén, udringet, med Legationsraaden paa Pladsen bag hende, saa trind og smilende som en falbydende Urtekr?mmer bag sin Disk; Skuespillerinder fra N?rregade; Fru Koch....alle, Ansigt ved Ansigt, R?kkerne ned.
-Sv?rt med Fruer, sagde Berg, v?bnet med Kikkerten.
-Ja...
-Naa--Fru Ekberg kunde nu gerne gi'e sig.
-Hvorfor? De var skam alle ti Aar ?ldre for en halv Snes Aar siden, sagde Berg og lo.
Introduktionen var begyndt i Orkestret. Men ingen h?rte efter. Det gav et Ryk tilh?jre i alle Hoveder, og der blev en travl Hvisken paa Gulvet med Ansigterne ind imod hinanden, i en ivrig Pylren, som var et Aaleskind pludselig faldet ned i en H?nsegaard.
Det var en Dame, der var tonet op i den yderste Loge, med en blond Toupé drysset fuld af Brillanter--Diamanter i ?rene og Diamanter om Halsen.... Der blev et sandt Opr?r, hvor alle tiskede og spurgte, indtil Damerne, lidt efter lidt--der kom ligesom en stram Luft over Parkettet--lod Kikkerterne synke og holdt ?jnene stift h?ftede paa T?ppet, som om de pludselig havde faaet Fotografholdere i Naken:
-Hvem?
-Hvem du, hviskede Blom op til Berg, fra f?rste B?nk, bag Chapeau-claque'en (Blom og Brodersen var i Kjole og hvidt Slips, de fors?gte at indf?re Gala ved ?Premièrerne?.
Berg vidste ikke og gjorde Tegn med Skuldrene. Lidt efter lidt blev der stille--Diamantdamen sad hvidkalket og s?vnig og gnistrede--alle kom paa Plads, Kritiken langs ad Fl?jene, f?rdig til Tr?fning: Kars havde Plads tilh?jre, med et lyst Smil og foldede H?nder, som bad han Bordb?n ved et opd?kket Bord, og Professor Markus sad h?jtidelig, med let rokkende Hoved, som en Provinsoverl?rer ved en Censur, ved Siden af Hr. St?hr.
T?ppet gik op.
Man var ved Hoffet. Folk klappede strax ad den straalende Sal i Guld og Guld, mens der kom Pager ind ad alle D?re--fler og fler Pager, to og to, fler og fler--i Trikot. Hele Salen blev blot én Kikkert--M?nd greb Glassene af Koners Sk?d eller H?nder--: Men der var jo Flokke, Snese--en H?r af Pager--en H?r--rent en H?r af Trikots.
Fruerne sad nysgerrige og stille sammenlignende, lidt generte ved M?ndenes Hidsighed med Kikkerterne; somme blev ogsaa noget krumryggede i S?derne, som havde de en Fornemmelse, ligesom var de selv kommet lidt for nedringede til Bal....
Nu kom Hofdamerne i Flok: Guld og Atlask,