Stuk

ۂStuk

The Project Gutenberg EBook of Stuk, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Stuk
Author: Herman Bang
Release Date: June 24, 2004 [EBook #12698]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK STUK ***

Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed Proofreaders

STUK
HERMAN BANG

1. udg. 1887

Stuk _udkom i tidsrummet 22.-28. oktober 1887, kostede 6 kr., indb. 7,50 kr og omfatter [VIII] + 396 + [1] side_.
_Helshirtingsbindet har guld- og sorttryk og er 180 mm h?jt. Del afbildede eksemplar tilh?rer Del kongelige Bibliotek og er r?dt_.

F?RSTE DEL
Regn af Guld

I
Herluf Berg og Lange kom ned paa Gaden til Drosken, der ventede: Kasino, Kusk, raabte de og sprang ind.
De var kommen til S?de, og Kusken k?rte ad gamle Frederiksborggade til.
Det var Skumring endnu, og over Parken og Skt. Peders M?lle hvilede det graablaa sidste Sk?r af Dag. Men langs Gaden var der allerede t?ndt, og Lygter og alle Butikers Blus lyste ud over Vrimlen. Lig en hel Armé str?mmede Arbejderne langs Fortovene ud ad Broen--som en taktfast Marsch l?d det mod Stenene; og midt ad Gaden, paa Sporet, klemtede de oplyste Teatervogne frem, tre i Rad, propfulde, med glade, h?ttekl?dte Damer, der hang og red helt ud paa Platformene.
Forpustede Meds?stre i Abonnementet, der maatte gaa, kom ikke hurtig nok i Vej paa Fortovet og br?d ud paa Gaden, hvor de skridtede af langs Rendestenen med en forvildet Pige i H?lene.
-Her er livligt, sagde Berg, han sad behageligt og indaandede den fugtig-milde Luft i sit Vognhj?rne.
-Levende er her blevet i Staden, sagde Lange.
Ved Boulevardens Holdested kom man slet ikke frem, saadant et Myldr var der af H?tter, der skreg, og forbitrede ?gtemandsstokke, der demonstrerede. Men Sporvognene rullede sindigt forbi hen ad Boulevarden, svajende tungt under deres glade Last som et Par store vraltende Dyr.
Berg og Lange kom ind i K?bmagergade. M?rkningshandelen gik i K?ldre og Stuer. Igennem Ruderne saa man de fulde Boder, og Fortovsstr?mmen l?b bus paa Tjenestepiger, der debatterede i N?rheden af K?lderhalsene. Unge Piger fra Kursus fl?j forbi hinanden med Haandslag, og ?Herrer fra Forretningen? sk?d ud og ind i Vrimlen for at bringe Breve til den sidste Post.
Udenfor Modebutikerne, hvor de f?rste Vintermodeller prangede under Gassens Lys, kom man slet ikke frem; og ved hvert femte Hus stoppedes den hele Str?m af Plankev?rker foran Huse, som var under Ombygning, saa alle maatte ud at gaa Gaasegang paa de smalle Br?ddebroer, der var lagt frem over Rendestenen.
-Sv?rt, saa vi bygger Fa?ader, sagde Berg, der i den skiftende Belysning sad og saa' ud over Fortovsstr?mmens mange Hoveder.
-Vi kalker vore Grave, sagde Lange.
Paa ?stergade blev Str?mmen langsommere. Man drev afsted i Lyset, Skridt for Skridt, lunt, som i sin egen Stue, kiggede og hilste med Nik og vendte sig. En Omnibus kom paatv?rs af Drosken, saa den blev trykket helt ind mod Fortovet, hvor de unger Piger gled forbi, friske af Luften, s?de og vimse under Herreblikkene; Ansigterne var just i H?jde med Drosken, saa n?r, saa det var, som om de r?rte Vognen med Kinderne.
-Aften, Berg, Aften, raabte et Par Herrer og rettede Stokkene, som de bar ?paa skraa? i Lommen.
-God Aften--god Aften.
De var uden for en Kunsthandel og maatte rent holde stille; man kom ikke frem, Sv?rmen stod helt ud paa Gaden.
-Her kan man s'gu altid holde Karantainen, sagde Kusken.
Det var et Par franske Sirener, man vilde se, der prangede i st?rkt Lys--i halv Legensst?rrelse--i Udh?ngsskabet, indrammede af Makartbuketter. Alle stod med opadvendte Ansigter og smilte foran Yndighederne.
-K?r ad Ny-?stergade, raabte Berg. Kusken drejede ind i Sidegaden, hvor de gled bl?dt hen ad K?rebanen, og der pludselig blev ganske m?rkt og stille: ingen andre Folk end Parrene, der hviskede, gemte rundtom i D?raabningernes Skygger.
* * * * *
Folk drog over Skt. Ann?plads i Stime, og Droskerne satte ind i Amaliegade med en Fart, som var Dyrene l?bske; Damer, der l?b over Gaden med l?ftede Sk?rter, kom foran Hestene og hvinte.
-Ka' den Dame dy sig, bandte Kusken.
-Hva'?
-Men--Amalie ...
En Amalie, der var kommet paatv?rs af Bergs Droske, blev langet ind af en Herrearm.
-Du dog--raabte hun: Herluf Berg.
Damen Amalie blev af lutter lykkelig Forbavselse staaende ugraci?st paaskr?vs over Rendestenen og saa' efter Drosken, til hun paany blev rendt over Ende.
Udenfor Teatret var der en Sm?kken med Vognd?rene og en Tr?ngen sig frem paa Trappen ind ad Porten, som om alle fik Feber blot ved at se Fa?adens Lygter og vilde komme f?rst. Kun Droskekuskene sad uanf?gtede og saa' bet?nkelige paa Smaapengene i de flade H?nder--f?r de vendte og k?rte bort.
Inde i Garderoberne og Gangene, hvor man m?rkede Gasluften og St?vet, fik Folk endnu mere travlt: Ouverturen var begyndt, man h?rte den ned----
-Skynd dig, skynd