Min gamle kammerat | Page 5

for ikke at skr?mme Moder.
-Hvor det ligner Fa'er, sagde hun. Han vil ikke ha'e Flyttedagsmad. Kr?sen Junker, saa bli'r han inde.
Og vi sad blege og forvirrede og lyttede efter enhver St?j, om det ikke kunde v?re Fa'er, som kom--og vi r?rte knapt Maden.
-Naa, sagde Mo'er, I er ogsaa kr?sne? I spiser ingenting....
Vi tvang nogle Mundfulde ned og saa' paa hinanden.
Da vi rejste os fra Bordet, kunde jeg ikke holde det ud mere. Det var som jeg skulde kv?les af Uro og Angst. Jeg sagde, jeg maatte til Byen i et ?rinde, og jeg lod sp?nde for Vognen og kj?rte.
Mo'er stod paa Verandaen og raabte ud til mig:
Hils Fa'er, den Kr?senpind.
Jeg bad Kusken kj?re rask, og jeg syntes, det varede en Evighed, inden vi naaede Byen. Jeg saa' Etatsraad Knudsen, udenfor SporvognsVentesalen, staa og slaa ud for en Herre og demonstrere og tale h?jt.
-Det er om det, han taler, sagde jeg til mig selv, det er om os, han taler.
Jeg tvivlede ikke mer. Jeg blev ved at sige h?jt:--Det er om os.--Det er om os, og vidste ikke, hvad jeg selv sagde. Jeg kom ind i Gaderne, og min Angst steg, da jeg saa' Husene i Bredgade og h?rte Stenbroen under Hjulene.
Da vi kom hjem, stod Porten aaben paa vid Gab. Vognen holdt. Inde paa Trappen stod Portnerkonen og gr?d.
-Hvad er der, hvad er der dog?
-Aa Gud, aa Gud, sagde hun, saadan en Ulykke.
Og jeg l?b hende forbi ind i Kontoret, hvor alle Kontoristerne havde forladt deres Pulte og stod i Klynger og talte i Munden paa hverandre. Og da de saa' mig, blev de stille, alle paa en Gang, og saa' ned mod Gulvet ... Som var det i dette Nu, det skete, h?rer jeg denne pludselige Stilhed--og Lyden af Linealen, som gled ned fra en af Pultene og faldt paa Gulvet.
Karlsen kom ind fra Faders Kontor og saa mig.
-Er De der? sagde han; han kunde n?sten ikke tale. Han drog mig ind til sig: V��d Deres Moder det?
-Hvilket? Hvilket dog?
-Hva' ... Karlsen saa paa mig og trak mig ind paa Kontoret.
-Karlsen, sagde jeg, hvor er Fa'er? Karlsen svarede ikke. Han vred de foldede H?nder og svarede ikke.
-Karlsen--hvor er han? Er Fader d?d?
Jeg sagde det sagte, uden Lyd. Naar? Og i samme Nu greb jeg Karlsen i Skulderen: Karlsen, Pengene--er der noget falsk....
Og Karlsen kastede sig ned foran Fa'ers Pult og hulkede fortvivlet.
--Hvordan det kom; hvordan han sagde; hvordan jeg spurgte; hvad jeg oplevede i de Sekunder--det kan man ikke fort?lle. Ved at t?nke paa det er det, som Hjertet stod stille, og alt vender da tilbage, som var det sket igaar.
Om Morgenen, sagde Karlsen, var Etatsraaden gaaet tidlig ud, han t?nkte for at skaffe Penge.--Hen imod Klokken tolv kom han hjem ... Han havde talt barsk til et Par Kontorister, som sad og snakkede over Pultene, og saa var han gaaet ind i sit Kontor.
Lidt efter gik Karlsen derind....
-Jeg maatte tale om en Vexel--en stor Vexel, som skulde betales--paa det Hus, som--som vi i den sidste Tid havde saa mange Forretninger med....
Da Karlsen kom ind i Kontoret, sad Fader b?jet over en aaben Skuffe i Skrivebordet, og Karlsen saa', han sk?d stadig nogle Papirer hen over noget i Skuffen.
Han spurgte om Vexlen.
-Ja, der kommer Penge, sagde Fa'er og blev siddende.
-Men det er den yderste Tid, Hr. Etatsraad, sagde Karlsen.
-Ja, sagde Fa'er, jeg ved det.
Han sad lidt: Ja, sagde han igjen--det er blevet den yderste Tid.
Han spurgte, hvad Klokken var, og Karlsen gik.
Der gik det ene Kvarter efter det andet, og der kom ingen Penge. Karlsen gik hen og bankede paa Kontord?ren. Der blev ikke svaret, og han tog i D?ren og m?rkede, den var laaset af....
Min Ven holdt inde og tav noget.
-Ja, du, det var sket. Den stakkels Fader havde--havde ikke villet overleve sin Ruin og sin Skam--
Og ved du, mens jeg h?rte alt det, t?nkte jeg slet ikke paa D?den--at han var d?d, Fa'er--jeg t?nkte kun paa et eneste: om man kunde redde ?ren.
-Hvor meget er der falsk, spurgte jeg.
-Aa Gud....
-Karlsen--hvor meget?
-Som det nyttede--hvad skal det hj?lpe til.
-De ved det jo i Banken--og Karlsen vred sine H?nder--Direkt?ren ved det i Banken.
-Og der er kun den ene falsk?
-Jeg ved ikke.
-Sig mig det; De maa sige mig det, Karlsen.
-Nej, nej ... Jo, jeg tror, der er flere; der maa v?re flere.
-Hvor naar er de forfaldne?
-I disse Dage.
Jeg stod op. Mit Hoved har aldrig v?ret saa klart som i de ?jeblikke.
-Naa, sagde jeg, hvor meget er der ialt?
-Maaske hundrede tusinde.
-Og hvor meget beh?ves der nu?
-Det halve.
Jeg var allerede henne ved D?ren. Karlsen sagde sagte:
-Vil De ikke se ham?
-Siden.
Jeg skaffede disse Penge. Moder havde S?reje ... selv om vi var fallit, kunde det ikke v?re nogen Uret at redde Faders Minde for vore egne Midler.
Og, da jeg havde faaet Pengene, kom jeg til at t?nke paa dem derude--ja, jeg havde ikke t?nkt