Min gamle kammerat | Page 4

sagde Thorsen med ��t overgiven:
-At saa dannede Folk kan m?blere saa smagl?st. Og han begyndte at flytte et Par Stole. Du kjendte Thorsen, hvordan hans Indfald kunde smitte. Ikke gik der fem Minuter, f?r vi alle l?b om med sit, og flyttede og regerede....
I et Kvarter var hele Stuen lavet om.
Saa vilde vi ogsaa omkalfatre det n?ste V?relse.
Men Fa'er sagde: Nej--lad det v?re--her skal ikke forandres. Herinde blev Mo'er og jeg forlovet--og der saa' ud som den Dag idag--her skal det blive....
Lidt efter--saa var Elisabeth og Thorsen blevet borte--oppe paa H?jen, tror jeg, fik han hende sagt ... hvad han havde paa Hjerte.
--Men, du, hvor jeg springer i det--det gaar saadan, alle Erindringer kommer paa ��n Gang, og man ved ikke, det standser ikke, og det ene tager det andet--
Det var det, jeg vilde fort?lle dig--om den Aften, den sidste Aften, vi var ude paa Landstedet. Det var kun Fader og mig; Mo'er og Elisabeth var taget til en Koncert.
Fa'er tog min Arm, og vi gik Haven rundt. Sneen var smeltet paa Pl?nerne, og rundt om spirede det f?rste Gr?nne. Jeg br?d en r?d Ribsblomst af: Se, der er allerede Blomster, sagde jeg. Naar mon der skal plantes Hyacinter ud?
-Du kan sige Hansen til, sagde Fa'er. Men jeg vil forandre iaar. Jeg vil have franske Bede paa Midtpl?nen--og et Rosarium rundt om Drivhuset. Jeg maa huske at tale med Etatsraad Knudsen om det. Vi kan tage et Parti Originaltr?er hjem fra Nizza--alt det andet er dog Kludder.--
Og mens vi gik, talte han uafbrudt og havde hundrede Planer.
Men da vi kom op til Havetrappen, holdt han pludselig inde. Han tav ligesom med et Ryk. Korthuset faldt vel sammen med ��t. Virkeligheden var der.
Og da vi kom ind, gik han stille om i V?relserne, standsede ofte og saa' sig om. Han gik ovenpaa, og han kom tilbage, og igjen gik han ind i Mo'ers V?relse. Han blev l?nge derinde, mens jeg ventede.
Omsider kom han ud. Jeg saa, han havde gr?dt.
-Kom, sagde han stille, nu gaar vi.
Og jeg vidste saa sikkert, at vi to var her for sidste Gang.
Stilf?rdig lukkede han alle D?rene, l?ftede Lyset en sidste Gang og saa' ind over Dagligstuen.
Jeg var tilmode, som lukkede vi for et Lig derinde.
-Men er du ikke tr?t, min Ven, af at h?re paa mig? Vi har Skam hver og en selv saa meget at t?nke paa, at det er lidt meget at bebyrde en fremmed med saadan en Ladning uvedkommende Jammer--
-Aa, nej, jeg tr?t--hvor vil du hen?--Jeg har dog lidt Hjerte i Livet.
-Ja, det ved jeg ... Og jeg har aldrig fortalt nogen alt dette--til ingen--og naar man saa begynder--saa er det--ja, som sagt--det ene kommer, og det andet slaar F?lge--
-Hvor l?nge varede det saa?
-Det var i Maj--det skete. Den nittende Maj. Vi laa i Flytningen--til Landstedet. Fa'er vilde ud, han havde ingen Ro paa sig, vilde vel ogsaa aflede Mo'ers Opm?rksomhed og--min....
For nu tilsidst ... fors?gte han jo ogsaa ... at berolige mig. Vexeljageriet h?rte op, Pengene var der, Udbetalingerne blev pr?steret....
Jeg spurgte Kassereren, om der virkelig var Penge.
Ja, der var aldrig Mangel.
Og den gamle Mand b?jede sit gamle graa Ansigt over B?gerne og saa' ikke paa mig.
-Men hvordan gaar det til? Karlsen--hvordan kan det gaa til? Saa pludseligt? Saa mange Penge?
-I saa stor Forretning--og gamle Karlsen blev ved at skrive sine Tal,--kan det jo hurtig skifte. Etatsraaden har f?r haft Held, sagde han.
Og jeg turde ikke sp?rge mer; angst saa' jeg kun Morgen efter Morgen paa Karlsens gamle Ansigt, der blev gulere Dag for Dag under det hvide Skj?g.
Jeg s?gte at berolige mig selv, og midt under et Selskab--naar Fader pr?siderede i den h?je Spisestue midt for Bordet, som under den store Krone straalede af alt Husets gamle S?lv--og jeg saa' Mo'er saa sikker og saa lykkelig midt i alt det Velv?re, hvori hun var voxet op--blev jeg overfaldet af en forf?rdelig Angst. Jeg vidste ikke selv, hvad jeg frygtede--men jeg kunde have skreget h?jt af Fortvivlelse og Angst....
Naa--saa kom denne forf?rdelige Dag.
Som sagt--vi laa i Flytningen--Mo'er og Elisabeth havde allerede v?ret ude paa Landstedet tre-fire Dage. Om Morgenen just den Dag var jeg taget derud, og hele Formiddagen var jeg oppe paa mit V?relse og stillede mine B?ger op og ordnede mig for Sommeren....
Jeg vidste ikke, hvor Tiden var blevet af, da Tjeneren kom op og sagde, at Maden var paa Bordet. Men Etatsraaden var rigtignok ikke kommet hjem.
-Fa'er ikke?
-Nej, men Etatsraadinden mente, det var bedst at spise.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev strax angst og l?b ned.
Elisabeth stod nede i Vestibulen og ventede paa mig.
-Elisabeth, sagde jeg, hvor er Fa'er?
-Fa'er er ikke kommet hjem, sagde hun.
-Larsen siger det. Vi var begge helt blege. Og fortvivlet sagde Elisabeth: Aa Gud, aa Gud--hvad skal det dog blive til ... Der sker en Ulykke.
Vi gik ind, og vi satte os til Bordet