Min gamle kammerat | Page 3

du for det blev det--og af Angst.
Jeg vidste ikke, hvor jeg skulde gj?re af mig selv. Jeg kunde ikke blive i Fa'ers Kontor--det vilde v?kke Opsigt. Og han havde jo desuden Bes?g--; han maatte sidde der, Kvarter efter Kvarter; og maatte tale om ligegyldige Ting og h?re paa Middagsreferater fra tykmavede Etatsraader--mens han sad i D?dsskr?k for hele Existensen--
Nej--derinde kunde jeg ikke v?re.
Ofte gik jeg oppe i Spisestuen rundt om Bordet--lange Tider. Det var som det dulmede.
Mo'er kom ind.
-Hvad er der dog, Kristian? sagde hun. Du piler rundt. Har du Tandpine?
-Hvad er der dog i Veien....
-Ingenting--jeg t?nkte bare paa noget.
Og jeg gik, for ikke at gj?re hende urolig.
Hjemme kunde jeg ikke v?re, og ude heller ikke.
Jeg kunde gaa paa Gaden, tvinge mig til at l?se paa Plakater, se ind ad Butiksruder--og lige med et fo'r det i mig: Det er sket--det er kommet.
Og angst l?b jeg hjem, og n?rmede jeg mig Torvet, turde jeg alligevel ikke gaa hjem.
-T?nk, om det var sket....
En Dag havde Fader givet Ordre til, at at han ikke vilde forstyrres. Ingen maatte gaa ind til ham.--Jeg vidste, hvad det bet?d, at det var det yderste.
Jeg gik ind i Kontoret. Fader sad ved Skrivebordet. Panden havde han lagt ned mod Bordkanten; hele Figuren var som sammenfalden. Jeg stod lidt og ventede. Saa l?ftede Fader Hovedet og sukkede og tog hastig fat paa et Brev.
Jeg gik et Par Skridt, og han h?rte mig og fo'r sammen.
-Er det dig, sagde han barsk, hvad vil du?
Jeg saa paa hans Ansigt, og jeg kjendte ham n?ppe igjen. Saa angstfuldt og sl?vt et Blik paa samme Tid.
-Men Fa'er, sagde jeg, Fa'er er der da ... intet Haab?
Men et Nu efter--ved jeg hvordan--laa vi med Hovedet ind til hinanden, og Fa'er, han--gr?d med Hovedet mod min Skulder.
-Naa--saa til Arbejdet, sagde han, saa l?nge der er Liv, er der Haab.
Og aldrig glemte han at sige: Intet til Moer--ikke et Ord til Mo'er ... Hun maa ikke ane det, hun vilde ikke overleve det.
Hun overlevede det.
Og naar saa Pengene var skaffet, og Budene kom hjem fra Bankerne og Vexlerne var i Orden--saa var det, som en ub?ndig Trang til at leve, til at nyde, kom over Fader.
Han, som altid f?r i sine egne Vaner havde v?ret tarvelig--ham var nu ikke det fineste godt nok. Vinene fik han ikke dyre nok, ikke uds?gte Ting nok for sin Gane--han holdt af sarte og bl?de Stoffer paa sit Legeme. Det var Silkeundertr?jer og Silkestr?mper, og Silket?pper til hans Seng. Og Peltse og Overfrakker og Paletoter i en Uendelighed....
Mo'er sagde tit: Ja--det si'er jeg, det er de gamle Aar, som bli'er tossede--Faar vi ikke en Laps ud af Jeres Fa'er....
Og saa lo Mo'er, og i Grunden var hun glad ved at se ham saa soigneret og saa silkebetrukken. Og kj?n var han ogsaa du, smuk og imponerende til det sidste.
Slank og elegant og smidig, og saa denne Stemme, som du husker, der ikke vidste, hvad det var at skrige eller blot at blive skarp--dirre kunde den kun, i st?rk Bev?gelse--men som altid rullede Ordene saa ligeligt frem lige som over bl?d Filt.
Det var blevet Skik, at vi f?rst spiste Frokost Klokken et, naar "den hede Tid" var ovre.
Saa kom Fa'er op, og aldrig havde han set saa ung ud, havde aldrig haft saa sp?nstig en Gang, saa l?nge jeg kunde huske.
Og det var ligesom hele Huset paa ��n Gang blev trukket op ligesom et Uhrv?rk til en febrilsk og springende Munterhed, saa snart Fa'er kom. Som om alle tr?ngte til St?j, som om alle vilde v?re lykkelige--en sidste Gang.
Fa'er gik sj?ldent ned i Kontoret efter Frokost. Han blev oppe. Der var jo ingen Forretninger mer. Der var bare Kampen for Dagen, og den var f?gtet til den n?ste Dag.
Vi kj?rte Ture, vi tog ud paa Landstedet. Fader havde tusinde Indfald; han arrangerede og fandt paa.
Jeg husker en Aften--der havde v?ret fremmede hos os, og Fa'er havde sunget--du ved, han havde saadan en smuk Sangstemme.--Saa stod Mo'er henne ved Flygelet, da Fa'er kom hen og vilde slukke Lysene. Hun lagde Armene om hans Hals og sagde:
-Ja, er det ikke, hvad jeg altid har sagt--det er f?rst Aarene, der bringer den rigtige Lykke.
Hvor Fa'er slukkede Lysene hastigt.
En anden Dag var vi ude paa Landet. Aa du--det med Landstedet, da det blev solgt--det var en af de tungeste Dage af dem, som kom--siden bagefter. Husker du, hvor der var smukt derude?--Sommeraftener ... Vinl?vgangen langs med Strandvejen: naar man gik der, i M?rket, og inde i Havestuen var der Lys og hjemligt og muntre Stemmer.
Saa mange Aftener gik vi der vi unge--i de forelskede Dage, du, to og to, talte og tav, lykkelige blot ved at gaa der og v?re hinanden n?r....
Der var det ogsaa Elisabeth og Thorsen blev forlovede.--Det var en Sommeraften--vi kom ind fra Haven, vi havde spist paa H?jen. Saa