Min gamle kammerat | Page 2

var han blevet Pr?st paa Ly?.
Som om min gamle Kammerat gj?ttede mine Tanker, sagde han:
-Ja--min Ven--der kan h?nde meget i otte Aar.
-Ja--der kan h?nde meget.--
Vi sad lidt tavse, saa sagde han:
-At Fader d?de, h?rte du vel--det var vist kort efter, du var rejst.
-Ja--jeg h?rte det helt kort.
-Det var et s?rgeligt D?dsfald--han vilde jo ikke overleve Ulykken.
Jeg vidste intet at sige. Jeg tav og ventede.
-Ja--alt det vidste vi ikke noget om i den Tid--i den f?rste Tid, da vi to omgikkes mest--men senere, da vi allerede saas mere sj?ldent--hver fik jo sit at gj?re og t?nke paa--fik jeg det jo lidt efter lidt at vide.--Fik noget at vide og gj?ttede mere.--
-Det var gaaet sv?rt tilbage med Fa'ers Forretning--Fa'er havde altid "vovet" meget og sp?ndt Krediten til det yderste, af hvad det gamle Navn kunde b?re. Saa kom der Uheld efter Uheld, Tab efter Tab.--
-Og saa skulde der skjules og d?kkes over det.--Og vi f?rte stadig st?rre Hus baade for at bedrage Mo'er og alle fremmede,--Elisabeth og jeg var de eneste, som vidste det.--
-Den gamle Kasserer havde i sin Angst betroet det til mig.
-Ved du, det er grueligt at leve i saadant et Hus, som staar for Fald-det er som Ruinen lurede i alle Kroge. Og saa Spektaklet og Festerne, og vi indviede, som vogtede paa hinanden for at se, om vi spillede vore Roller godt--
-Og midt paa et Bal kunde Elisabeth og jeg m?des og trykke hinanden krampagtig i Haanden, mens vi saa paa hinanden med et fortvivlet Blik.--
Min gamle Ven sad lidt og stille sagde han:
-Ja--den stakkes Elisabeth.
-Hvorfor--hvad er hun nu--hun er er vel gift?
-Nej--hun h?vede sin Forlovelse--den Vinter--den Vinter--den sidste Vinter h?vede hun den pludselig--
-Hvem var han? Var det ikke Thorsen?
-Jo--v��d du, hun handlede ret--han havde forlovet sig med den rige Pige--
-Men--naa ja, jeg tror ikke, hun har glemt ham.
-Og han tog imod det--uden videre--lod hende gaa?
-Min Ven, hvad skulde han gj?re? Han havde atten hundrede Kroner om Aaret, og Elisabeth havde brugt det tredobbelte til sine Kjoler.--Han var meget bedr?vet, tror jeg ...--Nu i Foraaret blev han gift--
-Saa stor var Bedr?velsen ... Aa ja ... Min Ven tog sig ned over ?jnene.
-Ser du, sagde han, det kan man ikke d?mme. Hjertesorg og Hjertesorg er to Ting--og den er ikke ens for alle--
-Og hvordan gik det saa ellers--
-Fa'er holdt det gaaende til det sidste,--Aa--den sidste Tid--du, da jeg vidste alting. Hverdan det hele hang i en Traad, da de st?vede rundt efter Penge til vore Vexler--og det drejede sig om timer. Bankerne, forstaar du, var begyndt at blive forsigtige, de holdt sig tilbage og v?grede sig og gjorde Oph?velser ... og akcepterede ikke mer....
-Jeg husker en Gang--der var blevet pr?senteret en Vexel i Banken, saa kom der Bud tilbage, at Direkt?ren ?nskede gjerne at tale med Fa'er personlig--
Jeg var i Kontoret hos Fa'er, da Buddet kom.--
Han saa' op, og vendte sig, saa Kontoristen ikke kunde se hans Ansigt.
-Og Vexlen? sagde han.
-Ja--den blev ikke akcepteret.--Direkt?ren sagde en Formfejl.
-Godt.--Vil De ringe--der skal sp?ndes for--
-F?r gik Fa'er altid. Men i den sidste Tid holdt han mest af at kj?re.--Jeg tror, det var for at skjule sig, forstaar du, v?re alene den Tid ialfald--og saa vel ogsaa for at vise Vognen--
Fa'er var bleg som et Lig, da han skulde afsted.
Han stod lidt foran Spejlet.
-Ser jeg meget daarlig ud, spurgte han.
-Aa nej--som du plejer.
-Hvad vil det sige med Vexlen? spurgte jeg sagte.
-Hvad det vil sige? Og Fa'er s?nkede Stemmen: Hvad det vil sige. De har ingen Tillid mere.--
-Aa du, aldrig skal jeg glemme Tonen i de Ord.
-Saa kj?rte han.
Kassereren og jeg ventede i D?dens Angst--det havde v?ret Ruinen, om det ikke var gaaet i Orden, ser du, Ruinen strax--og redningsl?st.
-Der gik en halv Time, f?r Fa'er kom tilbage.
Kassereren turde ikke sp?rge, da han kom ind i Kontoret.
Men Fa'er havde sin gamle fornemme Haandbev?gelse fra de gode Dage, da han sagde:
-Det var naturligvis en Misforstaaelse, gode Carlsen. Direkt?ren bad mig undskylde....
Men det var ikke forbi med den Dag, og v?rre Dage kom.
Du kjender den ikke, den Vexelpine, som grubler og regner og fortvivler og haaber og atter fortvivler.
Nu var det Spil--bare fortvivlet Spil.
Inden Klokken tolv skulde Pengene skaffes--tusinder, du, titusinder tit--og Klokken ti naar han kom paa Kontoret, vidste Fader ikke mer, hvor han skulde ta'e disse titusinder end du og jeg....
For der var ingen Beregning mer, intet Haab mer--desv?rre--Bare at hale det ud, at haane det, som maatte komme, narre Ruinen og Elendigheden for en Dag....
Saa kom disse to Timer fra 10 til 12 med Grubien og Regnen og Hitten paa Udveje og Pr?ven paa Laan og Breve skrevet med rystende Pen og ... og med Livet i H?nderne ventedes vore Bude fra Bankerne, og vi omlagde Bel?b og vi prolongerede Vexler--Blot at faa Renterne, blot at faa dem.
Alt Liv, hele Tilv?relsen opsugedes af disse to Timer. Dette gr?sselige Mareridt af Venten og Plattenslageri--ja,