Ludvigsbakke | Page 8

vel snart tredive Aar siden. Naa; Fr?ken Koch rystede sit Sk?rt fortil; det var en Vane, hun altid havde, naar hun rejste sig: den Vej skal vi jo alle.
-Skal De op, Brandt?
-Ja.
-Saa slaar vi F?lge, sagde Fr?ken Koch: Godnat.
De lukkede sig ud paa Trappen ved den gode Gang, og de standsede ved Fr?ken Kochs D?r.
-Ja, sagde Fr?ken Koch i en helt anden Tone og stod lidt ved D?ren: Det var et herligt Sted. Hun t?nkte paa Ludvigsbakke.
-Godnat, Brandt.
-Godnat.
Ida gik op og lukkede sig ud og ind ad D?rene henover Loftet og kom ind i sit V?relse. Hun t?ndte Lampen, der var d?kket af en Sommerfugl (der var rundtom i Stuen saa mange smaa Ting, som hun og Fr?ken Roed sad og lavede under Nattjenesten, for at pynte) og hun stod lidt foran Kommoden og saá paa Billedet fra Ludvigsbakke, med det h?je hvide Hus og Pl?nen foran med den nye Flagstang, og alle de Unge, der sad paa Trappen op ad Trinnene.
Der sad jo ogsaa Hr. von Eichbaum ... jo, det var ham ... hun havde vist ikke lagt M?rke til ham paa l?nge. Men hun huskede godt, Billedet var fra det Aar, da han var kommen hjem fra en Skole i Svejts og altid laa paa Gr?spl?nen saa lang han var....
Og dér stod Konferensraaden ved Flagstangen....
Hun gik hen til Chatollet, slog Klappen ned og tog et Par andre Billeder frem. Dér var det fra S?en. Hun blev staaende med det og smilte: hm, naar det var t?rt og der var Lavvande, og alle Herrerne og Agnes Linde vadede ud med bare Ben og pjaskede rundt mellem alle Fiskene. Hvor de morede sig saa. Men en Gang havde en Gedde bidt Agnes Linde i L?ggen, saa Dr. Didrichsen maatte hentes.
Det var Fru von Eichbaum, som sad dér paa Bredden, under den hvide Parasol.
Hun lukkede igen Skufferne, der endnu var fulde af saa mange af Moders gamle Ting.
Ida laaste sin D?r, f?r hun gik i Seng. Hun t?nkte paa Olivia og hendes B?rn og paa Nina med hendes fire lange Drenge, som hun havde set ifjor, og paa sin Fader og paa sit Hjem--derhjemme paa Ludvigsbakke.
Hun saá den store hvide L?nge i Godsforvaltergaarden og Stuerne, hvor der var saa "bl?st" og saa stille, med Blomsterne, i hvert Vindu fire og fire i de malede Potter; og Faders Konkylier, som hun aldrig maatte r?re, skinnede rundt om i Hj?rnerne.
Og hun saá Kontoret, naar hun bankede nederst nede paa D?ren, da hun var ganske lille, og kom ind og sagde, de skulde spise. Faderen sad i sin lange L?rredsfrakke ved det gr?nne Bord, med den gamle Straahat paa-- for han "tog altid Haaret af", naar han var i Kontoret--og hun kr?b op i den store Armstol og ventede: alle "Fa'rs Fugle" sad rundtom, i deres store Kasser, under Glas.
Moderen aabnede D?ren:
-Brandt, jeg venter med Maden.
-Ja, min Ven ... er Barnet her? ... naa....
Og han tog ned om Ida med et Par k?rlige, aandsfrav?rende H?nder:
-Ja, min Ven, ja, min Ven.
-Hatten, Brandt, sagde Moderen.
De gik ind. Ida stolprede ved Siden af Faderen, der trykkede hende ind mod sit Kn?, saa hun snublede over hans St?vler.
-Brandt, sagde Moderen, jeg véd ikke, hvordan Du gaar med Barnet.
Efter Middag satte Faderen sig hen i Sofaen med et Lommet?rkl?de over sit Ansigt, Moderen sad i sin Stol ved Vinduet. Lidt efter sov de ind.
Ida listede sig stille rundt og lukkede D?rene paa Klem. Saa satte hun sig paa en Skammel, mens For?ldrene sov.
Efter Middag gik Moderen og Ida til Kaffe hos Madsens i Skolen. Den laa ved Kongevejen, hvor Vognene kom forbi. Der k?rte Apotekerens Frue fra Br?strup.
Hun havde jo nu k?bt sig en Symaskine i K?benhavn.
Ja, Madam Madsen havde v?ret henne at se den. Men hun troede nu, det var holdbarere i Haanden.
Moderen nikkede.
-Men De véd jo, de skal pr?ve alt i Apoteket, sagde hun.
Ida sad paa en lille Stol og l?rte at strikke og havde sin egen lille Kop.
Naar Moderen og Ida gik hjem, tog de Vejen forbi "Gaarden". Der br?ndte kun, hos Fr?ken Schr?der og henne hos Forvalteren, to ensomme Lys.
-Godaften, l?d det. Det var Forkarlen, Lars Jensen, han rejste sig fra en B?nk.
-Godaften, svarede Moderen.
Og de gik videre, ind i den m?rke Godsforvalter-allé.
Hjemme h?rte de Latter helt ud i Gangen. Det var Skovrideren, som var kommet over til The. Moderen gik ud for at lave til, og Ida kniksede f?rst for Fruen, en ganske sp?d lille Dame, der havde givet Livet til elve Drenge, og hvis ?jne var blevet st?rre og st?rre for hver F?dsel--og saa for Skovrideren.
-Naa, hvordan gaar'et med T?sen, sagde han og l?ftede hende op i begge Arme, med et Sving. Lund var en v?ldig Mand i Bredden, der lo, saa han blev r?d helt ned i Nakken.
-Lund, Lund, Du er saa voldsom, sagde Fruen: Du er kun vant til at tumle