Ludvigsbakke | Page 9

med Drenge.
-Uha! sagde Lund og blev ved at svinge hende: hun har s'gu godt af'et. Det s?tter Blodet i Bev?gelse.
De gik ind at spise: Aa, sagde Fru Lund (for der var intetsteds, hvor der var saa mange k?nne Ting paa et Bord som hos Godsforvalterens): hvor maa det v?re dejligt at kunne holde alting saadan som De, Fru Brandt.
I Skovridergaarden gik det lidt hulter til bulter; elve Efterkommere var mange.
De talte om Egnens Nyt og om Symaskinen. Skovrideren havde v?ret inde at se, hvordan den l?b.
-Man skal jo syne Kunstv?rket, sagde han.
-Det er jo en Haandmaskine? sagde Fru Brandt.
-Ja; men Fanden véd, om det holder.
-Jo, Lund, sagde Fruen og saa hen for sig: det maatte nu alligevel v?re rart i et Hus, hvor der er mange at sy om.
Lund bare lo:
-Naa, f?dt Silfverhjelm--Apotekerfruen anbragte dette sit Fr?kennavn under Mogensen paa sine Kort--kunde s'gu nok blive f?rdig med at sy sin Smule Sk?rter i Haanden.
-Men der er jo dem, sagde Fru Brandt, bydende et Fad frem: som gerne vil v?re blandt de f?rste til at ha'e en Ting.
-Og naar man saa, sagde Fru Lund, ikke har andet at t?nke paa, saa er det jo rimeligt.
Fru Lund, der altid talte i en Tone, ligesom hun tyssede paa nogen, gik over til at tale om Prisen paa Sm?rret:
-Nu var Levy igen gaaet fire Skilling ned.
Fru Brandt forstod det ikke, for hun havde hele Tiden holdt Prisen.
-Ja, sagde Fru Lund og rystede paa Hovedet, hvor hun i Nakken havde fire smaa Kr?ller, som var ombunden med et Fl?jlsbaand: men det kommer vel af, at det hjemme hos os ikke altid arter sig ligedan ... Gud véd, hvordan det gaar til.
-Saa ta'er vi os en Snaps, Skovrider, sagde Brandt, der sad og saá, saa paa den ene og saa paa den anden: Har Barnet noget?
Ida smurte selv med en Kniv uden Egg: Man maa v?nne B?rn, sagde Moderen: de har godt af det.
-Skaal, Forvalter, sagde Skovrideren, og de talte om, naar Konferensraaden kunde ventes. Det blev n?ppe f?r om et Par Maaneder, i Slutningen af Juni.
-Naar det k?nne er af Skoven, sagde Skovrideren.
Efter Bordet skulde Ida i Seng. Faderen tog hende op paa sit Kn?, da hun sagde Godnat, og lod hende ride.
-Du st?der s'gu Peber med Barnet, sagde Skovrideren og lo, og Ida sagde Godnat til de andre, en efter en.
Skovriderens gik Klokken ti.
-Har Du Armen, sagde Lund, for m?rkt er det.
-Madam Brandt er s'gu lidt stikken alligevel, sagde han: hun kan s'gu ikke glemme, En har kendt hende som Husjomfru ... og de Ting.
-Men de er dog hj?lpsomme, Lund, sagde hun.
Til det svarede Skovrideren ingenting. Men hun fylder jo godt for en Bordende, sagde han kun.
-Og hvor er der sirligt, sagde Fruen. Det var altid hendes dybe Undren, naar hun var hos Fremmede.
Lunds gik hjemad.
Men Fru Brandt var rundt at lukke for sine S?lvsager.
... Ida havde Barneselskab, som skulde v?re nu, f?r Konferensraaden kom.
B?rnene drak Chokolade paa H?jen, der st?dte op til Herskabets Have.
Smaapigerne sad, stivede, paa Rad. Kroens to sad ved Enden af Bordet i skotskt?rnede Vinterkjoler og med ?renringe, mens de alle drak og spiste.
Fru Brandt, der gik omkring, i hvidt Sjal, og sk?nkede, sagde:
-Ingeborg har vist ingenting?
Ingeborg var Herredsfogedens Eneste og havde filerede Halvhandsker med graa Sl?jfer.
Man h?rte ikke et Kny.
Ida, der var den mindste af dem alle, gik rundt og viste sine Dukker frem til dem, der var f?rdige; mens Skovriderens to yngste, Edvard og Karl Johan, der havde sprukne H?nder, (Gud véd, hvordan det gaar til, sagde Fru Lund: men alt Snavs falder i de Drenges H?nder) slog frem mod Kagefadene med et pludseligt Tag, som om de rapsede, hvad de n?d.
-Sofie, sagde Fru Brandt, der saá ned over det stille Bord: der er ikke noget dernede; som gjaldt det kun om at fylde i dem.
-Nej, Tak, sagde Ingeborg, hvem Fru Brandt b?d igen: vi spiser til Middag saa sent.
Kroens to havde vendt Overkopperne.
Brandt kom frem nedenfor H?jen, hans Benkl?der kom saa let ind i Skoene bagtil, naar han gik:
-Naa, naa, her er Selskabet, sagde han og kom op: Har I faaet no'et? sagde han. Naa, naa, han gik rundt og kneb dem i Kinderne og n?vnte forlegent deres Navne, for han vidste ikke andet at sige, mens Smaapigerne skubbede sig og saá ned i deres Sk?rter.
-Men saa skulde I lege, sagde han.
-Saa skulde de lege, gentog han til Konen.
-Men der er maaske nogle af B?rnene, der vil ha'e mere, svarede Fru Brandt.
-Nej, sagde den ?ldste fra Kroen kort, bag Overkoppen, afg?rende det for alle.
-Men saa skal I lege, blev Faderen ved i samme Tone, han vidste ikke, hvad de skulde lege.
-Vi kunde kaste med Lommet?rkl?de, sagde Ingeborg fra Herredsfogeden, mens Smaapigerne blev siddende r?dhovedede og stille.
-Ja, ja, men B?rn maa st?je, sagde Brandt, B?rn maa st?je, de maa r?re sig. Og paa én Gang sagde han, helt