Ludvigsbakke | Page 7

ved Kighullet, da Ida kom ud.
Herren derinde rejste sig langsomt, og stille satte han sig op i Karmen.
Uden at r?re sig sad han og saá ud i Natten frem mod Stjernerne.
-Hvad er det, han altid sidder og regner paa, sagde Fr?ken Petersen.
-Dr. Qvam si'er, sagde Ida, at han vil finde Lovene ...
-Stakkel, sagde Fr?ken Petersen, der intet forstod, og hun gjorde et Jomfru-kast med sit Hoved, f?r hun gik bort fra Kighullet.
Ida aabnede D?ren til den urolige Gang, hvor hun gik ind. To Port?rer holdt en d?d Krop mellem sig; dens Arme hang over deres Skuldre, mens de sl?bte den.
Josefine, der sad paa B?nken under Vinduerne og skulde have to sl?ve Mandspersoner til at spise, sagde med et Kast med Hovedet over mod Port?rerne:
-Det er osse et Slid, nu har det varet fem Timer.
Port?rerne drejede lige ved D?ren til "den gode Gang", da Ida skulde ind, og den ene af dem sagde, seende paa det h?ngende Hoved:
-Det er forresten et p?nt Menneske.
-Ja, sagde Ida og saá ind i hans Ansigt, hvis L?ber var aabne som en Maskes--og Port?rerne vendte sig og sl?bte Kroppen videre.
Inde paa den gode Gang stod Celled?rene aabne og Patienterne blundede stille i deres Senge. I Spisestuen sad Fr?ken Friis, der havde Friaften og skulde i Theatret, med Kikkerten foran sig paa Bordet, og knappede Handsker:
-Aa, sagde hun: dér har vi "Jomfruen" ...
-Hj?lp mig, hva'? hun strakte den ene Haand ud mod Ida, der altid skulde "hj?lpe": jeg kommer meget forsilde.
Ida knappede Handsken, mens Plejemoderen, Fr?ken Helgesen, der sad bag Themaskinen i sin Yndlingsstilling med Armene overkors, sagde med sin meget tydelige Stemme:
-Hvad har det Liv kostet?
-Tak, Jomfru.
Fr?ken Friis spejlede sig en sidste Gang i det lille Spejl i Hj?rnet; hun fredede endnu om det Ydre som to og tyveaarig, hun havde haft ubeskaaret for ti Aar siden, og Haaret maatte have sit ganske bestemte Fald i Tindingerne:
-Jeg har faaet det af en F?tter i Aalborg, sagde hun, om Livet.
Fr?ken Krohn og Fr?ken Berg, der drak deres The ved den anden Bordende, sagde:
-Uha, ja, nu skal man til at t?nke paa Vintert?jet.
Og de begyndte at tale om Hatte.
-Jeg laver mine selv, sagde Fr?ken Helgesen bag Maskinen.
Saa kom der en stor Kvindefigur frem i D?ren:
-Her stinker fint, sagde hun og f?rte en hvid Haand op til en bred N?se, mens hun saá til Fr?ken Friis. Det var Fr?ken Koch, Plejemoderen fra Kvinderne.
-Ja, sagde Fr?ken Friis, der endelig var f?rdig og havde faaet fat i Kikkerten: jeg holder ikke af at lugte af Karbol udenfor Anstalten.
-Godnat.
Fr?ken Koch kom ind i Stuen og satte sig henne i Krogen med H?nderne mod sine Kn? ligesom et Mandfolk:
-Maa man v?re her lidt? sagde hun.
Og Fr?ken Helgesen, der havde nikket til hende, sagde fra Maskinen:
-Fr?ken Friis holder meget af Kl?der.
Fr?ken Berg og Fr?ken Krohn blev ved at tale om Hatte, og Fr?ken Koch sagde, mens hun kl?ede sig i det graa Haar, der var surret op i Nakken, som man surrer en Tovende:
-K?b Jer et Par Skindhuer, B?rn, de varer.
De to lo og blev ved med at diskutere Hattene: de maatte da ogsaa passe lidt til Frisuren; og de begyndte at tale om Haar, mens de to Plejem?dre spurgte om de Indlagte.
-Der var elve idag, sagde Fr?ken Helgesen.
-Ja, og et sv?rt Mas, sagde Fr?ken Koch.
Fr?ken Berg kunde ikke t?nke sig sig selv uden Pandehaar.
-Ja, sagde hun: om man havde Brandts Haar.... Gud, Brandt, at De ikke "flammer" det.
-Jeg har altid haft det saadan, sagde Ida.
Men Fr?ken Berg vilde pr?ve at flamme det og begyndte at purre op i Idas Pandehaar med en Lommekam: De er jo ikke til at kende, sagde hun og blev ved at purre op i Haaret: ellers ser De jo ud, som De var vandk?mmet....
Fr?ken Krohn, der sad og saá til med begge Armene paa Bordet, sagde:
-Naa, saá De den ny paa Kontoret? Det kan nok v?re, Nakkeskilningen skinnede....
De snakkede om Hr. von Eichbaum, og Fr?ken Helgesen sagde, henne fra sin Plads:
-Jeg finder, Hr. von Eichbaum er et meget net Menneske....
Fr?ken Koch gav Brillerne et Tryk over N?sen som for at se bedre:
-Naa, sagde hun, det er et af de Mandfolk, der gaar efter Sk?rter.
-Jeg kender ham, sagde Ida, der sad ganske rolig, med sit purrede Haar: hjemme fra Ludvigsbakke. Hun sagde altid "Ludvigsbakke" ligesom lidt sagtere end alle andre Sprogets Ord.
Men Fr?ken Krohn sagde og lod Fingrene l?be, som spillede hun en Hopsa paa Bordet:
-Manden gaar med Stropper i Benkl?derne.
Fr?ken Koch talte om Ludvigsbakke, der laa i hendes Egn, og om den gamle Konferensraad og Konferensraadinden.
-Men hun var vel allerede i Jorden den Gang, De kan huske.
-Ja, svarede Ida: Konferensraadinden var d?d.
-Det var en dejlig Kone, sagde Fr?ken Koch: hun dyppede selv sine Bede, da hun var firs ... med Karlestr?mperne trukne uden paa Skot?jet....
Fr?ken Koch lo ved Tanken om salig Konferensraadinden og hendes Uldstr?mper:
-Men nu er det