Ludvigsbakke | Page 6

han og holdt med ét op at vaske sig, som om han ikke mere huskede det. Han gik hen til Bordet, stod og saá lidt paa hende, saavidt han kunde, for hans ?jne var aldrig paa ét Sted--:
-Men hvad skal jeg her? sagde han med et St?d:
-Vil De sige mig, hvad jeg skal her? hans Stemme h?vede sig paa Gentagelsen.
-De skal jo blive rask, Bertelsen, sagde Fr?kenen og blev ved at sm?re Maden.
-Rask, han lo, som han sn?rrede, og man saá alle hans t?tte T?nder; det var, som de var det eneste, der havde Farve i hans Ansigt, de glinsede:
-Rask--her, hvor man er lukket inde.
-Og saa skal De spise, sagde hun: og saa er jo den Dag gaaet, Bertelsen.
-Ja, ja, raabte hun ind paa "Salen", hvor de to Patienter allerede havde sat sig til Bords ved Enden af Sengene og slog i Gulvet med T?flerne af Utaalmodighed: nu kommer jeg jo....
Hun lyttede f?rst ved D?ren til Fr?ken Petersen, der sov saa fast endnu, at man kunde h?re hendes Aandedr?t helt herud.
-Fr?ken Petersen, raabte hun og bankede: De maa op.
Aandedraget h?rte op, og langt om l?nge kom der et s?vnigt "Ja". Fr?ken Petersen havde Nattevagten. Ida gik med Maden ud i Forstuen, hvor Manden med B?lterne drejede rundt endnu.
-De skal spise, Schr?der, sagde Ida, lige foran ham, som talte hun til en D?v.
-Hm; han saá kun paa hende.
-De skal spise. Schr?der, gentog hun.
-Hm.
-Men det maa v?re nu--hun blev ved at tale saa tydeligt, som havde Manden sv?rt for at h?re--: for nu kommer L?gerne.
Og hun ledte ham ind, foran sig, hen til Bordet.
Man h?rte allerede L?gerne paa Trappen, og N?glerne l?d i D?ren. Det var Reservel?gen og to Kandidater, bagest kom Fr?ken Helgesen, Plejemoderen, med Journalen. Hun bar den som en Retsbetjent et Aktstykke.
Patienterne rejste sig fra Bordet, og de tre Gamle i Sengene fulgte L?gerne med deres s?rt halvbrustne ?jne:
-Der er jo ikke noget? spurgte L?gen.
-Nej, Hr. Reservel?ge.
L?gen gik alene ind paa "A" og lukkede D?ren.
Kandidat Qvam svang sig op paa Forstuebordet og slog Benene sammen:
-Vorherre frels os, sikken en Vagt. Elve indlagt og én af dem "pumpet".
-Var det Opium? Fr?ken Helgesen talte til Kandidaterne forretningsm?ssigt som til Kolleger.
-Ja, det er en Klejnsmedesvend ... De si'er, det er K?rlighed, og nu har de sl?bt ham paa femte Time op og ned ad Gulvet--to Mand ... Vorherre bevar's, at Menneskenes B?rn ikke kan l?re at tage det med Ro ... Hvad siger De, Fr?ken Brandt?
Qvam sprang ned, for Reservel?gen kom ud:
-De kan gerne lade Patienten tr?kke lidt frisk Luft, sagde han; han var allerede ved D?ren til Kvinderne.
Qvam gik bagest; han rystede paa T?rskelen sine Ben i de hvide Sportsbukser, som vilde han ryste St?vet af sine F?dder.
Ida gav de tre Gamle Mad, hun havde en egen, n?nsom Maade at l?fte dem op i Sengen.
Fr?ken Petersen kom ud af sin Stue, vims og forpustet:
-Hvad er Klokken. Jomfru? sagde hun ind til Ida (Fr?kenen havde ti sirlige Svingninger med Underkroppen for hvert Skridt, hun tog):
-Mit Uhr er gaaet istaa.
-Den er mange, sagde Ida. Den var altid mange, naar Fr?ken Petersen kom op om Aftenen.
-Ak, ja, De er rar og venter. Jeg l?ber ind til The....
Ida nikkede kun, hun var saa vant til at maatte vente paa de andre en Halvtime efter Tjenesten. Hun satte sig ind under Blusset i Salen og gav sig til at sy.
Hvor godt hun dog huskede Karl von Eichbaum, nu, hun t?nkte paa det, hjemme fra Ludvigsbakke--ham og hans Moder, der altid sad helt oppe ved Bordenden, hun havde altid Konferensraaden til Bords.
Fru von Eichbaum gik Ture paa Klokkeslet og havde de to Stenb?nke i Forvaltergangen, hvor hun hvilede--for sig alene.
Hun sagde altid: Dér har vi jo den lille Fr?ken Brandt, som om hun opdagede hende paany hver Gang.
De tre Patienter sad ved Enden af Sengen og spillede Kort med Uldbukserne i Aal h?jt op om Benene. Men Schr?der vilde i Seng. Han sad i den bare Skjorte paa Sengekanten, Benene hang, som sad Knoglerne l?se paa ham.
-Nu maa De helt i Seng, Schr?der, sagde Ida.
-Ja, svarede han og blev siddende med ludende Hoved.
Ida maatte rejse sig, f?r Schr?der fik l?ftet Benene besv?rligt, som var det noget, der kr?vede en tung Eftertanke: Saa, sagde hun og slog ned paa T?pperne med begge H?nder: Det er jo meget bedre, naar De ligger ... ikke?
Hun blev ved at hj?lpe med T?pperne, mens hun tyssede paa Bertelsen: han blev altid saa voldsom ved Kortene. Saa h?rte hun Fr?ken Petersens N?gler og begyndte at pakke sit Syt?j sammen: hun skulde endnu kun aabne paa "A".
Herren paa "A" sad ved Bordet og l?ftede kun ?jnene for straks at begynde at skrive igen paa sine store Papirer. Det var altid Tal og Tal, han skrev, saa langsomt som han prentede dem.
-Saa aabner jeg Skodden, sagde Ida og aabnede det h?je Vindu.
Fr?ken Petersen stod udenfor