Ludvigsbakke | Page 5

da Sommeren kom og "Syforeningen" flyttede ud i Lunden og vi sad dér i en Rundkreds, bag Pavillonen, under Tr?erne, mens en af os l?ste h?jt. Men paa én Gang blev Nina ked af det og slog til Bogen, saa den r?g, mens hun begyndte at synge. Og vi andre lo og stemte i med, saa vi sad og sang lige ud i Luften, op i Lindene....
Men saa kom allerede det Efteraar, da din Moder blev syg.
Du var henne hos os, kan Du huske, da Sofie kom l?bende og ude i Gangen spurgte efter Dig. Du havde rejst Dig op fra Bordet og gik, uden et Ord, uden Farvel, bagefter Sofie, der l?b hen ad Gaden. Du m?dte Fr?ken Fischer og tog fat i hende og talte med hende og gik igen, hurtigere og hurtigere.
Jeg stod ved vort Vindu og vilde f?lge efter, men jeg véd ikke ... jeg var bange, saa angst, at maaske var hun d?d, og jeg sagde til Mama:
-Gaar Du ikke med?
Og vi tog T?jet paa og gik og kom ind i Jeres Stue, hvor alle M?blerne var flyttet, fordi de havde l?ftet din Moder og maatte b?re hende; og Doktoren kom og Stuen blev fuld af Folk, til Doktoren sagde, de skulde gaa, og Fr?ken Fischer kom l?bende med Is i en Skaal og blev ved at sige, mens hun gr?d:
-Men hun har heller aldrig taget mod Raad, hun har heller aldrig taget mod Raad.
Jeg blev hos Dig om Natten og vi sad og vaagede inde i Dagligstuen og h?rte alle Uhrene dikke og melde med snurrende Klokkeslag de langsommelige Timer.
Og vi h?rte Vaagekonen hviske til Sofie og skifte Isen og vi sad igen og h?rte Uhrene....
Men Du, Stakkel, vaagede mange N?tter siden.
* * * * *
Farvel, nu, min Pige. Gid det nye Aar maa bringe Dig rigtig megen Gl?de. Vi paa Villaen, det véd Du da, ?nsker Dig det Allesammen.
Og saa et Kys i Anledningen, sk?nt Du véd, jeg afskyer det Veninde-Kysseri. Ungerne hyler, jeg skal hilse Dig.
Din Olivia.
Ida Brandt lukkede Brevet og sad med Hovedet st?ttet mod Karmen. Ovre bag S?erne t?ndtes Lygterne, én efter én. Hun h?rte Josefine, der bragte Aftensmaden og gik, og de Gamle paa Stuen, der begyndte at vende sig i deres Senge.
Hun blev siddende, endnu et ?jeblik.
Men pludselig raslede N?glerne i D?ren hos Kvinderne, og hun sprang ned med et S?t, saa hun v?ltede Stolen: Det kunde v?re Professoren, han kom til saa mange Tider, og der var ikke t?ndt Lys.
Men nej, det var Hr. von Eichbaum fra Kontoret, der sagde:
-Maa jeg gaa igennem, Fr?ken?
-V?rs'go'.
Hun t?ndte Lys, hun var blevet ganske stakaandet af Forskr?kkelsen.
Hr. von Eichbaum blev staaende, mens hun t?ndte:
-Det er s'gu s?rt, sagde han med sin lidt sn?vlende Stemme: saa meget jeg er kommen til at t?nke paa Ludvigsbakke, siden jeg er kommen ud paa dette forbandede Kontor.
-Men der var osse saa dejligt, sagde Ida med en Stemme, som saá hun det for sig: saa dejligt der var ud over Br?strup.
-Ja, der var rart, sagde han og sm?kkede med sine L?ber: det var den Gang.
Han blev staaende, mens hun hentede Stigen for at t?nde Gasblusset over D?ren til "A" og gik op ad den:
-Nej, sagde han og saá op paa hende: der var s'gu ikke mange som gamle Konferensraad.
De vekslede endnu nogle Ord, mens hun gik ned igen og ind paa "A". Herren derinde, der sad i den store Hvilestol, l?ftede kun Hovedet, f?lgende hende med sine store, overskyggede ?jne, mens hun t?ndte Lysene paa hans Bord.
-Hvem er det egentlig? spurgte von Eichbaum, da hun kom ud igen.
-Jeg véd ikke, sagde hun: en Doktor ...; og mens hun halvt lo, sagde hun:
-Han er den eneste, jeg er forskr?kket for.
Eichbaum lo: Han lader s'gu da til at v?re meget stilf?rdig....
-Ja, men jeg véd ikke ... det er ligesom han lignede et Sp?gelse....
-Et Sp?gelse?
-Ja, sagde Ida ligesom forlegent: et Sp?gelse af et Menneske.
Hr. v. Eichbaum blev ved at le, uden at hans Blik slap hende.
-Naa, Godaften, Fr?ken.
Hr. v. Eichbaum nikkede og lukkede sig ud, og Ida kr?b op ad Stigen for at t?nde Blusset over D?ren til "Salen". Inde fra Kvinderne h?rte man en skingrende Mumlen. Det var Fr?ken Benjamin, hun blev altid urolig hen mod Aften.
Ida Brandt stod uvilkaarligt og nynnede ganske sagte, mens hun delte Sm?rret af til Aftensmaden: hun t?nkte paa Olivias Brev.
Og saa paa Ludvigsbakke.
Patienterne, der havde K?lderarbejde, kom op igen og begyndte at vandre rundt i Forstuen, urolige, underligt nussende, uden at l?gge M?rke til hinanden, mens deres T?fler klaprede, blev ved at klapre hen over Gulvet.
Lange Bertelsen, der "var gaaet istaa", gik ud og ind til Vaskeb?kkenet i K?kkenet og skyllede H?nder, et Par r?dlige, klamme H?nder; hvert tiende Minut skulde han skylle de H?nder, som skulde han tv?tte dem for tusindfold Synd.
-Naa, Bertelsen, De er jo ren, sagde Fr?ken Brandt.
-Ja, sagde