Ludvigsbakke | Page 4

véd, om Mandagen ?ver Du Klokken syv. Godnat.
Du fik dit Pandekys og var afsted.
-Farvel, sagde jeg ligesom i en Eksplosion. Og jeg l?b hjem til Mama, saa jeg var ganske forpustet:
-De saá ingenting.
-Ih, Gud ske Tak, sagde Mama og satte sig haardt i Sofaen:
-Naa, Ida har nu meget godt af at v?re med i lidt Uartighed, sagde hun. Jeg havde henne paa Forh?jningen hemmelig fat i Lektien:
-Maa jeg sp?rge, Olivia, sagde Mama: begynder Du nu paa Lektierne?... Tror Du, Ida Brandt stj?ler Lys for at l?se paa Sengen?
... Ja, det var den Tid, og hvem kan begribe, hvor den blev af, og hvordan Aarene l?b. Hvor jeg ser os paa Kirkegulvet, ved Konfirmationen, hvor vi alle var i hvide Burnusser og r?dmossede af at gr?de og glathovedede. Gamle Pastor Bacher, det Skind, det gaar rent tilbage for ham, og de gaar alle til Pastor Robert, sidst havde Bacher kun syv og tyve.
Men Herren véd, hvor tit Du havde maattet h?re mig i Salmer....
Mama blev ved at sige:
-Jeg synes, Ida var den netteste Konfirmand. Den Pige har noget, naar hun holder sit Hoved, halvt nedefter, noget, der ikke ligner andre....
Og din Andendagskjole var blaa med smaa hvide Prikker....
Aa, den f?rste Tid som unge Piger, hvor vi endnu ?vede os i at gaa i de lange Kjoler, og Mama maatte sy mig "Rucher" for H?nderne for at skjule mine r?de Haandled; og til den h?jeste Stads sad vi mellem de andre unge Piger, generte og ledel?se i vore sorte Kjoler, der var pyntede op med en Pibekrave, k?re Du, hvor tit min maatte l?gges ud i Brysts?mmen.
I Julen var vi til det f?rste Bal. I tre Uger havde jeg sovet med Handsker paa om Natten:
-Man kan ikke, sagde Mama, tage paa Bal med de H?nder. Ida gaar i Huset, og dog har hun nettere H?nder end Du.
Vi k?rte derhen i Jensens Vogn, Du og jeg paa Bags?det, med to Sk?rter op over Hovederne, saa vi sad paa det L?rreds, mens Mama trykkede sig sammen paa Fors?det og Jeres Sofie knejste paa Bukken med dine Sko, indsv?bte i Papir....
Det ?kle, gamle Rum i Klubben med Fugtighed ned ad V?ggene og det graa Sk?rmbr?dt. Husker Du Sk?rmbr?dtet, hvor Fru Ferder regelm?ssigt gik Ingas Hals efter med et dyppet Lommet?rkl?de.
-Olivia, sagde Mama: om Du nu kunde lukke din Mund....
Hver Moder gav sine Formaninger og glattede Kjoler. Og midt paa Gulvet stod vi, r?darmede og forskr?kkede og smilende, og Fru Ferder l?b rundt:
-Gud, Fru Franck, Deres er nydelige, blev hun ved at raabe. Hun havde et aabent Brev Knappenaale f?stet foran paa sit Bryst for at gaa Ingas Toilette efter. Det dundrede paa D?ren: Luk op, luk op. Det var Nina Stjernholm i sin Pelskaabe:
-Godaften, Godaften! Barn, Barn, jeg er kommet meget for silde, raabte hun, mens hun rystede paa Hovedet, saa alle Lokkerne fl?j, og raabte paa Mama:
-"S?de Fru Franck, hvor er F?llene?" Og hun m?nstrede os og skubbede tykke Fru Eriksen til Side: Nydelige, nydelige, sagde hun i Farten:
-Men lille Fru Franck, hvordan sidder mit?
-Nina, dog, sagde Mama, hvor det sidder sk?vt....
-Men, g?r det? og Nina rettede og trak i Liv og Nederdel, mens Mama hjalp:
-Men, hvorfor har De ogsaa alting siddende saa l?st, Nina.
Mama var halvt fortvivlet og trak Lidsebaandet fastere i Halsen, mens Nina lo:
-Lille Ven, sagde hun til Mama, En maa der til at v?re lidt god mod de ?ldre Mandfolk ... Har I til f?rste? vendte hun sig til os.
-Ida ikke....
-Godt, saa hold Dem til mig, Fr?ken Brandt, jeg raader over et Par sp?de L?jtnanter fra Frederits, og jeg ta'er Hofj?germesteren.
Balinspekt?ren dundrede paa D?ren og spurgte, om Damerne var f?rdige, og Musikken begyndte at spille.
-Saa, sagde Nina og slog D?ren op. Jeg saá bare Lysekronen, Du, og den dansede allerede. Saa fik jeg Adolf Black, der var ligesaa befippet som jeg, fordi han var i Kjole, og jeg h?rte Mama sige: Ryggen, Olivia, og jeg saá Dig, der kom bagved med en L?jtnant, der bed i sit Sk?g....
Men hvor Gulvet var brillant, og hvor vi dansede.
Du stod et ?jeblik henne hos Mama med hende i begge H?nderne:
-Aa, Fru Franck, sagde Du og lo saadan stille, det er saa dejligt at danse.
Nina var frygtelig. Hun havde stoppet sit Lommet?rkl?de ned foran paa Brystet og sagde til Kammerherren:
-Kammerherre, se ikke paa mig, Fru Franck siger, jeg er meget for nedringet.
-Nina, raabte Mama gennem den halve Sal. Men "M?llerne", de fl?j, og Inga Ferder dansede, med den blaa Garnering slynget om Armene, medens Nina lod Hofj?germesteren binde sine Sko midt paa Gulvet:
-Nina, raabte Mama.
-Gud, Fru Franck, hvad skal jeg g?re? naar Baandet springer? Og hun satte sig, midt mellem de gamle Damer, og lo.
Men vi dansede. Jeg h?rte Kaptajn Bergfeld sige til Mama:
-Det stille Pigebarn er nydeligt.
"Det stille Pigebarn" var Dig, min Pige, og Kaptajnen var en Kender.
Aa, ja den f?rste dejlige Tid: