Ludvigsbakke | Page 3

hun bar sin sv?re Dobelthage lige stift til det sidste) og jeg sad og sparkede Dig op ad Benene under Bordet, mens gamle Bonnitz lo af Gl?de over Stikkene--hun lo ligesom om hun hikkede. Klokken halvni skulde jeg hjem, og Jeres Sofie bragte Ribsvinen ind, og vi fik de to ?bler, medens mit T?j blev bragt ind i Varmen....
Mama sagde:
-Det hj?lper et helt D?gn paa Olivia, naar hun har v?ret hos Ida Brandt.
Men om S?ndagen var Du hos os ligefra om Morgenen. Husker Du, Jeres Sofie bragte Dig og "skulde hilse fra Fruen", mens hun tog T?jet af Dig, det ene Stykke efter det andet, som om hun l?ste en Bylt op. Der var ingen, der forskr?kkede Mama som Jeres Sofie:
-Jeg véd ikke, sagde hun; men hun har ?jne, som s?ger hun alt St?vet paa M?blerne.
Moder havde det med at blive hed i Hovedet overfor fremmede Piger.
Mama sagde med sin allerh?fligste Stemme:
-Vil Sofie ikke drikke en Kop Kaffe?
Og Sofie n?d den, siddende ret op og ned, paa Stolen ved det sorte Bogskab, uden at m?le et Ord....
Vi var allerede ude af Stuen. Der var dejligt i den gamle Gaard (jeg t?nker tit: Gud give jeg havde en saadan Gaard at sende mine Drenge ned i); Houmanns Lade med vore "Reder" i H?et og Dessaus Loft, hvor Du maatte vade gennem Kornet, Du i dine Brunelsst?vler. Men ja, hvor jeg regerede med Dig: jeg ser Dig, naar vi legede Berider i V?rkstedet, h?nge lydig i Trapezen i Spidsen af din store Taa med ?jnene stive i Hovedet af Skr?k og Tungen ud af Munden, som naar Du skulde h?res i Verber.
Naar vi legede Skib med Drengene, var det v?rst. Husker Du Müllers Sukkert?nder, som var Kahytter. De var ogsaa "Blykamrene", naar vi var med i "R?ver". Men det var v?rst, naar de var Kahytter, for det var altid os, der blev kommanderede derind, naar det "stormede" og Br?drene rullede dem "under h?j S?gang".... Du sad derinde med Kjolesk?rtet op over Hovedet, Stakkel, som under et Regnskyl....
Det var ogsaa dér, Du fik revet din blaa Musselins paa et S?m.
Du var bare blevet siddende ganske stille og glattede og glattede Fl?ngen over dine Kn?, uden at sige et Ord, og jeg stod foran Dig og saá kun paa Dig og begyndte at glatte med, med begge Tommelfingre, som kunde vi lime Riften, indtil jeg sagde, aandel?s:
-Vi maa sige det til Mama.
Og vi gik, l?b op til Moder og jeg sagde, lige indenfor D?ren:
-Ida har revet sin Kjole.
Paa "revet" begyndte jeg at gr?de, men Du stod lige stille:
-Hvor?
Mama greb din Kjole i S?mmen og holdt den ud fra Dig som en Fane:
-Ja, er det ikke det, jeg si'er, hvad maa Fru Brandt dog t?nke om dette forrykte Hus?
Du stod og rystede uden at gr?de, og Mama rev Haaret bag ?rene l?st med sin H?klenaal:
-Der maa gaa Bud efter Jomfru Finsen, sagde hun, ligesaa forf?rdet som vi: tag Kjolen af.
Karen l?b efter Jomfru Finsen, mens Du ventede i en af Moders Natkjoler og Mama blev ved sit om "Huset" og min Kjole, som jeg jo gerne kunde fl?nge, det var hun vant til.
-Dér gaar Fru Brandt, raabte jeg, som var rykket op paa Forh?jningen.
Mama slap Kjolen:
-Hun skal i Kirke, sagde hun saa, ligesom lettet; og vi saá begge to ud efter din Moders lige Ryg, der drog over Torvet.
Det er Pastor Hansen, der pr?ker, sagde Mama.
-Nej, sagde Du med en lille, tyk Stemme: det er Pastor Schmidt.
Mama slog H?nderne ned i Sk?det:
-Saa er de ikke hjemme far halv ét, sagde hun overbevist.
Da Jomfru Finsen kom, erkl?rede hun, at der kunde tages en Halvbredde ud og saa maatte Bagl?ggene r?kkes.
-Det vil ikke ses, sagde hun, mens hun maalte og synede den blaa--Jomfru Finsen havde et Par ?jne, Stakkel, som grundede hun altid paa at skraa en Bredde--:
-Nej, det vil ikke ses.
-Tror De? tror De? sagde Mama, der altid h?rte paa Finsen, som talte hun Latin: ja, naar det blot ikke ses ...
Det saás ikke.
-Drej Dig, min Pige, sagde Mama til Dig, der havde Kjolen paa igen: en Gang til. Nej, det ses ikke.
-Gud v?re lovet, Finsen! Moder slog Armene ned i Sk?det:
-Nu vi! vi ha'e Crêmekopper.
Crêmekopper var Moders uomg?ngelige Tilgift til Sypiger. Der blev altid lidt af Butterdejgen siddende paa Finsens Underl?be, i den Revne, som hun havde faaet af at overbide Traad.
Jeg fulgte Dig om Aftenen, da Sofie kom. Du tog mig lidt haardt i Haanden, da vi naaede ned paa Gaden. Da vi kom hen til K?lderhalsen, sagde jeg:
-De spiller; jeg saá Fr?knernes Skygger paa Jeres hvide Gardin.
-Ja, hviskede Du med en lillebitte angst Stemme.
Vi kom ind og Du fik T?jet af og vi kniksede rundt, f?rst jeg og saa Du, og din Moder sagde over Kortene:
-Har Ida v?ret artig?
-Ja; det var vist f?rste Gang, Du l?j, min Pige.
-Ja, gaa saa i Seng. Du