Ludvigsbakke | Page 2

Fr?ken Brun "hos Kvinderne": hun flyver op ligesom H?nsene.
Ida Brandt l?nede Hovedet tilbage mod V?ggen, og hun saá ud gennem det store Vindu: saa roligt "S?erne" laa, et eneste luende R?dt, nu Solen gik ned.
Ida tog et Brev frem, men l?nge blev hun siddende med det i Haanden, mens S?ens R?dt derude stille gled bort og falmede--f?r hun begyndte at l?se:
Horsens, den f?rste Oktober.
Du k?re Pige.
Du faar dette Brev fem Postdage forsilde. Jeg ved det godt. Men Du har heller ikke fem afskyelige Unger, hvoraf de to i forrige Uge br?kkede Forbenet af Skrivebordet. De vilde kun lege Skib med det, lille Du, under Reng?ringen. Men nu er Benet limet, og til Morgen fik jeg de sidste Vintergardiner op, saa nu faar Du Lyk?nskningen: Gud velsigne Dig, min Pige, det véd Du, ?nsker alle vi paa "Villaen".
Saa var det virkelig otte og tyve, Du blev. Ja dog, Du, hvor Tiden l?ber, og naar jeg gaar forbi Spejlet paa N?rregade, synes jeg tit, det er ikke l?nger siden end igaar, jeg saá Dig sidde derinde bag Vinduet, kr?bet op i Mahognistolen, og stirre artigt (alting har nu altid v?ret artigt paa Dig, Ida, ?jne, Haar, hvor var Du vel k?mmet med dine to Musehaler og det Hele) paa os forfl?jne Spirer fra Fr?ken J?rgensen, naar vi kom rendende gennem Gaden med Taskerne og gav "Sidst" i Portene, saa der var ikke et helt L?g i vore Nederdele.
Du rykkede tilsidst helt ud paa Gadetrappen og stod og holdt Dig ved Gel?nderet saa forsigtigt, som var Du bange for at falde i Vandet, indtil din Moder kom og kaldte Dig ind med et "I-da" og Du gik med stive Musehaler (Du havde en Gammeljomfru-Gang, Ida, som Barn) og din Moder lukkede Gaded?ren.
Vi luskede af. Der var altid noget over din Moder, der ligesom d?mpede.
Jeg pustede gerne lidt ud henne i vores Port. Jeg vidste jo, at Mo'r var ved Spejlet: "Saa--er Du der" (jeg var kommen lidt paa Sk?v ind ad D?ren) ... "Maa jeg se Dig?" og jeg maatte dreje mig.
-Olivia, Fingrene af Munden.
-Naa, ja, det har jeg sagt, det bliver sidste Gang, Du faar Skindkant om Kaaben ... Jeg mulede, der var jo altid en eller anden Stump af Kanten, der hang l?st og dinglede; jeg véd ikke, hvordan det var, men jeg og Regine, vi blev nu en Gang forpjuskede.
-Ja, saa kan Du gaa.
Jeg l?b med Tasken bus paa D?rkarmen.
-Om det Barn nogensinde l?rer at gaa paa sine Ben--jeg vidste jo, det vilde komme fra Forh?jningen--: Og kun ét Haandtag i Tasken ... ja, saa kan Du gaa....
Jeg var paa Vejen.
-Men om Karen f?rst--kom det stadig fra Forh?jningen--vilde v?re saa venlig at s?tte en B?rste i dit Haar. Det er jo en Sk?ndsel at se paa.
Haaret var det v?rste. Det endte altid med, at Karen maatte frem foran selve Mama med B?rsterne. Hun b?rstede og b?rstede:
-Nej--og Mama sukkede--der er ikke Skik at faa paa det Haar. Nej, lille Ida Brandt, hun kan holde sit.
Jeg snerpede Munden sammen, saa stiv som en Pind, og Karen b?rstede: Du var jo altid Dydsm?nstret....
Og kan Du saa huske, da Mama var paa Visit hos din Moder med mig--de havde vist egentlig ikke omgaaedes f?r--og de sad i Dagligstuen og talte, og vi sad i dine to Smaastole inde i Sovekamret mellem din Moders Seng og Vinduet og saa paa hinanden og bed Fingre--da jeg paa én Gang tog Dig i begge Haarhalerne og dunkede Dig ind mod Sengekanten, blev ved at dunke Dig, uden at sige et Ord.
Og Du v?rgede Dig slet ikke og gav ikke et Kny fra Dig, men begyndte bare at gr?de sagte, ganske sagte. Véd Du hvad, min Pige: Jeg tror, jeg fra det ?jeblik holdt af Dig, fordi Du havde gr?dt saa sagte....
Hvor jeg husker Onsdagene, naar jeg var hos Jer og kom Klokken fem for at hente Dig med ud. Naar jeg var kommen ind, kaldte din Moder, fra sin Vindusplads, ind i Sovekamret, hvor Du sad over Lektierne--Du saá altid ud, som vilde Du krybe op paa Kommoden, naar Du l?ste Lektier--:
-Ida....
-I-da, det er Olivia Franck.
Mens hun blev ved at strikke med sine store Pinde, sagde din Moder til mig og nikkede:
-S?t Dig, min Pige.
Og jeg satte mig ved D?ren--hos Jer satte man sig altid midt paa Stolene--til Du havde faaet alt T?jet paa, Vesten og det lille T?rkl?de og Kaaben og det store T?rkl?de, og vi kniksede foran din Moder:
-Har Ida Lommet?rkl?de? sagde hun--jeg tog altid til min egen Lomme for at f?le--: Kom saa ingenting til....
Og vi gik forbi Vinduet, hver paa sin Flise.
Men om Aftenen naar Dugen var taget af Bordet--jeg ser din Moder flytte Lampen fra det ene Bord til det andet, hun flyttede den altid selv--lagde vi to Spil, mens din Moder fik Whisten med Fr?knerne (Herregud, nu er ogsaa Erbelin d?d,