Ludvigsbakke

絤
Ludvigsbakke

The Project Gutenberg EBook of Ludvigsbakke, by Herman Bang This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this eBook or online at www.gutenberg.net
Title: Ludvigsbakke
Author: Herman Bang
Release Date: January 25, 2004 [EBook #10829]
Language: Danish
Character set encoding: ISO-8859-1
*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LUDVIGSBAKKE ***

Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed Proofreaders

LUDVIGSBAKKE
AF
Herman Bang

I TAKNEMMELIG ERINDRING
OM
EMIL BJERRING
_"Men jeg synes undertiden, det er, som det var en anden, der lagde Tallene sammen."_

EN HIDTIL UTRYKT FORTALE
[Det havde oprindelig v?ret Herman Bangs Hensigt at tilegne Ludvigsbakke til de Sygeplejersker, der havde v?ret gode og k?rlige imod ham under et s?rgeligt og pinagtigt Hospitalsophold. Men saa d?de netop hans trofaste Ven, Redakt?r Emil Bjerring, og han tilegnede Bogen hans Minde. Men det oprindelige smukke og for Bang meget ejendommelige Tilegnelses-forord opbevaredes af Forlagsboghandler Lybecker, der nu har stillet det til Disposition For denne Minde-udgave].
* * * * *

PAVILLON I.
... _"Er ikke det et af Digterens Maal: at give deres Klage Ord, som aldrig klagede?...."

Til Plejerskerne.
Denne Bog vender kun hjem til det Sted, hvor den f?dtes. Dens Fort?lling er spiret af en eneste Erindring og den er vokset ved den.
Under Hospitalets lange N?tter uden S?vn stod D?ren aaben til den lille Forstue. Derude sad Plejerskerne ved deres Tr?bord. Lige overfor hinanden arbejdede de stille ved det f?lles Lys. De vekslede ingen Ord. Men paa én Gang havde de begge paa samme Tid sluppet deres Arbejde og begge saá de tavse ind i Lyset med et langt Blik--?jne, der s?gte fjernt, saa fjernt bort, langt bort mod deres Livs ukendte Erindringer....
Saadan sad de en Stund med Panderne l?ftede mod Lyset.
Og over deres Ansigt fl?j den samme Skygge af en Vaagnen; en St?nnen kaldte dem og de stod op og stille vendte de hjem til deres Pligt....
Men hine to Kvindeansigter--aa dagligdags Ansigter med bortstr?get
Haar fra lidt kantede Tindinger--var forblevet i en Sygs Erindring og Maaneder og Aar kom de igen og igen som et Minde, der kaldte paa fler og fik hundrede Billeder i F?lge.
Minder fra Hospitalets tavse Haver, hvor L?vet faldt tyst i tyste Gange og Byens St?j l?d d?mpet hen som fra en Verden, der er glemt; Minder om de m?gtige Gaarde, hvor B?rernes hastige Trin d?er hen, og om de lange hvide Gange, hvor i Skumringen, d?kkede af det sidste Lagen, de bringes bort, som har oph?rt at lide.
Og Dampmaskinens St?j, hvis Stempel slaar som det uhyre Hus' ustandselige, drivende Hjerte.
Og D?rene, som aabnes og lukkes, tungt; og de Syges uoph?rlige Tog, der kommer og gaar, og Mennesker, hvis Verden dette er, hvis Liv er her....
Tankerne forfulgte dette Liv. Og Haver og Gaarde og Gange og de Syge i Seng ved Seng og Rekonvalescenters m?jsomme Trin, og L?gers Skikkelser, som f?lger deres Vej, og Arbejdet, ens hver Dag fra Time og til Time--det blev Rammen, fl?d sammen som Ramme om er enkelt Liv.
Af alt dette Levende sk?d én Sk?bne frem, en Sk?bne at g?re levende.
Nu sendes Fort?llingen hjem til det Sted, hvor den blev til.
* * * * *
Jeg t?nkte saa tit, mens jeg saá de Hundrede, hvis Liv er at pleje og at tr?ste, at én Ting vel undertiden maatte falde ret tungt. Menneskene kommer her, syge, elendige, de modtager Plejerskernes H?nder, de helbredes og--de gaar, gaar og glemmer. Og Nye kommer og de lider og hj?lpes og gaar og glemmer....
Og ingen Tak, ingen hengiven Erindring synes at binde mer til dem, som lindrede Lidelsen.
Det syntes mig at maatte v?re tungt, og derfor sendes denne Bog derhen, hvor dens Spire blev lagt, med en Tak. K?rlighedsgerninger skrives aldrig i Sandet. Mindet om dem gemmes i menneskelige Hjerter.
H.B.
Paris, Marts 93.

F?RSTE BOG
Port?ren var kommen for at hente de tre Patienter, der havde K?lderarbejde, og han gik hen og raabte til Nummer to, Manden med Maveb?lterne, der vandrede op og ned, op og ned langs Kakkelovnsv?ggen:
-Vi skal afsted.
-Ja; Patienten Nummer to standsede og saá paa Port?ren. Ja, sagde han igen med et Nik og drejede forvirret rundt om sig selv som en Hund, der vil l?gge sig. Han gjorde altid det, fer han skulde foretage sig selv den allermindste Ting.
Saa fik ogsaa han Slaabrokken paa ligesom de andre og de tre kom afsted. Man h?rte Port?rens N?gler rasle gennem Gangen, mens han lukkede--f?rst heroppe, saa dernede.
Ida Brandt satte de afvaskede Kopper sammen i en Krog paa det lille K?kkenbord og gik ind i Salen for at "lytte". Men de to Gamle derinde sov, med dybe Aandedrag.
Og inde paa "A" var der ganske stille....
Fr?ken Brandt stod op paa Stolen i Forstuen, hvad hun maatte for at naa Vinduet, og hun flyttede Blomsterne lidt, saa der blev Plads i Karmen til, at hun kunde sidde.
-Brandt er tosset, sagde