Ludvigsbakke | Page 4

-Nu vi! vi ha'e Crêmekopper.
Crêmekopper var Moders uomgængelige Tilgift til Sypiger. Der blev
altid lidt af Butterdejgen siddende paa Finsens Underlæbe, i den Revne,
som hun havde faaet af at overbide Traad.
Jeg fulgte Dig om Aftenen, da Sofie kom. Du tog mig lidt haardt i
Haanden, da vi naaede ned paa Gaden. Da vi kom hen til Kælderhalsen,
sagde jeg:
-De spiller; jeg saá Frøknernes Skygger paa Jeres hvide Gardin.
-Ja, hviskede Du med en lillebitte angst Stemme.
Vi kom ind og Du fik Tøjet af og vi kniksede rundt, først jeg og saa Du,
og din Moder sagde over Kortene:
-Har Ida været artig?
-Ja; det var vist første Gang, Du løj, min Pige.
-Ja, gaa saa i Seng. Du véd, om Mandagen øver Du Klokken syv.
Godnat.
Du fik dit Pandekys og var afsted.
-Farvel, sagde jeg ligesom i en Eksplosion. Og jeg løb hjem til Mama,

saa jeg var ganske forpustet:
-De saá ingenting.
-Ih, Gud ske Tak, sagde Mama og satte sig haardt i Sofaen:
-Naa, Ida har nu meget godt af at være med i lidt Uartighed, sagde hun.
Jeg havde henne paa Forhøjningen hemmelig fat i Lektien:
-Maa jeg spørge, Olivia, sagde Mama: begynder Du nu paa Lektierne?...
Tror Du, Ida Brandt stjæler Lys for at læse paa Sengen?
... Ja, det var den Tid, og hvem kan begribe, hvor den blev af, og
hvordan Aarene løb. Hvor jeg ser os paa Kirkegulvet, ved
Konfirmationen, hvor vi alle var i hvide Burnusser og rødmossede af at
græde og glathovedede. Gamle Pastor Bacher, det Skind, det gaar rent
tilbage for ham, og de gaar alle til Pastor Robert, sidst havde Bacher
kun syv og tyve.
Men Herren véd, hvor tit Du havde maattet høre mig i Salmer....
Mama blev ved at sige:
-Jeg synes, Ida var den netteste Konfirmand. Den Pige har noget, naar
hun holder sit Hoved, halvt nedefter, noget, der ikke ligner andre....
Og din Andendagskjole var blaa med smaa hvide Prikker....
Aa, den første Tid som unge Piger, hvor vi endnu øvede os i at gaa i de
lange Kjoler, og Mama maatte sy mig "Rucher" for Hænderne for at
skjule mine røde Haandled; og til den højeste Stads sad vi mellem de
andre unge Piger, generte og ledeløse i vore sorte Kjoler, der var
pyntede op med en Pibekrave, kære Du, hvor tit min maatte lægges ud i
Brystsømmen.
I Julen var vi til det første Bal. I tre Uger havde jeg sovet med
Handsker paa om Natten:
-Man kan ikke, sagde Mama, tage paa Bal med de Hænder. Ida gaar i
Huset, og dog har hun nettere Hænder end Du.
Vi kørte derhen i Jensens Vogn, Du og jeg paa Bagsædet, med to
Skørter op over Hovederne, saa vi sad paa det Lærreds, mens Mama
trykkede sig sammen paa Forsædet og Jeres Sofie knejste paa Bukken
med dine Sko, indsvøbte i Papir....
Det ækle, gamle Rum i Klubben med Fugtighed ned ad Væggene og
det graa Skærmbrædt. Husker Du Skærmbrædtet, hvor Fru Ferder
regelmæssigt gik Ingas Hals efter med et dyppet Lommetørklæde.
-Olivia, sagde Mama: om Du nu kunde lukke din Mund....
Hver Moder gav sine Formaninger og glattede Kjoler. Og midt paa

Gulvet stod vi, rødarmede og forskrækkede og smilende, og Fru Ferder
løb rundt:
-Gud, Fru Franck, Deres er nydelige, blev hun ved at raabe. Hun havde
et aabent Brev Knappenaale fæstet foran paa sit Bryst for at gaa Ingas
Toilette efter. Det dundrede paa Døren: Luk op, luk op. Det var Nina
Stjernholm i sin Pelskaabe:
-Godaften, Godaften! Barn, Barn, jeg er kommet meget for silde, raabte
hun, mens hun rystede paa Hovedet, saa alle Lokkerne fløj, og raabte
paa Mama:
-"Søde Fru Franck, hvor er Føllene?" Og hun mønstrede os og
skubbede tykke Fru Eriksen til Side: Nydelige, nydelige, sagde hun i
Farten:
-Men lille Fru Franck, hvordan sidder mit?
-Nina, dog, sagde Mama, hvor det sidder skævt....
-Men, gør det? og Nina rettede og trak i Liv og Nederdel, mens Mama
hjalp:
-Men, hvorfor har De ogsaa alting siddende saa løst, Nina.
Mama var halvt fortvivlet og trak Lidsebaandet fastere i Halsen, mens
Nina lo:
-Lille Ven, sagde hun til Mama, En maa der til at være lidt god mod de
ældre Mandfolk ... Har I til første? vendte hun sig til os.
-Ida ikke....
-Godt, saa hold Dem til mig, Frøken Brandt, jeg raader over et Par
spæde Løjtnanter fra Frederits, og jeg ta'er Hofjægermesteren.
Balinspektøren dundrede paa Døren og spurgte, om Damerne var
færdige, og Musikken begyndte at spille.
-Saa, sagde Nina og slog Døren op. Jeg saá bare Lysekronen, Du, og
den dansede allerede. Saa fik jeg Adolf Black, der var ligesaa befippet
som jeg, fordi han var i Kjole, og jeg hørte Mama sige: Ryggen, Olivia,
og jeg saá Dig, der